Arkiv for marts, 2011

FORSKELLEN PÅ EN ROMANCE OG EN GRAVIDITET

Robbies kvinde kræver at blive gravid, så Robbie er ved at skide tynde grise. Foto: Twitter.

I desperation over, at hans kone kræver at blive befrugtet har sangeren Robbie Williams kreeret disse guldkorn på Twitter:

Smart fyr + smart pige = Romance.

Smart fyr + dum pige = Affære

Dum fyr + smart pige = Bryllup

Dum fyr + dum pige = Graviditet

KUNST PÅ HERRETOILETTER (6): FORBEHOLDT GULDØL-PIS

Et flosset toilet på et FLOSSet sted. Mobilfoto: Erik Willumsgaard.

Bloggen MELLEM GUDHJEM OG PARIS er ved at opbygge et net af stringere, som kan bidrage med ophidsende og nedgørende rapporter om irrelevante hændelser og eksistenser mellem Gudhjem og Paris (omveje er tilladt). Her er første markante indlæg fra vor mand i CPH K AFD: SØ. Han hedder Erik Willumsgaard. Han bor på Gammel Kongevej med udsigt til Sct. Jørgens Sø og ansat i Københavns Kommune, hvor arbejdsdagen går med at opfinde nye navne til gader, stræder og pladses i den pulserende lilleputby:

HERRETOILETTET PÅ BAREN Floss, som er beliggende i Pisserenden i Indre By i København, kan genkendes af enhver, som har været der bare én gang. Det totalt graffitidekorede – eller hærgede alt efter temperament – toilet afspejler fint baren, som er hip og lokal på samme tid, og et af punkens og punkernes absolutte centre i København – altså i det omfang, der stadig findes punkere.

Det begyndte i de glam-sorte 80′ere, hvor der sad her en bunke alternative mennesker og drak guldøl, sammen med musikere og andre kreative sjæle, og alle havde de en svaghed for punk-rockscenen. Man kan stadig møde gamle punk-ikoner, som f.eks. Steen Jørgensen, frontfiguren i punkbandet The SODS, som siden tog navneforandring til Sort Sol, og som efterhånden ikke er mere undergrundsagtig end, at man kan møde dem på Skanderborg Festival og til lignende familiebegivenheder.

Guldøl er stadig favoritten på Floss, hvor man kan købe to for 27 kroner under happy hour mellem klokken 22 og 23. Prøv også et bræt: 10 tequilaer for 100 kroner. Er man til det dekadente, har Floss som regel mindst to slags absint på hylderne.

Til sidst et tip til pigerne: Floss er måske ikke lige stedet, hvis du er på udkig efter en far til dine ufødte børn.

HVEM VIL KØBE EN ELEFANT?

NOGEN HAR ROTTER på lofter fx hjerneforskeren Milena Penkowa. Andre har en elefant – ganske vist ikke på loftet ­– men i havnen. Det drejer sig om den berømte fiskekutter, marinefartøjet ELEPHANTEN, som ejes af Forsvarets Materieltjeneste og hører til på Christiansø. Her bruger forvaltningen den til transport af fx søndagspræsten, rockbandet TV2 og andre presserende transporter, som ikke kan ydes af det privatejede Christiansøfarten.

Elephanten er, som havnefoged John Anker Nielsen udtrykker det, en gammel dame. Den trænger til en kærlig hånd, der har masser af penge. Ikke fordi kutteren ikke er i rimelig god stand, men som alle ved, koster det en bondegård at holde et træskib i den størrelse ved lige.

Til september får Christiansø et nyt skib af glasfiber, som dels ikke kræver en sætterskippereksamen at føre og dels er billig i vedligeholdelse. Så den 18 meter lange, klinkbyggede marinekutter kan købes – formentlig for højstbydende. Så er du interesseret, ringer du til sheriffen og forvalteren Peter Riis på 56 46 20 13. Det kunne være hyggeligt, hvis den ærværdige skude kunne blive ved med at sejle i de bornholmske farvande.

På Danish Navel History Web Forum skriver Rasmus 23/3 2010 denne morsomme historie om Elephanten i gamle dage. (Nu om dage bruges der jo helikopter til sygetransport):

’Elephanten har ikke påmalet Y-nummer på skroget. Dette bunder i, at Elephanten som nævnt anvendes til ambulancetjeneste. I dag sejler den til Bornholm med patienter, men tidligere (i 60′erne vil jeg tro) sejlede den ofte til København. Den hurtigste vej fra Christiansø til København går via Falsterbokanalen i Sverige. Danske orlogsfartøjer må (eller måtte?) ikke besejle svensk territorialfarvand uden behørig tilladelse, og da der ofte ikke var tid til at indhente en sådan, inden de akutte ambulancesejladser, sked man fra Christiansøs side højt og flot på dette (pardon my french) og malede derfor skrognummeret over. Forvalteren på øen havde en spand med marinegrå maling til formålet. Hver gang Elephanten havde været på værft, kom den tilbage med et stort flot Y-nummer på skroget, som hurtigt blev malet over, når den ankom til Christiansø.

Jeg har historien fra min farfar (Tage Voss), som var læge (og dermed deltog ambulancesejladsen) på Christiansø i 20 år. I dag er det blevet en tradition at Elephanten ikke har påmalet nr. på skroget.

Det skal tilføjes, at de nævnte ’ulovligheder’ har så vidt vides ikke foregået i mange årtier

Elephanten transporterer også Steffen Brandt med TV2-bandet, når de om sommeren afholder deres årlige koncert på Månen på Frederiksø. Foto: Jørgen Koefoed.

Søndag 23. februar 2011 stævnede Elephanten ud af Nørresand Havn i Gudhjem efter at have afleveret provst Gotfred Larsen, som forrettede søndagsgudstjenesten i den lille kirke på Christiansø. Det er Christiansøs havnefoged John Anker Nielsen, der troner på dækket. Foto: Jørgen Koefoed.

Elephanten runder det skarpe hjørne ved Nørresand Havn. Kursen er Christiansø. Foto: Jørgen Koefoed.

SUPERSTAR VENDER TILBAGE TIL GUDHJEM

Brødrene Thorkild og Peter Vesth, som de tager sig ud på forsiden af fanklubbens medlemsblad Vesth Nyt – januar 2011. Foto: Ove Ax/Formand for Vesth Vennerne.

SELV OM GUDHJEM langsomt er ved at blive omdannet til én stor parkeringsplads er der alligevel små lyspunkter hist og pist. Og nogen gange er lyspunkterne større end alle P-pladserne tilsammen. Læs bare her:

For 40 somre siden stillede en ung mand med en guitar sig op på en ølkasse på Restaurant Bokulhus og gav en stribe sangbare viser for det spisende publikum. Det var Peter Vesth. Og det var første gang han fik penge for at gøre det musikalsk frække. Han sprang simpelthen ud som professionel på dette højst beliggende punkt i Gudhjem. Han optrådte selv hver onsdag. De andre dage kom ukendte kunstnere som Erik Grip og Sebastian helt over fra den anden side af vandet.

Peter Vesth fløj – fortsat højt – videre til andre job: Østersøvarietéen i Rønne, Vise Vesth Huset i Gudhjem og Vise Vers Huset i Tvoli – også til Bakkens Hvile og Høkassen – begge etablissementer på Bakken nord for København.

Nu 40 år efter kan vi så igen opleve Peter Vesth med bror Thorkild på Bokulhus. Den nye forpagter Jon Andersen har med Pandekagemanden som primus motor atter etableret en slags visehus på Bokulhus.

