EN STENBRO-DRENGS HISTORIE [38:61] – FORLOVELSE

Peer Søndergård flyttede til Rønne i 1997 og har boet der lige siden. Han blev født 23. november 1933, og voksede op i Sydhavnen i København og gjorde som udlært maskinmester verdenshavene usikre.

På et tidspunkt blev han pustet af Gud. Det førte ham ind i Jehovas Vidner. Her er han stadig aktiv samtidig med, at han har fået den dille at lave en lampe næsten hver dag af genbrugsmaterialer. Lamperne kan ses & købes i hans nyåbnede GALERIE JE T’AIME – SANS ÉGAL [’Jeg elsker dig – uden lige’] … her taler han om sine lamper!

Peers ELEPHANT-LAMPE vil pynte i hvilken som helst moderne dagligstue. Foto©JørgenKoefoed.

I 2007 skrev han sine erindringer EN STENBRO DRENGS HISTORIE. Dem har Bloggen fået lov til at offentliggøre styk- og drypvis hen over de næste år.

KAPITEL 38: FORLOVELSE

JEG VAR HELT SIKKER PÅ, at Lizi ville blive min kvinde og kvinde, det var hun. Hun var som det hav, jeg kendte så godt. Taktikken blev lagt. Hun skulle tages ved kølighed, hvilket var hel rigtigt. Jeg har siden erfaret, at hun hader klisterpotter, så hvis jeg havde været sådan, var det aldrig blevet hende og mig.

Lad mig lige fortælle et par episoder: At sidder i toppen af et kirsebærtræ og spytte sten i hovedet på hende, at love at komme med kirsebær og så lade være, at følges ad på cykel, og når vi så var hjemme, så bare køre videre … hej, vi ses …

FRIERIET

Det blev efterhånden mere og mere ulideligt, så til sidst måtte det briste eller bære. Jeg sagde til hendes Tante: ”I dag frier jeg til hende”.

Hele luften var fyldt med spænding, men der kom hjælp. Lizi spurgte mig, om jeg ikke havde lyst til at komme hjem og besøge hendes far og mor???????? I weekenden, det var fredag aften. Jeg så hende dybt i øjnene, og når man er tæt på, er de som dybe søer. Jo, det ville jeg meget gerne, men på en betingelse: At vi var forlovede! Det var svært at få det sagt; men det kom. Hun svarede: ”Det kommer an på dig!”

Det var selvfølgelig helt i orden fra min side. Det var efterhånden ved at være sent, ja, men så er det i orden! Hej, vi ses, og så kørte jeg hjem … hjemme sad jeg og kiggede ud af vinduet det meste af natten mod den retning hun var … tænk, vi var forlovede.

BESØG HOS SVIGERFORÆLDRENE

Dagen efter skulle vi besøge Lizis Far og Mor. Jeg var meget nervøs for, hvordan de ville spænde af, for Liza havde sagt til sin Far og Mor, at den mand hun tog med hjem, ham skulle hun også giftes med.

Det gik fint. Hendes Far var en jævn mand med begge ben på jorden, og hendes Mor vidste ikke, hvilket ben hun skulle stå på, så da jeg selv genvandt fatningen, og fik sat charmesmilet på, kom jeg i tanke om, at vi var forlovet, så med det første vi var alene, fik hun sit første kys. Siden har hun fået mange. På et tidspunkt lovede jeg hende 1000 om dagen, men det har jeg ikke altid kunne leve op til, men næsten!

Når jeg bliver alt for kyssesyg, siger hun klisterpotte, så ved jeg, det er for meget …

Fortsættes …