EN STENBRO-DRENGS HISTORIE [26:61] – SYDPÅ MED NORDPOLEN

Peer Søndergård flyttede til Rønne i 1997 og har boet der lige siden. Han blev født 23. november 1933, og voksede op i Sydhavnen i København og gjorde som udlært maskinmester verdenshavene usikre.

På et tidspunkt blev han pustet af Gud. Det førte ham ind i Jehovas Vidner. Her er han stadig aktiv samtidig med, at han har fået den dille at lave en lampe næsten hver dag af genbrugsmaterialer. Lamperne kan ses & købes i hans nyåbnede GALERIE JE T’AIME – SANS ÉGAL [’Jeg elsker dig – uden lige’] … her taler han om sine lamper!

Utallige kagedåser sat på en omvendt vaskekurv i plastic danner fundamentet for denne overdådige Kage-Lampe. Foto©JørgenKoefoed.

I 2007 skrev han sine erindringer EN STENBRO DRENGS HISTORIE. Dem har Bloggen fået lov til at offentliggøre styk- og drypvis hen over de næste år.

KAPITEL 26: SYDPÅ MED NORDPOLEN

HENNING BROGREN, en ven jeg havde fra mit første togt, var med på det næste skib: M/S NORDPOL. Det var en fordel. Det skulle vise sig, at NORDPOL var alletiders skib. Det kom fra Finland. Jeg kom ombord i Holtenau ved Kielerkanalen. Vi var chartret til en rejse til Africa. Det blev en spændende tur.

Så ser det prægtige skib NORDPOLEN ud. Foto©PeerSøndergaard.

Det vil være relevant at beskrive skibet. Det var kun et halvt år gammelt. Bygget på Nakskov Skibsværft. Det var på 10.000 tons. Motoren var en ægte Christianshavner Diesel. Der var 4 luger og mellemdæk. Motoren var placeret midtskibs, hvor der også var beboelse for officererne og maskinbesætningen. De andre boede ude agter.

Det at et skib er godt er selvfølgelig afhængigt af de mennesker, der er ombord. Samt det tekniske udstyr, som styrer skibet. På M/S NORDPOL var vi velsignet med begge dele. Dæks- og maskinofficerer virkede i fuld harmoni. Det var virkelig en fryd og i samklang med det tekniske anlæg. Så alt var optimalt.

Skibet havde været på jomfrurejse til Australien og sejlet mellem Tasmanien og Australien i et halvt år med Cuanna-gødning. En kedelig fart. Det var måske derfor det meste af besætningen afmønstrede. Maskinbesætningen var stort set helt ny på nær tre mand. 1ste Mester, 3.Mester og en assistent, Basse, Henning Brogren, min ven, skulle sejle 4. uden eksamen. 2. Mester var ny og 3. var en assistent, som var avanceret.

1.Mester var bornholmer. En meget interessant mand, som jeg vil komme nærmere ind på.

Jeg skulle gå dagmand og de andre dele af vagten. Efter et lynkursus, hvor vi blev sat ind i de forskellige funktioner, blev der slået klar på maskintelegrafen, og vi satte kurs mod Lissabon i Portugal – portvinens land.

PORTVIN … OG SÅ TIL AFRICA

Det blev kun et kort ophold i Lissabon. Vi skulle hente nogle få ting, blandt andet kork. Port Lexoes var den næste plads. Det er havnebyen til Oporto, så nu begyndte det at smage af Sandemand. Her havde vi lejlighed til at gå i land og få de sædvanlige opladninger, inden det gik videre på en længere sørejse.

Det næste sted var Dakar. Her skulle vi vaccineres mod gul feber. Her skulle vi have de såkaldte Crewboys ombord. Det er dem, der losser og laster skibet. Men det var nu ikke denne gang. Jeg forveksler tingene.

APARTHEIDS GRIMME ANSIGT

Efter vaccinationen sejlede vi videre til Cape Town. Det var en lang tur. Det første der bød os velkommen til Sydafrica var Taffelbjerget. Modsat andre bjerge, som har tinder, er dette bjerg helt fladt som en bordplade … derfor navnet.

Sydafrica har et vidunderligt klima. Der er smukt og frodigt. Dem, der havde bosat sig dér, var ikke dumme. Og dog! Man skal ikke undertrykke mennesker. Gud har skabt tingene, som de bør være, men menneske forplumrer alt, hvilket man ser med det sammne, når man går igennem gaten.

Du kan få op til 5 års fængsel, hvis du fraterniserer med den sorte befolkning, stod der oven over gaten som velkomst. Ganske hyggeligt, ikke sandt! Vi var kommet til et land, der var smukt, men med mindre smuk styreform. Apartheid. På bænke i parket stod der: FOR EUROPEANS ONLY eller INGEN ADGANG FOR FARVEDE.

Vi skulle af med vores last i Cape Town, Port Elizabeth, Durban samt Laurezo Marques i Portugisisk Østafrica. Under dette ophold i Sydafrica arrangerede den norske sømandspræst en udflugt til Zulu-reservatet ’The Valley of the Thosands Hills’. Det var interessant. Høvdingen havde mange døtre og derfor meget rig. Døtrene dansede de traditionelle zulu-danse med bare bryster, som det sig hør og bør sig på disse kanter.

Fortsættes …

Kapitel 1 – 25 kan læses i Blog-indlægget lige efter dette.