- Jeg har taget dette her initiativ for at skabe liv i Gudhjem. Jeg synes, at Bornholm har savnet Peter Vesth, fortæller Pandekagemanden fra en god mobilforbindelse fra Svendborg, og fortsætter talestrømmen:

- Og jeg tjener ikke én krone på det her. Det er kun for at få Vesth’erne tilbage, hvor de hører til. Det var jo mig, der i tidernes morgen var kokken i køkkenet på Vise Vesth Huset på Brøddegade i Gudhjem oven over det, der i dag hedder Restaurant 3760. Og jeg har savnet dem her i byen lige siden.

Hvilke navne, der kommer til at optræde er endnu ikke lagt fast, men ét er sikkert: Brødrene Vesth vil atter berige Gudhjem med Veras Vinterven og alle de andre hørehængere tre dage i juli: 27., 28. og 29. og syv dage i august: 2., 3., 9., 10., 11., 16. og 17.

Fanklubben ‘VesthVennerne’ med 800 medlemmer har allerede klappet i deres små hænder af begejstring og meldt deres ankomst. Det kan vi andre jo så også gøre.

Notabene: Jeg har en hilsen fra byen Sorø. De sender en dybtfølt tak til de to medarbejdere i Teknik & Miljø, Bornholms Regionskommune samt repræsentanten for Dansk Handicapforbund på Bornholm, fordi de var så venlige at jage Vesthernes ‘MusikMuseet ‘bort fra Bornholm til sydsjællanske Sorø. En stor hånd til disse tre helte, siger ikke vi på Bornholm, men dem de i Sorø.

HVORFOR ER DET LIGE GADDAFI DER SKAL HAVE SMÆK?

I SIDSTE UGE VEDTOG et enigt Folketing, at Danmark skulle gå ind med jagerfly for at hjælpe de trængte oprørere (eller at beskytte civilbefokningen, som det blev udtrykt), som kæmper en ulige kamp mod Gaddafi og hans velbevæbnede styrker. Det skete i et sammenrend af visse vestlige land med en svag opbakning fra visse arabiske lande – og ja, det blev besluttet i Sikkerhedsrådet. Med et tavst Rusland, som allerede i mandags kaldte operationen for et ’middelalderligt korstog’.

FNs resolution 1273 dannede baggrund for det storstilede gourmet-træf, som franske Sarkozy indbød blandt andet Lars Løkke til i den madbevidste storby i lørdags. Efter fire velkomponerede retter, hvoraf der sikkert er indgået ost, kunne middagsherrerne over express’en og calva’en blive enige om, at affyre et pænt antal jagerfly til Gaddafi-land. Tyrannen skulle have en lærestreg.

Og hvorfor skulle han så det?

Gaddafi havde jo sagt farvel til terroren. Han havde udleveret de to agenter, der som hans marionetdukker, havde fixet flystyrtet over Lockerbie. Han havde efterfølgende udbetalt 1 mio dollars pr. flydræbt. Han havde tilbageholdt afrikanske flygtninge med kurs mod det vestlige lykkeland. Og det er da ikke meget mere end et par år siden, at den libyske diktator fik lov til at opslå sit 210-mands spejdertelt på græsplænen foran Palais de l’Élysée. Oven i det hele havde han indbudt både British Petrol og andre vestlige olie-narkomaner til at tage for sig af retterne.

Hvorfor skulle vestens nye, artige duksedreng pludselig have smæk?

Han er jo hverken ondere eller mere modbydelig end alle de andre diktatorer i Afrika. Tag fx Dafur hvor folkemordet har pågået i månedsvis og forsætter uden at så meget som et enkelt EU-øjenbryn bliver løftet.

Nej, det er ikke godt at vide, hvorfor Gaddafi nu lige pludselig skal have smæk.

Men forbavsende var det da, at hele den danske venstrefløj – fra de røde socialdemokrater til de lyserøde folkesocialister og videre til de pikante og forende kommunister i Enhedslisten alle råbte på K-R-I-G!

Søvnige Villy, som aldrig har været mere rynket siden han begyndte sin målrettede ilmarch mod den udenrigsministerielle ministerbil, var endda parat til at indsætte danske soldater i en landkrig mod tyrannen. Og pacifisten Frank Aaen stod sørme frem og anbefalede at udlevere Singer-misiler til oprørerne ad libitum.

Den eneste, der udtrykte skepsis, var den udenrigspolitiske glatnakke fra Dansk Folkeparti – lige indtil det kom til en afstemning. Så stemte DF med alle de andre. Var der for mange stemmer at miste, hvis de gik imod?

Husk på, det var medierne, der havde oppisket en ukontrolleret forherligelse af det folkelige oprør. Dem, der gik imod, ville blive halshugget af alle de tv-seende vælgere, der havde nydt revolutionen fra sofarækken. De krævede fair play – ellers er det ikke sjovt at se på.

Tænk, hvis Løkke udskrev Folketingsvalget lige efter desserten i Elysée-palæet, så ville der blive vælgersmæk til de feje – dem, der ikke turde ofre et par danskere på demokratiets alter.

Nu er krigen så i gang. Den første uge bliver der ingen problemer. Herefter starter  Middelhavs-tsunamien med spørgsmål som: Hvad når nu alle Gaddafis fly og tanks er sønderbombet, og han går i kødet på civilisterne med macheter og høtyve og lader blodet flyde. Hva’ så? Vælger vi så at stige ud af jagerflyene og fortsætte revolutionen til fods – fra by til by, fra hus til hus?

Bordet fanger! Endnu en evighedskrig er sat i gang med uoverskuelige følger af flygtningestrømme – der også vil indeholde selvmorsdbombere – til følge. De vil sørge for at udvide ragnarokket nordpå.

Stakkels europæiske politikere. I handlede resolut, men forinden havde I desværre deponeret jeres hoveder i Elysée-palæets garderobeskabe!

BOMBESPRÆNGNINGER i GUDHJEM

Det er lykkedes den kommunale sprængningskommando at ødelægge det store haveanlæg foran kirken. Foto: Jørgen Koefoed.

MAN MÅ SIGE, DER ER GANG i GUDHJEM på tiden. I lørdags kunne denne blog fortælle, at kommunen havde snuppet en ordentlig mundfuld af anlægget foran kirken. Men ikke nok med det. Under udgravningen til den udvidede parkeringsplads er man stødt på grundfjeldet – så det har man brugt hele dagen på at bortsprænge – og det fortsætter man givetvis også med i morgen.

Naboen til P-pladsen, Flemming Svenningsen, har opholdt sig i jordskælvsområdet hele dagen. Han fortæller at huset står endnu.

Man må konstatere, at kommunen bruger kolossale resourcer på denne nedlæggelse af et grønt område – og lige om lidt vil man foretage en endnu store operation. Det sker, når der skal sejles mange tusind tons sten fra Vang til bla havnene i Gudhjem og Svaneke.

Gad vide hvor mange skoler man kunne have opretholdt for de millioner, der nu fyres af til formål, der rent umiddelbart er overflødige – og i hvert fald gør Bornholm grimmere?

Hvornår mon vores politikerne begynder at bruge deres hoveder?

ERTHOLMENE VISES PÅ STRØGET i CPH

Lisa Høyrup har malet ti malerier fra Erholmene, men kun de ni bliver udstillet. Det tiende, som ses her, er nemlig allerede blevet solgt. Det er et portræt af forhenværende fisker Kurt Anker fra Frederiksø.

13 KUNSTNERE – ti malere, to installationskunstnere og én keramiker – har været på rejse – den ydre som den indre – for at samle oplevelser og indtryk til de malerier, der i dag bliver udstillet i Helligåndshuset på Strøget i København.

En kunstner flyver i universet med en rød raket. Andre rejser efter lyset i skoven, efter dobbelthed, vingesus, mærkelige dyr og fugle eller efter mennesker på afsidesliggende øer.

