DENNE DAG for 90 år siden var en særlig speciel dag. Den var frygtelig dødelig explosiv, men der skete også noget godt.

Lad os tage det dårlige først: 230 mennesker blev dræbt ved en orkan over Fiji-øerne, 31 minearbejdere blev dræbt ved en gas-explosion i en kulmine i Eschweiler i Tyskland og Stalin fratager Leon Trotsky sit statsborgerskab.

Men som sagt skete der også noget positiv: Birgit Bloch ser dagens lys for første gang – i samme hus i Skyttegænget, som hun nu bor i. Den gang hed gaden ‘Havnepladsen’.

Skolegangen foregik på Gudhjem Skole. Den er nu lavet om til bibliotek og universitet. Birgit fremhæver især lærer Thorn ­– i øvrigt far til afdøde Jens Thorn. Han fortalte så levende om blandt andet om botanik og specielt meget om Ægypten. Han havde en lille buste af dronning Nefertiti stående på katederet. Det synes Birgit, som den eneste i klassen, var meget spændende.

BLOGGEN: Hvorfor var du interesseret i Ægypten?

BIRGIT BLOCH: Det ved jeg ikke hvorfor, men jeg synes, at deres kultur med især pyramiderne er interessant.

BLOGGEN: Har du så nogensinde været på de kanter?

BIRGIT BLOCH: Nej, desværre. Og nu er det nok for sent.

FRA SKOLE TIL FORRETNING

BLOGGEN: Jeg har hørt, at du efter skolen kom i forretning.

BIRGIT BLOCH: Ja, jeg havde nemlig ikke lyst til at blive husassistent, så jeg fik job hos Alma Tranberg. Hun boede i Løkkegade 19, der hvor Bjørn Cordes bor nu. I et værelse havde hun indrettet en kolonialhandel. Det var jo lige efter krigen i 1946, hvor jeg skulle holde styr på rationeringsmærkerne. Det var ikke hel let, da mange gerne ville spare på dem. Og så var der russerne.

BLOGGEN: Var der mange russiske soldater i Gudhjem?

BIRGIT BLOCH: Jeg ved ikke, hvor mange der var, men de havde indlogeret sig på Hotel Casa Blanca, efter de havde smidt tyskerne ud. Jeg kan huske, at den russiske øverstkommanderende fik lavet en stor fem-takket stjerne flankeret med elektriske pærer. Den hejste han op i en høj stang på taget. Så sad den der og lyste hele Gudhjem op om natten.

BLOGGEN: Men opførte russerne sig ordentlig. Var der nogen episoder i byen?

BIRGIT BLOCH: Nej, ikke i Gudhjem, men andre steder på øen. Men jeg kan huske, at Alma Tranberg sagde til mig, at jeg strax skulle komme ud i forretningen, hvis der kom russere ind i butikken. Hun ville nemlig ikke være alene med dem. Jeg kan godt forstå hende, for mange af dem så meget mærkelige ud.

BLOGGEN: Hvor længe var du så hos Alma?

BIRGIT BLOCH: Jeg mødte en turist sommeren 1949. Han var skoleinspektør på Brønshøj Skole. Han spurgte mig, om jeg ikke havde lyst til at komme over til ham og blive au pair. Det sagde jeg ja til. Der var jeg ét år, hvor jeg virkelig fik oplevet København. Jeg kom i Det Kongelige Teater, til en række koncerter på hans skole og mange andre ting.

BRUGSEN, HØJSKOLEN OG GLASHUSET

BLOGGEN: Blev du så i København, da du sluttede som au pair?

BIRGIT BLOCH: Nej, jeg tog hjem, hvor jeg fik en slags elevplads i Brugsen. Den lå den gang på hjørnet i Brøddegade i samme bygning som Gudhjem Hotel. Her var jeg to-tre år indtil jeg så en annonce i en københavneravis. Det var GLASHUSET i Trommesalen lige ved Frihedsstøtten, som søgte en ekspeditrice. Jeg søgte, og fik jobbet. Det var jo et kæmpeforetagende med butik fra kælder til loft. Her var jeg i mange år. Måske skal jeg lige tilføje, at jeg inden GLASHUSET tog et højskoleophold på Askov ved Flensborg Fjord.

BLOGGEN: Hvordan fandt du på det?

BIRGIT BLOCH: Det var på anbefaling fra min bror Eigil, som havde været der. Men for at komme tilbage til min tid i Trommesalen. Ferierne holdt jeg i Gudhjem og her mødte jeg et år min kommende mand. Han var en sommer sekretær på Terns Hotel.

