Så meget fyldt Elvis’ død på forsiden af den engelske tabloid-avis THE SUN.

Så lidt gjorde Bornholms Tidende ud af Elvis’ død.

Og så meget gjorde Politikens ud af Rock-kongens pludselige død. Som der står i billedetexten: ‘I sine sidste år levede han udelukkende af hamburgers og cola’.

I DAG FOR 40 ÅR SIDEN – 16. AUGUST 1977 – havde Din Blogger den sene vagt som layouter i redaktionssekretariatet på Politiken. Avisen var næsten lagt i seng, da fjernskriverens klokke ringede. Det var datidens signal om, at der var BREAKING NEWS. Og det skal jeg love for, at der var:

ELVIS PRESLEY ER DØD.

Ingen nyhed kunne være større. Jeg selv spurtede ind på arkivet og råbte: Poserne med Elvis! 0,25 sekunder efter ringede Arkivets telefon. Det var fra Ekstra Bladet, som ville se ALLE poser med billeder af Elvis NU! – men de måtte pænt vente til, at vi på Politiken havde tømt poserne for de bedste fotos. Vi bestilte først!

Journalisten Ann Mariager blev hevet ned fra kantinen til redakionssekretariatet og fik besked på at skrive en nekrolog i raketfart. Stakkels dame! Nerverne dirrede i takt med de få minutter til deadline. Heldigvis var redaktionssekretær Leif G. Berthelsen på vagt i Udlandsafdelingen. Han lynoversatte løbende nekrologen fra United Press International (UPI), som Ann kunne læne sig op ad. Ordene blev banket ned på en IBM kugleskrivemaskine og manus sendt med rørpost til sætteriet på 5. sal, hvor en robot-læser omformede skrivemaskine-ordene til tryk-mulige linier. Avisen kom på gaden – næsten til tiden.

Da avisen var lagt i seng, gik jeg i kantinen sammen med mine gode ven og kollega, bladtegneren Jørgen Saabye. Begivenheden krævede kolde flaskeøl. Mange kolde flaskeøl!

Men midt i den anden øl kom redaktionschefen hen til vores bord og bad om en tjeneste.

Kunne vi ikke omgøre de ord, som lidt tidligere på aftenen var blevet hængt ud på et skilt på avisens facade mod Rådhuspladsen?

Selvfølgelig kunne vi det. Vi røg op på tredie sal og ud på den smalle balkon og hev det 10 meter lange skilt ind og fik det lagt på gulvet i gangen. Fik klistret nyt gult papir på plakat-pladen – og mens jeg holdt bøtten med sort maling, skrev Jørgen Saabye med rystende hånd:

ELVIS DØD – 42 ÅR GAMMEL.

Bagefter røg vi tilbage i kantinen til et par Carlsberg mere. Bagefter gik turen ud i byen til Drop Inn – sorg- og cigaret-tågerne drev tung gennem natlokalet: KONGEN VAR DØD!

Denne skæbnesvangre nat, som jeg tilbragte på Drop Inn, sad en sortklædt mand  hjemme hos sig selv og græd som pisket. Han ultimative idol var død. Der var kun én vej gennem sorgen – og den gik gennem en flaske cognac og stakken af udødelige Elvis-plader i vinyl. Love Me Tender og Are You Lonesome To Night? Ja, mon ikke. Manden hed Kurt Thyboe og var Ugens Rapports ikoniske chefredaktør. Aldrig har Kurt grædt SÅ meget!

I dag er det så 40 år siden, at rock-ikonet forsvandt i narko- og fedt-tåger. Men ifølge BT, som citerer den engelske avis Guardian, var det faktisk ikke hans dårlige livsstil, der fik hjertet til at stoppe. The King døde faktisk af en medfødt hjertefejl, som selvfølgelig burde være plejet med en lidt mindre usund levevis. Elvis var tvilling, men mistede sin bror i forbindelse med fødslen.

NY DØDSTEORI

Ifølge et nyt tv-program døde Elvis ikke af dårlig livsstil og piller, som man tidligere har troet. Rockkongen havde angiveligt en arvelig hjertesygdom.

TV-showet ‘Dead Famous DNA’ har undersøgt et hår fra Elvis. DNA-analysen viste misdannelser, der kan have forårsaget migræne, grøn stær og fedme. Elvis var afhængig af medicin, og det var kendt, at han led af hovedpine, dårligt syn og vægt-øgning i slutningen af ​​livet. Det skulle så være denne arvelige sydom – Hypertrofisk Kardiomyopati – der var den egentlige årsag til rock-legendes alt for tidlige  død.

Fans over hele verden vil på denne dag sende en tanke og tænde et lys til en af de største sangere i vor tid.