Lisa Høyrup, som er bosiddende i Gudhjem og blandt udstillerne, har foretaget sin rejse til Ertholmene. Her har hun dels portrætterede en række af øernes personligheder og dels indfanget atmosfæren omkring de særprægede bastioner og murværker.

Lotte Kirkeby, som udover at være datter af Politikens navnkundige journalist Anker Kirkeby, og har et af de smukke og velbeliggende huse på Skovstien i det nordlige Svaneke, deltager også i Rejseholdets udstilling. Lotte beskriver mennesker, der svæver et lille stykke over jorden i evig bevægelse: Dansere, børn i gynger und so weiter.

Fernisage med indbyggede events pågår fredag 25. marts kl. 16:00 – 19:00

Ellers kan udstillingen beses fra tirsdag 22. marts til og med søndag 27. marts 2011

Åben kl. 12:00 – 18:00.  Gratis adgang.

De deltagende kunstnere er: Lisa Høyrup, Lotte Kirkeby, Janna Kirkeby, Anne-Marie Nøraa Pedersen, Elise Reinholtz, Gunilla Larborn, Kirsten Syberg, Lisbeth Diamant, Lise Juhl, Sonja Due, Susanne Hedal Sørensen, Ulla Brachin og Morten Bøgh Andersen.

På en rejse i sin kasse med postkort faldt Lotte Kirkeby over en hilsen fra en af sine venner. Kortet var fra Kina og det ligner grangiveligt folkedansere godt bundet og bastet sammen. Den lille hilsen fra 1952 er nu blevet til dette maleri.

FULD – OGSÅ I GUDHJEM

DER VAR MÅSKE et par fulde mennesker i Gudhjem i går aftes. Der var trods alt både middag med efterfølgende karaoke på Restaurant 3760 og almindelig bespisning på Restaurant Venezia, så måske … Men den der var mest fuld, var månen. Den lyste fuldfed og meget stor over byen og signalerede, at der nu kun er 48 timer til årets første jævndøgn. Dem er der to af om året. Det er det tidspunkt, hvor solen står nøjagtig midt i mellem dens bane mellem det sydligste og nordligste punkt og krydser himlens ækvator set fra Jorden. Foto: Jørgen Koefoed.

SÅ RØG DER IGEN NOGET GRØNT I GUDHJEM

Fire meter af kirkehaven er gravet op og skal asfalteres. Symmetrien er ødelagt. Igen har kommunens folk gjort Bornholm en lille bitte smule grimmere. Hvornår stopper det? Foto: Jørgen Koefoed.

De store kantsten op mod kirkehaven er taget op og ser imponerende ud i al deres vælde og volumen. Foto: Jørgen Koefoed.

NATUREN ER NOGET BILLIG SKIDT, skulle PH have sagt engang. Man kan have sine bange anelser for, at Bornholms Regionskommune mener det samme. Kig på fotografiet oven over. Det meste af hækken omkring haveanlægget foran Gudhjem Kirke er blevet fjernet og fire meter af græsplænen blev i går gravet væk.

Årsagen er såmænd, at kommunen gerne vil gøre bedre plads til de parkerede biler på P-pladsen ved kirken. Bilister har generelt svært ved at bakke, derfor er det sket nogen gange, at de er bakket ind i husene, når de skulle forlade P-pladsen. Så nu er der lige røget 4 x 28 meter ≠ 112 kvm natur i Gudhjem. Problemet kunne være løst, hvis man havde markeret skråparkering. Men selvfølgelig, nu bliver der også plads til at 2-dækkede turistbusser, lastbiler, campingvogne og mobilhomes kan finde ly ved Guds hus. Og sådan æder bilisterne – takket været vores storslåede politikere – sig ind på det grønne. Bid for bid

PANDEKAGEMANDEN GØR GUDHJEM SMUKKERE

I SØNDAGS proklamerede pandekagemanden, at der inden for 4-5 dage ville komme nye vinduer og døre i hans Pandekagehus på Brøddegade i Gudhjem. Og se til om det ikke passede. Netop i dag hvor regnen faldt ovenfra og det blæste en halv pelikan fra øst sørgede J. J. Byg for en lynhurtig udskiftning. Nyd det lige på billedet. For år tilbage kom der flot tag på det flade hus. Nu er det også blevet udstyret med smukke småsprossede vinduer. Pandekagemanden burde tildeles en forgyldt pandekage for at gøre Gudhjem smukkere. Foto: Jørgen Koefoed.

GUDHJEM MISTER LASTENS HULE

DET LIGNEDE LIDT, som om området ved Røgeriet på haven i Gudhjem i går var blevet udsat for et mindre jordskælv. Men det var nu bare en gravko, der havde væltet murene til det, der i folkemunde blev kaldt ’Lastens Hule’. Det var et af de mange små vandingshuller, der ligger spredt ud over hele øen. Steder, hvor mænd i deres bedste alder stikker hovederne sammen for at drikke en øl og ordne verdenssituationen. En ny bygning vil blive opført på stedet – et nyt mødested – ikke for gamle mænd – men for døde fisk, der prøver at holde kulden. Foto: Jørgen Koefoed.

HVOR HELE VERDEN MØDES

KARNEVALLER FLORERER alle mulige steder i denne tid. På Bornholm, på Svalbard, på Samsø, på Hebriderne og måske også på Månen, hvem ved?! Men i hvert fald er der lige pågået (4. til 11. marts) et kæmpe karneval i den brasilianske by São Paulo. Det er den største by i Latinamerika.

I fire nætter paraderede næsten 120.000 udklædte mennesker fra omkring 100 samba-skoler gennem gaderne og til byens store stadion. Det gigantiske show, som er den vigtigste kulturelle begivenhed i Brasilien, tiltrækker 30.000 turister og giver byen en omsætning på omkring 17 millioner kroner. Foto: Image.net by Getty Images.

DEN FYNSKE AMBASSADØR ER SET I GUDHJEM

Pandekagemanden alias Gustav alias Cleve Gustavsen kan multitarske. Her taler han både i mobil med Moamar Gaddafi og rent fysisk med postmand Stefan. Foto: Jørgen Koefoed.

DET VÆLTER IND MED TEGN på forårets komme. Viben er set. Stæren er ankommet. Erantis og vintergækker er piblet frem. Tyndakset Gøgeurt spirer på Bokul og sågar et Åbo-par er blevet observeret i Nørrsand Havn. Det er meget godt altsammen. Men taler vi om et ÆGTE tegn på, at foråret for alvor er i anmarch, er der kun ét, der tæller. Og det tegn viste sig rent fysisk i Gudhjem i går:

Pandekagemanden, som også er chef for stedets fynske ambassade, stod lyslevende på Brøddebakken foran Pandekagehuset og talte både i mobil og med det motoriserede postbud. Han var iført nobel, mørk diplomatfrakke og var nøddebrun.

Da mobilsamtalen var færdig, kunne jeg sige goddag og velkommen til den glade mand.

EGO: Du har farve i ansigtet. Har du været nede og lege med diktatorerne i Tunesien og omegn?

PANDEKAGEMANDEN: Nej, nej, nej, nej! Jeg har været på et 10 dages krydstogt i Caribien. Det kan jeg anbefale. Det er ikke spor dyrt.

EGO: Jamen, jeg vil hellere en tur til Christiansø.

PANDEKAGEMANDEN: Forståeligt nok!

EGO: Hvornår åbner Pandekagehuset – jeg ser at lokalet er fyldt op med nye vinduer. Hvad skal der ske?