BLOGGEN: Blev i så gift i Gudhjem?

BIRGIT BLOCH: Nej, vi boede jo begge i København på det tidspunkt. Brylluppet stod i Sankt Annæ Kirke på Dronning Elisabeths Allé på Amager. Vi fik lejlighed på Kastrupvej på Amager. I de fem år vi var gift, fik vi fire børn.

BLOGGEN: Du fik to døtre og to sønner, som blev født på Amager, men var så heldige at vokse op i Gudhjem fra de var ganske små.

BIRGIT BLOCH: Ja, fire stykker. Sanne i 1957, Hanne i 1959, Hans-Martin og Poller  i 60 og 61.

DATTER I FLY-CRASH

BLOGGEN: Jeg læste for en del år siden, at en bornholmsk pige var blandt de omkomne ved et flystyrt et  sted i Sydamerika. Senere har jeg fået at vide, at det var din datter Hanne.

BIRGIT BLOCH: Ja, det er rigtigt. Hun var 39 år, da det skete. Hun var uddannet biolog og tog job som rejseleder om sommeren til Sydamerika. Ved denne tur fløj selskabet med Air France til Ecuador, hvor de blandt skulle til Galapagos Øer. Af en eller grund landede flyet i Bogota i Colombia. Herfra skulle de så videre med et andet fly til Ecuador. Landingsbanen lå ikke særlig godt, da den var omgivet af høje bjerge. Ved start udbrød der et voldsomt regnvejr. Om det var årsagen til styrtet, ved jeg ikke. Men flyet kom aldrig op i højden, så det blev smadret mod en bjergvæg. Alle ombordværende blev dræbt.

TILBAGE TIL GUDHJEM

BIRGIT BLOCH: Ægteskabet holdt i fem år. Så flyttede jeg og børnene tilbage til Gudhjem. Her boede vi først i huset i Skyttegænget, der hvor Café Rosa holder til. Men ikke om sommeren. Huset tilhørte Fru Madsen, og hun lejede huset ud til turister fra påske til efterårsferie, så i den periode måtte vi bo hos mine forældre.

BLOGGEN: Det var jo i den kolde tid I boede dér. Kunne I holde varmen?

BIRGIT BLOCH: Jo, det gik. Vi hængte et tæppe op foran døren i gavlen. Det var især ved kraftig vind fra nordøst, at det kunne blive lidt fodkoldt.

BLOGGEN: Den ordning med fru Madsens hus var vel ikke holdbart i længden?

BIRGIT BLOCH: Nej! På et tidspunkt erhvervede jeg min bedstefars byggegrund på Holkavej, og her blev der opført et hus, som vi kunne flytte ind i. Da min mor dør i 1995 – min far var død i 1984 – flyttede vi ned i deres hus, som jeg bor i nu. Og min bror Eigil flyttede ind i huset Holkavej 8.

BLOGGEN: Havde du arbejde efter du vendte hjem til Bornholm?

BIRGIT BLOCH: Ja, jeg begyndte hos Esther og Børge Gram omkring 1969. De havde butik i Brøddegade, dér hvor Bo Gram og hans thailandske hustru havde butik for to år siden. Det var en rimelig exclusiv butik. Vi solgte blandt dametøj, som vi producerede selv og blandt andet solgte til en fin københavnerbutik på Amager Torv. Der var jeg i rigtig mange år.

SAVNER HAVNEKORET

BLOGGEN: Man må sige, at selv om du ikke kom til Ægypten, har du da alligevel været lidt omkring og prøvet det ene og det andet. Og på denne dag, hvor du runder astronomiske 90 år, er du jo stadig mobil, selv om synet ikke er, hvad det har været. Lige siden at Gudhjem Havnekor opstod i 2010, har du orket at være med næsten hver morgen med efterfølgende kaffe-slapperas. Så du tilbringer ikke hele dagen i sofaen.

BIRGIT BLOCH: Nej, jeg vil gerne ud at gå hver dag. Derfor er det dejligt at være med koret om sommeren. Jeg håber, at det kan lade sig gøre at mødes igen, når sæsonen starter. Jeg næsten er blind og har svært ved at tage turen alene til Provianten, men er så heldig, at en række søde mennesker kommer og henter mig, når jeg har sat mig på rollatoren foran mit hus.

TILLYKKE, BIRGIT!
For fejre en sej, gammel Gudhjem-bo er Dannebrog oppe i dag – både på Glaciet og på Bokul.