PANDEKAGEMANDEN: Jamen, der skal nye vinduer i overalt. Og så skal der males. Det bliver jo en fantastisk sæson i år. Tyskerne vender tilbage til Bornholm. Og svenskerne med. Det bliver rigtig godt!

EGO: Flot nok! Men hvornår åbner du?

PANDEKAGEMANDEN: Vinduerne bliver indsat i løbe af 4-5 dage og så skal der males. Så vel i løbet af et par uger.

EGO: Kan vi nu regne med det?

PANDEKAGEMANDEN: Jeg åbner i hvert til påske!

EGO: Nåh, men så er det jo bare som alle de andre.

PANDEKAGEMANDEN: I skal lige høre et par morsomheder. Det er en mand, der kommer ind på en bar. Han bestiller tre Guiness fadøl. Tjeneren spørger, om han ikke bare skal servere dem efterhånden, som han tømmer et glas. Nej, siger manden. Ser du, jeg har en bror i Australien og en i Amerika. For ligesom at være sammen med dem, drikker jeg så for os alle tre. Manden fik sine tre glas. Dagen efter kom han igen, og seancen blev gentaget. Det skete således i et par uger indtil en dag, hvor manden kun bad om to glas. Åh, sagde tjeneren. Det gør mig ondt. Må jeg kondolere! Hvem af dem er døde? Nej, nej. Manden vifter afværgende med hånden. De lever begge i bedste velgående. Det er bare mig, der er holdt med at drikke.

Både postmanden og jeg grinede behørigt.

PANDEKAGEMANDEN: I skal også lige høre denne her.

EGO: Den er ikke for lang, vel?

PANDEKAGEMANDEN: Nej, nej. Hør bare her. Det er en ældre dame, der sidder ved en bar. Hun bestiller en dobbelt-whisky uden is og med 1 dråbe vand. Da hun har drukket den, bestiller hun en ny. Nogle unge mennesker i nærheden synes det er fedt, at en så gammel dame går på bar og drikker ren whisky. Da hun fortæller dem, at hun er 92 år, blive de endnu mere imponeret. De spørger, hvorfor hun kun kommer 1 dråbe vand i sin sjus. Hun svarer: Jo, det er meget ligetil. Jeg bliver frygtelig tissetrængende af vand. Det bli’r jeg ikke af whisky.

Så blev der grinet igen. Foråret begyndte at bølge.

Så glæd jeg venner i Gudhjem: Pandekagemanden er back in town, foråret ER nu på vej for alvor og inden længe er der mulighed for pandekager – og konsultationer på Den Fynske Ambassade, som sidste år fik sit hovedkontor her.

DEN FATALE FACEBOOK-AFSTEMNING OM DET NYE FÆRGENAVN INTERESSERER IKKE DE BORNHOLMSKE MEDIER

Leonora Christina og hendes mand Corfitz Ulfeldt sluttede sig til svenskerne og deltog i Karl X Gustavs felttog mod Danmark – herunder afståelsen af Bornholm. Hun forsvarede Ulfeldt, da en svensk kommisionsdomstol i 1659 anklager ham for forræderi. I 1660 blev ægteparret arresteret af Frederik III og sendt til Bornholm. Her sad de fængslet i sytten måneder på Hammershus. Mens Ulfeldt døde under en rejse i Tyskland, blev Leonora dømt for landsforræderi og blev indsat i en celle i Blåtårn. Her var hun spærret inde i 22 år. Det skal hun selvfølgelig hædres for - mener rederiet Færgen. Fotocollage: Frederiksborgmuseet og Jørgen Koefoed.

SIDSTE LØRDAG KUNNE JEG på denne blog afsløre, at når afstemningsresultatet om navnet på den nye bornholmerfærge blev Leonora Christina, som ledelsen på forhånd havde bestemt, skyldtes det særlige omstændigheder.

Flere indvånere på Bornholm, mente der var tale om noget, der lignede valgsvindel. Således havde Kirsten Seeger fra Østermarie et indlæg i både Politiken og Bornholms Tidende, hvor hun kaldte afstemningsmetoden ’Gullestrups demokrati’.

Gullestrup er direktør for rederiet og det var ham, der fastholdt, at navnet Leonora Christina skulle med i begge afstemninger, uanset hvor mange stemmer det fik. Som fru Seeger udtrykte det: ’… Hvis navnet L.C. stod til afstemning, ville bornholmerne vist ikke have stemt det ind overhovedet. Men det får vi jo nok aldrig at vide. Og demokratisk er det vel under ingen omstændigheder?’

AFSLØRINGEN
Min afsløring gik ud på, at navnets bagkvinde Suste Bonnéns gode veninde og Facebook-ven, præsten Kathrine Lilleør, havde interveneret afstemningen. Hun havde således opfordret alle sine 1.699 Facebook-venner til at gå ind på Bornholms Tidendes hjemmeside og stemme på dét navn, som Suste og hendes Facebook-ven Gullestrup ville have. Aktionen lykkedes. 50,2% af stemmerne faldt på Leo. Det var lige nøjagtig nok til at navnet blev vinder.

DE BORNHOLMSKE MEDIER VAR TAVSE
Nu skulle man tro, at denne oplysning ville få de bornholmske medier op på lakridserne. Men, nej! Hverken Bornholms Tidende, TV2/Bornholm eller DR Bornholm kunne tilsyneladende se, at det var en historie at en del af 1.699 Facebook-venner, som formentlig ikke har nogen tilknytning til Bornholm, gik ind og afgjorde afstemningen.

Jeg opfordrede avisens chefredaktør Dan Qvitzau til at kommentere avisens tavshed på bloggen her. Men han takkede pænt nej tak med ordene: ’Tak for tilbuddet, men jeg har ingen kommentarer’.

I avisen var overskriften til mit synspunkt: ’Derfor blev det Leonora Christina’. På bloggen Se&Hørede jeg rubrikken til KÄNDIS-PRÆST VAR MASSIVT MED TIL AT PÅVIRKE AFSTEMNINGEN OM NAVNET PÅ DEN NYE BORNHOLMER-FÆRGE. Det syntes Dan Qvitzau selvfølgelig var latterligt, så han kvitterede med et ’Vor Herre til hest!’

MÅ JØDER HELLER IKKE STEMME?
En af journalisterne på Danmarks Radio, Kjeld Larsen, brød sig heller ikke rubrikken og kunne slet ikke se, at det overhovedet var en historie. Som han skrev til mig: ’Hvad er der galt i det: Er det fordi vedkommende er kendt? Københavnerpræst? Massivt være med til at påvirke? Hvori består problemet?’ Og senere: ‘Må jøder heller ikke stemme?’

TV2/Bornholm var også tavs.

Men måske ikke så mærkeligt. De fleste af journalisterne på Bornholm ønsker ikke at få fingrene i fedtefadet.

POLITIKEREN DER FÆLDEDE SIN FREDSKOV
Fx lækkede jeg en historie til alle tre medier om, at en af de mest fremtrædende politikere på Bornholm formentlig uretmæssigt har fældet det meste af sin fredskov – uden tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Det er et år siden, men ingen af de tre medier tør tage fat i sagen – eller rettere: De kan ikke se, at det er en historie, som deres læsere, lyttere eller seere har interesse i, at få oplysning om!!!. Man vil ikke være uvenner med pingerne, for så får man dem på nakken, og så vil de jo ikke tale med en.

LEVERPOSTEJ MED KONFLIKTSKY
Den engelske forfatter Liz Jensen, der er gift med den danske forfatter og bulldozer-kommentator Carsten Jensen, har et synspunkt i det nye nummer af fagbladet JOURNALISTEN (4/2011). Her skriver hun bla under rubrikken ‘Leverpostej med konfliktsky: ‘… at danskerne i al almindelighed ikke bryder sig om konflikt … Jeg har en formodning om, at grunden til dette er den danske befolknings ringe størrelse. I Danmark er sandsynligheden for, at dine sociale cirkler krydser en anden persons, meget høj. Kast en sten i et glashus med fem millioner indbyggere, og du risikere, at flyvende glassplinter drysser ned over din chefs golfpartners søster. Og til syvende og sidst: over dig selv.’

Liz Jensen slutter af med denne bredside til danske mediefolk – og efter min mening i særdeleshed til de bornholmske: ‘God journalistik medfører ofte, at nogen bliver vrede. Hvis du ikke bryder dig om det, findes der en enkel løsning. Bliv ikke journalist.’

TANDLØSE JOURNALISTER
Jørn W. Hansen fra Klemensker er også blevet træt af de tamme journalister. Han skriver i forbindelse med skolelukningsssagen et synspukt i Bornholms Tidende 11. marts bla: ‘…Journalister er normalt folkestyrets vagthunde, men desværre har de bornholmske været ualmindelige tandløse på det seneste. Vi får ingen kritisk journalistik, og noget kan tyde på, at journalisterne har mere travlt med at behage de ledende politikere og give dem en platform for udtalelser – end at søge ind bag den virkelige beslutningsproces og praktisere kritisk journalistik’.

DET VAR LILLE-MADS
Der var et par private reaktioner på mit indlæg om den famøse Facebook-afstemning.

Anna fra Christiansø indtalte på min telefonsvarer bla: ‘… du skal ikke glemme, at det jo var Lille-Mads (Bornholmtrafikens tidligere nu fyrede direktør Mads Kofod.red.) der var ude for at blive fotograferet af Suste Bonnén og for åben skærm sagde ja til hendes forslag om Leonora Christina. Men det kan da ikke forigpligte den nye direktør eller bestyrelse…’.

Knud fra Allinge var meget godt tilfreds med mit synspunkt omkring ‘fjolleriet med det nye færgenavn’. Han takkede for et godt indlæg.

Journalisten og den nyvalgte formand for Gudhjem By- og Mindeforening Peter Tiemroth, som jeg mødte i Dagli’Brugsen i Gudhjem, mente at min afsløring nu måtte betyde, at man ikke længere kunne benytte den form afstemning – altså den elektroniske. Heri kan jeg kun give ham ret.

DET SKULLE IKKE HAVE VÆRET EN FACBOOK-AFSTEMNING
Jeg sendte også min blog-afsløring til folketingsmedlem Kim Christiansen, som var ham der fik overtalt Trafikministeren til at kræve en navneafstemning blandt bornholmerne. Han er fra Mariager og er i princippet ligeglad med, hvilket navn den nye færge får. Han synes bare, at det skulle være bornholmerne, der skulle vælge det nye navn. I en  mobilsamtale i går siger han til bloggen: ‘Jeg har sendt din afsløring videre til Trafikministeren. Så må vi se, hvad han siger til det. Det var jo ikke meningen, det skulle være en Facebook-afstemning.’

I en telefonsamtale ligeledes i går med Trafikministerens pressechef Jesper Damm Olsen fortæller han, at han havde set min blog om sagen, men at ministeren ikke yderligere vil gå ind sagen, med mindre den bliver rejst politisk igen. Trafikministeren syntes jo, at det var rimeligt, at det var bornholmerne selv, der bestemte navnet på deres nye færge. Det var derfor, at han havde bedt rederidirektør Gullestrup lave en afstemning.

Og som alle ved, gennemførte han en afstemning. Men han fulgte ikke ministerens anvisninger til punkt og prikke. Dels lod han sit eget favoritnavn deltage i begge afstemninger og dels begrænsede han ikke deltagerne til øens beboere.

MEDIERNE KUNNE GENNEMGÅ STEMMERNE
Det kunne være interessant, hvis en uvildig komité – som ikke må være Facebook-venner eller i familie med hverken Bonnén eller Gullestrup – kunne få lov til at gennemgå de 10.000 afgivne stemmer. Det kunne de bornholmske medier gennemtvinge ­­­– men det vil de ikke. Så bliver de jo uvenner med indflydelsesrige personer – og det gør ondt!

Har du kommentarer til ovenstående, som du vil have offentliggjort på bloggen, så send en mail via knappen KONTAKT.

KUNST PÅ HERRETOILETTER (5): BANKENDE SAFTIG

DET ER IKKE alle steder, at man giver gæster fred og ro til at forrette deres nødtørft.

På det gode værtshus Bankeråt i Nansensgade i København er der vildt gang i den. Der er tingeltangel overalt. Således er Bankråt et rigtigt hyggeligt værtshus, hvor du bl.a. kan støde ind i en meget stor mand. Det er Jess Jessen fra Nansensgade Antikvariat & Forlag. Det er ham, der rejste rundt i verden med bogsamleren Bjarne Saxhof og købte bøger op i millionklassen, lige indtil hans død for nogle år siden – altså Bjarnes.

Ellers er Bankeråt mere hyggeligt end råt – som de selv skriver på hjemmesiden:

Bankeråt er stedet, hvor du i løbet af dagen slapper af, hygger og snakker eller varmer op til fest om aftenen. Vi har levende lys, ild i vores elektroniske pejs, hjemmelavet mad, musik på anlægget og søde folk bag baren. De studerende, kunstnerne, fyrene fra pizzeriaet overfor og alle de andre lokale i Nansensgade kigger tit forbi. Samtidig kan du bestille en drink på flere forskellige sprog – en stor del af dem, som arbejder her, er fra udlandet. Menukortet indeholder en lang række internationale retter, og vi abonnerer på 5 udenlandske aviser….

… og ja, så er der et temmelig hedt og saftigt herretoilet, hvor der er så meget at glo på, at man måske helt glemmer, hvad man gik i kælderen for. Foto: Jørgen Koefoed.

VARME DAMER SMELTER ISBJERGE

Kong Vinter vogter stadig over sine is-bastioner omkring Gudhjem-Melsted – men er under angreb. Foto: Jørgen Koefoed.

DET ER KVINDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG i dag. Overalt kæmpes der feminint – ikke mindst i de arabiske stater i Nordafrika. Kvinderne vil have ligestilling, ligeløn og lige ret til at gebærde sig som mændene.

Den iranske kvindesagsaktivist Parvin Ardalan, der lever i eksil i Sverige, udtaler til Politiken i dag, ’… at Irans kvinder er de mest parate til radikale ændringer’. Fra Yemen proklamerer redaktør Nardia Al-Sakkaf – stadig ifølge Politiken – ’…at flere kvinder skal fjerne tørklædet og gå på arbejde’. Lidt paradoksalt, da redaktøren selv er fotograferet indhyllet i tørklæde! Men, never mind, der er grøde over alt.

I Gudhjem er det også kvindedag i dag. Her har kvinderne dog ligestilling. De får lige så lidt i efterløn og pension som mændene, så her er der andre ting på programmet. Tjek de to damer af på fotoet herunder. Ved kvindemagt prøver de at nedbryde de omkringliggende isbjerge ved thedrikning i udendørs sol. Om det hjælper? Hel sikkert! Isbjergene omkring Gudhjem-Melsted smelter – det tager bare lige et par uger endnu. Men hjælper, det gør det.

PS: Gudhjems fremmeste natur-nørd Per Ketil, kunne denne dag også melde fra Bokuls højeste top, at det første Åbo-par er ankommet til Nørresand Havn. Ligesom de første spæde spirer af Tyndakset Gøgeurt – Bornholms mest udbredte orkidé – er tittet frem i deres indhegnede reservat, ligeledes på Bokul.

To varme damer i Gudhjem – billedkunstnerne Ulla Nielsen og Jolanta Kligert – gør deres bedste for på denne Kvindernes Internationale Kampdag, at nedbryde vinterens isnende favntag. Foto: Jørgn Koefoed.

TØGER SEIDENFADEN BOR I GUDHJEM OG HAR DET GODT

Tøger Seidenfaden har atter indtaget sin plads i Restaurant Venezia i Gudhjem - her flankert af et udpluk af Fredagsklubben: Fra venstre: Hr. Cordes fra Løkkegade, hr. Madsen fra Nørresand og frk. Lise fra Løkkegade. Foto: Jørgen Koefoed.

Martin har sørget for et pænt udvalg af stærke drikke i sin restaurant Venezia i Gudhjem. Her to rigtig gode rom: Den lille buttede i sort er en Dictador Cartagena de Indias 40% Solerna System Rum 12 år Ultra Premium Reserve. Den lyse i bast er fra Peru og er en 15 år gammel Ron Millonario Reserva Especial. De smager begge pragtfuldt - den sorte lidt rundere i smagen end den lyse. Foto: Jørgen Koefoed

TORDAG 27. JANUAR 2011 VAR en sørgelig dag. En række mennesker døde – heriblandt Politikens karismatiske chefredaktør Tøger Seidenfaden. Han blev lige så gammel som sin moder: 53 år. Modermærkekræft og et tilstødende hjertestop slukkede lyset for den sprudlende herre, der altid mente det modsatte af alle andre. Og er der noget bedre end folk, der vender problematikken på hovedet og udfordrer ens faste overbevisninger?!

Jeg var langt fra enig med den trinde herre, men jeg kunne godt lide hans provokationer. Tøger udleverede ingen sovepuder – man skulle hele tiden op på barrikaderne for at forsvare sine holdninger. Ikke så dårligt.

Men helt væk er Tøger nu ikke. Det kan især fredagsvennerne på Restaurant Venezia i Gudhjem skrive under på. Ikke mindst forleden fredag, hvor Lisa Høyrups store portrætmaleri af Tøger atter var kommet tilbage på sin plads i det hyggelige restaurantionslokale. De havde savnet ham lige siden restauranten holdt vinterlukket fra midt i december, hvor Tøger kommer hjem til kunstnerens lune bolig lige i nærheden.

Nu er han på plads igen og kigger alle gæsterne dybt i øjnene. Stampublikken snakkede om de eventuelt skulle bære sørgebind de første par uger, alt i mens de nød den vidunderlige Sprængte Oksbryst med Peberrodssovs.

Bagefter bød værten mod betaling på kaffe – og rom, som er hans specialitet. Vi kunne vælge mellem den fra Peru eller den fra Columbia. Vi smagte dem begge. De var bløde og runde – især den columbianske!

Og oven det hele svævede Seidenfaden. Man fornemmer han har det godt og trives her i Gudhjem.

KÄNDIS-PRÆST VAR MASSIVT MED TIL AT PÅVIRKE AFSTEMNINGEN OM NAVNET PÅ DEN NYE BORNHOLMER-FÆRGE

Kathrine Lilleør udgav i 2010 bogen KVINDE, HVORFOR GRÆDER DU på forlaget Bianco Luno. En smuk og rørende bog. Her fortæller hun i et efterskrift om tyskernes mord på digterpræsten Kaj Munk at 'Nazisterne bragte en ondskab med sig, der var til at få øje på ...'. Nu kæmper hun for oprejning af det svigefulde forræder-par Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina. Først skabte de sig en enorm formue gennem Corfitz' svindlerier via hans offentlige stillinger bl.a. som statsholder - sidenhen flygtede de til Sverige, hvor Ulfeldt deltog i erobringen af Danmark i 1657 og var med til at overgive Bornholm til Sverige (Roskildefreden). I 1659 anholdte Karl X Gustav parret for højforræderi. De flygtede tilbage til Danmark, hvor de blev indsat som fanger på Hammershus. Forinden havde brave bornholmere med Jens Kofoed i spidsen smidt svenskerne på porten efter et års tid hård besættelse. Det er denne mand og hans hustru, som Lilleør nu vil give oprejsning. Hun tænker blot ikke på, at parret stod bag besættelsen af Bornholm og de lidelser som dette påførte bornholmerne. Det hun plæderer for, svarer faktisk til at sætte en mindesten for Kaj Munks mordere i Vedersø Kirke. Foto: Jørgen Koefoed.

DET HAR UNDRET mange mennesker på Bornholm, hvordan det kunne være, at forræder-navnet Leonora Christina blev det foretrukne navn til den nye færge. Ganske vist var hele verden inviteret med på en stemmer, men alligevel. Det er vel først og fremmest noget, der har optaget bornholmerne. Og dog.

Suste Bonnén, som er kvinden bag navnet og som også skal udføre et ’monument’ af hende til pynt på færgen, er på Facebook. Hun har 392 venner – og i hvert fald to af dem er interessante: Per Gullestrup og Kathrine Lilleør.

Per Gullestrup er direktør for rederiet Færgen. Det var ham, der af trafikministeren blev beordret til at gennemføre en afstemning om et nyt navn til den nye færge. Det var også ham, der insisterede på, at navnet Leonora Christina skulle være en af de fem navne, som deltog i afstemningens slutrunde uanset udfaldet af den første afstemning. Og det skulle det, fordi han vidste, at han og hans venner sagtens kunne mobilisere det antal stemmer, der skulle til, for at gennemtrumfe forrædernavnet. Gullestrup har 89 venner på Facebook heriblandt Bonnén.

Kathrine Lilleør er sognepræst og en kendt debatør i tv og i de trykte medier. Hun har 1.699 venner på Facebook. Heriblandt altså Bonnén. Kathrine er sine venners ven. Derfor skrev hun på sin Facebook-væg 23. februar følgende opfordring til alle sine 1.699 venner:

’Leonora Christina skal da den nye færge til Bornholm og Sverige hedde. Det har vakt så megen modstand, fordi hendes mand var landsforrædder. Men det var Leonora Christina ikke. Hun var med “Jammersminde” den første store danske kvindelig forfatter, hun elskede sin mand, og hun måtte sidde 22 år i fængsel for hans skyld. Stem hendes navn op på færgen på www.faergen.dk/2vote idag eller senest imorgen.’

27 personer synes godt om dette.

32 personer kommenterede opfordringen. Her er et uddrag af debatten på sognepræstens væg:

23. februar:

14:24 Mette Damgaard Sådan en stemme mere på Leonora Christina.

14:26 Bjarna Maria Haraldsen Og her!….. :)

14:32 Pia Valet Dahl Godt initiativ- gør det nu & God og glad dag !!

14:39 Ulrikke Aagaard Endnu en stemme på Leonora Christina

14:45 Pia Valet Dahl Troede altså hun hed ChristinE ….. al makt te di orblenne !! :p

15:11 Peter Kurrild-Klitgaard Naturligvis var hun–udover en interessant person og en central forfatter–en landsforrædder, og det at opkalde en færge efter hende vil være en skændsel overfor de bornholmere, der satte deres liv på spil for at kaste det svenske regime, som hun havde lukreret på, væk fra øen …

15:12 Ole Buchardt Olesen Leonora og hele Ulfeltfamilien arbejdede for at få den katolske kirke tilbage i Danmark og konspirerede i dette øjemed med udenlandske magter, inklusiv pavelige embedsmænd, så det snerper da. Men kald da bare færgen Leonora = løvinde.

20:26 Iben Fischer Er hermed gjort! ;-)

20:49 Lisbeth Vedel Jensen to stemmer herfra

24. februar:

11:32 Kira Lippe Borges Stemt og selvfølgelig på Leonora :)

Så nu ved du, hvorfor afstemningen faldt ud til fordel for rederidirektøren og hans Facebook-veninde Suste Bonnén.

BORNHOLM HAR FÅET SIT EGET MONTMARTRE

Der blev bokset, hevet og slået løs af de tre musikere: Nikolaj Bentzon på klaver, Daniel Fredriksson på trommer og Jesper Bodilsen på bas. Foto: Jørgen Koefoed.

Niels Viggo Bentzons søn Nikolaj er en vild krabat - også når han tæsker præcist i tangenterne. Foto: Jørgen Koefoed.

Poul Pava byder en stuvende fuld restaurant velkommen til den fede jazzmusik. Foto: Jørgen Koefoed.

Brasilianeren Tatyana Cade, som bor i Holland, er på besøg hos Poul Pava. Hun vil gerne sælge hans billeder i Holland. Manden ved siden af er vist nok pæredansk. Det er den kendte it- og kommunikationsmand Peter Andreas Harteg, der hjælper den unge skønhed med at få has på de store fadbamser. Foto: Jørgen Koefoed.

DER VAR VILDT gang i den hos Poul P i Rønne onsdag og torsdag. Årsagen var, at den tidligere leder af Radioens Big Band Nikolaj Bentzon (søn af den berømte komponist og pianist Niels Viggo Bentzon – ham med Det Tempererede Klaver med meget mere) var på besøg med sin svensk-danske trio.

Restauranten var stuvende fuld ­– oppe som nede – og der var en stemning, som på et af de bedste jazzsteder i New York. Og hallo – alle vi glade velbespiste mennesker befandt os en ganske almindelg hverdag i gudsforladte Rønne, hvor det meste lukker kl. 22.

Poul Pava, der er bagmanden, var også tilstede indhyllet i en stor frakke. Han var glad og udtalte til Deres udsendte:

’Alle siger, jeg er en god forretningsmand med hensyn til min kunst, men det her har ikke meget med god forretning at gøre. Det koster millioner. Men kan det bare løbe rundt om et års tid, er jeg tilfreds. Jeg vil først og fremmest skabe liv.’ Og så bød han på en cognac til kaffen. Udover den var gratis var den flere tommer høj. Den gestus var der heller ikke meget forretning i – men til gengæld masser af fest.

Da nu så mange bornholmere var samlet, havde jeg lyst til at spørge, om de havde stemt på et navn til den nye Bornholmerfærge. Det blev en tynd omgang. Læs blot her:

Herluf S. Larsen: Jeg har stemt på Leonora Christina.

Anne Nielsen: Jeg har ikke stemt – færgen havde jo fået et navn.

Sussi Bisgaard: Jeg har ikke stemt, men Leonora Christina er OK.

Lisa Høyrup: Jeg har stemt på Marie Koefoed.

Lene Skovmose (tidligere ejer af Iscafeen i Allinge): Jeg har ikke stemt. Iøvrigt skal man ikke omdøbe et skib. Det bringer uheld, siger en af mine venner, der er sømand.

Lilian Skovmose: Jeg har ikke stemt. Det er for åndssvagt.

Marianne Boesen: Jeg har ikke stemt.

Nikolaj Bentzon: Jeg har ikke stemt. Men hvorfor ikke bare invitere fjenden inden for og beholde Leonora Christina!

Poul Pava: Jeg har ikke stemt, men færgen skal ha’ det navn, som bornholmerne vil ha’!

Karina Guldbergsen: Jeg har ikke haft tid til at stemme.

Flemming Saeye: Jeg har ikke stemt. Men jeg går ind for Leonora Christina. Det hele er gået i selvsving.

Maren Kaadt, communications manager i Farvandsvæsenet: Jeg har ikke stemt, da jeg slet ikke har hørt om sagen.

Lise Keller Madsen, chef for direktionssekretariatet i Farvandsvæsenet: Jeg har slet ikke hørt om sagen.

Mig selv: Jeg har selvfølgelig stemt på Marie Kofoed.

Hvis udtalelserne puttes ind i noget statistik forholder ’afstemningen’ sig således.

Adspurgt: 14 personer. Stemt: 4 personer. Ikke stemt: 10 personer.

Leonora Christina: 1 stemme. Marie Kofoed: 2 stemmer.

Det giver en stemmeprocent på 28 %. 67% til Marie Kofoed. 33% til Leonora Christina.

Men læs i øvrigt her på bloggen i morgen (5/3) fra kl. 12:00 om afsløringen af kändis-præsten, som uden at have nogen forbindelse til Bornholm, har blandet sig massivt i afstemningen. Det er uhyggelig læsning.

Men Leo eller ej – drys ind hos Poul P. – han har skabt ikke alene verdens mindste jazz-restaurant, men også den hyggeligste (sagde han selv i løbet af aftenen).

To spidser fra Farvandsvæsenet i København oplevede det vilde liv på Børnholms eget Montmatre onsdag aften. Kommunationchef Maren Kaadt og chef for direktionen Lise Keller Madsen var rundt på Bornholm for at hilse på de mange medarbejdere, der betjerner Farvandsvæsenets redningsflåder. Her ankommer de dagen derpå fra Christiansø, hvor der er ikke mindre end syv personer ansat. Foto: Jørgen Koefoed.

VANEFORBRYDER FIK KLAPSALVER I GUDHJEM

Falskmøntner med mere Jacob Ludvigsen fra Bornholm fremviser en af de falske bornholmerdalere og afslører dermed, at de stadig er i cirkulation. Det er ikke alene ulovlig - det er også en skandale. Og læg mærke til, at det er den gode kvinde Marie Kofoed, der lægger kontrafej til ulovlighederne. Det var sandelig godt, at den nye bornholmerfærge ikke fik hendes navn. Det havde været en endnu større skandale end det nu tilfuppede Leonora Christina. Foto: Jørgen Koefoed.

DER ER FORBRYDERE OVERALT. Og efterhånden har vi vænnet os til at alle snyder. Den konservative politiker Henriette Kjær og hendes Erik blev væltet fordi de ikke gad betale deres regninger. Anders Fogh måtte i sin tid gå af som skatteminister, fordi han var lidt for kreative i sin bogføring. Stein Bagger ville gerne imponere sin fraværende far og printede falske regninger og kontrakter ud i større hastighed end skidt fra en spædekalv. Birthe Rønn er flere år om at læse og forstå en lovparagraf. Fordi hun ikke kan li’ den. Fortsæt selv rækken af lovbrydere … den er uendelig!

Derfor var det heller ikke overraskende, at bestyrelsen for Gudhjem By- og Mindeforning til deres generalforsamling i går aftes havde inviteret endnu en af slagsen.

Den navnkundige journalist og reklamemand Jacob Ludvigsen fra Brændesmark ved Svaneke optrådte på slap line iført vildmandsskæg og -hår og intelligente briller – og fortalte uden blusel om sine ulovligheder. Ingen af de anstændige tilhørere kom med protester eller mishagsytringer, men sad bare og smågryntede af fornøjelighed. I sig selv en skadale! Men bedøm selv hvad denne sprællemand fra Sydbornholm har på sin overplettede straffeattest:

26. SEPTEMBER 1971 kravler Jacob ind gennem et lille hul (ja, så lille kan det så heller ikke have været) i plankeværket omkring Bådmandsstræde Kaserne på Christianshavn. Sammen med sine medsammensvorne fra den nystartede søndagsavis Hovedbladet proklamerer han – iført hjemmestrikket uniform og bajonet – at området er okkuperet – staten Christiana har set dagens lys. Det med stat bliver hurtigt lavet om til fristad, da en stor del af det tilstrømmende klientel nødigt vil miste den gode kontakt til det danske bistandsvæsen. Nu 40 år efter den ulovlige besættelse er hr. Ludvigsen stadig ikke blevet anholdt for ulovlig indtrængen på militært område. En skandale!

FLERE ÅR EFTER kan denne hr. Ludvigsen ikke nære sig længere. De kriminelle gener tager igen magten over bornholmerförden. Nu vil han indføre sin egen valuta. Han overtaler en godsindig bogtrykker i Nexø til at trykke bornholmske pengesedler i varieret værdier:  20, 50, 100 og sågar 500 daler-sedler til en samlet værdi af 66 millioner kr.! Trykkeriet ligger ved siden at et øldepot og yngste typograflærling sendes i byen med en nytrykt 100-daler seddel for at afprøve købekraften. Kort tid efter kommer den unge mand slæbende med en kasse humle. Falskmønteriet er fuldbyrdet. Heldigvis er den ulovlige valuta kun i omløb i fire dage, inden de formastelige slæbes for dommeren i Rønne Ret. Forinden har politiet konfiskeret flere sække med pengesedler, som bliver kørt til forbrændingen. En snarrådig journalist ved navn Christian Wohlert hjælper politiet med at slæbe. Det lykkedes denne medsammnsvorne, at redde et par sække, som bliver smidt om bag en stikkelsbærbusk!

Der faldt en bøde til hver af faslkmøntnerne på 1000 kr. Deres hustruer, som var lige så uskyldige som forrædderen Corfitz Ulfeldts hustru Leonora Christina, kunne nøjes med en bøde på det halve. Thi de gjorde ikun dét, som deres mænd havde beordret dem til!

Til slut havde denne vaneforbryder den frækhed, at plædere for en tunnel mellem arvefjenden i nord og så Bornholm. Må jeg så be’ om mine lyseblå!!!

Ja, hr. Ludvigsen havde også den uartighed at citere salige Mogens Glistrup: ’Bornholm skal være et reservat for livsnydere og hashrygere’ – underforstået hvis vi ikke siger ja til et forbindelsesrør til stinkende motorkøretøjer, ender ‘The Light Green Island’ sådan!

Uhørt! Uforskammet! En skandale! Den starut fra Svaneke burde fragtes til Christiansø og indsættes i Dr. Dampes celle i fængslet på Frederiksø – indtil han kom på bedre tanker!

PS: Og hvad med de tilbagestjålne pengesække – sedlerne er stadig i omløb!

DEN GRIMME MAND SOM SVØMMEDE I DE SMUKKESTE KVINDER

Serge Gainsbourg ligger begravet sammen med sine forældre, Olga og Joseph Ginsburg, på kirkegården på Montparnasse i Paris. Mobilfoto: Jørgen Koefoed.

Serge Gainsbourgs fans har været meget betænksomme over for den gamle storryger. Mobilfoto: Jørgen Koefoed.

Serge Gainsbourgs grav i Paris er også forsynet med en del portrætter udført af nogle af de mange fans. Mobilfoto: Jørgen Koefoed.

Endnu et portræt af Gainsbourg og en Bacardi-stiv flaske rom. Mobilfoto: Jørgen Koefoed.

FRANSKMÆNDENE HAR EN TRADITION med at ’besmykke’ kunstneres grave. Det meste kendte eksempel er den amerikanske rockmusiker Jim Morrison. Han ligger begravet på Paris’ største kirkegård Cimetière du Père-Lachaise i 20. arrondissement. Gravstedet er fyldt med symbolsk tingel-tangel.

En anden overbesmykket grav tilhører bohêmen over alle bohêmer, sangeren, musikeren og digteren med mere Serge Gainsbourg. Han ligger på Cimetière du Montparnasse i den anden ende af byen i 14. arrondissement. Han har også fået pyntet sit gravsted – så meget, at det er en hel kulturel oplevelse på linie med Louvre, at betragte den overfyldte gravsten. Her er alt fra brugte metrobilletter, brugbare lightere (Serge var storryger) og til diverse portrætter af afdøde. Kig ind til Serge, hvis du alligevel er i Paris.

Sidste år lavede instruktøren Joann Sfar den fantasifulde og meget mosomme film GAINSBOURG – VIE HÉROÏQUE om den feterede kunstner. Franskmændene elskede ham blandt andet fordi, han trods sin grimhed altid var omgivet af de skønneste damer.

Som det fremgår af filmen var datidens hotteste filmstarlet, Brigitte Bardot, også forbi hans seng. Og det var faktisk til hende han skrev den verdensberømte stønne-sang JE T’AIME … MOI NON PLUS (Jeg elsker dig … ihvertfald ikke mere – eller hvordan man nu vil oversætte den specielle selvmodsigende titel. Har du en bedre oversættelse, så mail den til mig!).

Det blev ikke Brigitte Bardots kælne og meget hotte version, der kom ud til publikken. Hendes tyske mand Günther Sachs nedlagde forbud – og den struttende og meget unge Bardot føjede ham. Det var i 1967.

To år senere mødte Serge den engelske fotomodel Jane Birkin og det, så det slog gnister. Han bad hende om at lave en ny version en oktav højere end Brigittes – som han skulle have udtrykt det: ’…så vil du lyde som en lille dreng! Da singlen kom ud, var coveret kun forsynet med texten: ’Forbudt for dem under 21 år’.

Serge Gainsbourg blev født 2. april 1928 og levede i næsten 73 år. Imponerende alder, når man tænker på, at han både røg og drak for fulde gardiner hele livet.

Han døde 2. marts 1991 – i dag for 20 år siden.

Eric Elmosnino var til forveksling Serge Gainsbourg i filmen 'Gainsbourg – Manden, Musikken og Myten' fra 2010. Foto: SF Film – Filmcompagniet / Twentieth Century Fox.

En dag var Serge Gainsbourgs forældre på besøg hos deres søn. De var ved at dåne, da Serge fortalte, at de skulle være stille, da Brigitte Badot lå og sov i værelset ved siden af. Her en øm scene mellem den sexede Bardot (Laetitia Casta) og Serge (Eric Elmosnino) i filmen 'Gainsbourg – Manden, Musikken. Foto: SF Film - Filmcompagniet / Twentieth Century Fox.


Den engelske fotomodel Jane Birkin (Lucy Gordon) stødte på Serge Gainsbourg (Eric Elmosnino) en dag - og det slog gnister. De blev dybt forlelsket. Og det var hende der bragte Serge's berømte stønne-sang 'Je t'aime ... moi non plus' til verdensberømmlse. Det var også hende der blev mor til Charlotte Gainsbourg, som i dag har en strålende filmkarriere. Hun var bla. med i Lars von Triers 'Antichrist'. Foto: SF Film - Filmcompagniet /Twentieth Century Fox

BESKIDTE REKLAMER

BESKIDTE BUSSER PÅ BORNHOLM gør busreklamerne beskidte. Så beskidte, at man næsten ikke kan tyde budskaberne. Reklamekøberne betaler sikkert fuld pris. Jamen, kan det foregå andre steder end på Bornholm? Foto: Jørgen Koefoed.

Bornholms Regionskommune, der står for busdriften på Bornholm, rev vaskeanlægget ned for et halv år siden og har endnu ikke fundet ud af, hvor busserne skal holde til. Derfor er busserne ikke blevt vasket i et halvt år. Udover ulæselige reklamer er udsigten for kunderne lukket ned. Det er ikke muligt at kigge ud gennem vinduerne. Destination Bornholm burde rette sin markedsføring mod blindesamfund i hele verden under mottoet: Her kan ingen se noget som helst - heller ikke de seende! Foto: Jørgen Koefoed.