PARIS NU [88] – KUNST HELT OP TIL SOKKEHOLDERNE + MINDST EN METER MERE

Hver søndag er der kunstmarked neden for det sorte tårn på Montparnasse. Foto©JørgenKoefoed.

KLODEN ER FYLDT MED KUNST … og den fylder mere og mere. Og ligesom havet stiger den til uoverskuelige højder. Selv på Bornholm har man indtil nu fået ikke mindre end to rundkørsler fyldt til randen med tomme containere og en rundkirke ­– og en nedsmeltet ringmur af beton er på vej. Men det er ingenting, når man sammenligner med kulturbyen Paris. Her vader man i kunst til halsen . Og om man så kiggede døgnet rundt, året rundt, ville man kun nå en brøkdel af det hele. Så det gælder om at specificere sine ønsker. Det gjorde Din Blogger under et 12 dages ophold i oktober.

For nogle år siden udkom der to kulturguider om ugen i Paris. Desværre er ’ParisScope’ med det hele gået ind og kun ’l’Officel des Spectacles’ er tilbage. Men ikke alt er med her, fx er de fleste af byens små gallerier samt landenes kulturhuses mange arrangementer overset. Så det gælder om, at om at holde øjne og ører åbne.

UNG RUSSER GAV FLYGLET TÆSK

DER ER OFTE arrangementer i det ungarske kulturhus ‘Institut Balassi’ på 92, rue Bonaparte i 6. arr. Blandt andet gav den russiske pianist ALEXANDER KLIUCHKO koncert. En meget ung mand på 18 eller 19 år, der var på et studieophold i Paris. Han er under uddannelse i Moskva og har skovlet førstepriser hjem ved en lang række koncerter-konkurrencer for verdens unge pianister. Denne gang optrådte den sorthårede unge mand i sort skjorte, sorte bukser, sorte sokker og sorte sko. Ja, selv flyglet var sort! Han startede med Beethoven og derefter stod den på Liszt. Ikke just melodier man kan nynne med på. Men for fanden, hvor han tæskede løs på de stakkels tangenter … uden at ramme forkert en eneste gang. Hardcore musik fremført med et russisk temperament, så passioneret og så voldsomt, at selv Putin ville have følt sig som en lille mand. Foto©JørgenKoefoed.

KOGTE BOGSTAVER

I KLAVERKONCERTENS PAUSE kunne man nyde en lille udstilling af ungarsk porcelæn med mad tilføjet litterære ingredienser. Meget underholdende – ikke mindst gryden på komfuret, der stod og kogte bogstaver. Originalt! Fotos©JørgenKoefoed.

PSYKEDELISK BAROK

Inden i er rummene lige så explosive som husets facader. Foto©JørgenKoefoed.

I en film om Freddy Mamani viste han, hvor han var vokset op: På en øde højslette i et primitivt lerklinet hus. Brunt i brunt … er det noget at sige til, at han senere forgreb sig på farverne?! Foto©JørgenKoefoed.

Freddy Mamani har været med til at indrette udstillingslokalet i stil med sin egne huse. Foto©JørgenKoefoed.

Tilfældigvis var Freddy Mamani selv til stede på udstillingen denne dag. Besøgende børn genkendte ham hurtigt fra filmen – og så ville de have hans autograf. Foto©JørgenKoefoed.

DET ER NÆSTEN ALTID spændende, at besøge det forholdsvise nye museum FONDATION CARTIER POUR l’ART CONTEMPORAIN på 261, boulevard Raspail i 14. arr. Det er manden bag DRs Koncerthus, Jean Nouvel, der har tegnet dette museum. Glas hele vejen igennem. Faktisk meget flot med Lothar Baumgarten bagvedliggende have med 194 forskellige planter heraf 21 træer, sjældne fugle, insekter og sommerfugle.

Denne gang var der ikke mindre en fire forskellige udstillinger.

Først og fremmest en præsentation af den bolivianske arkitekt FREDDY MAMANIs hel fantastiske, farverige huse, som han har bygget omkring 60 af – især i den tætbebyggede hovedstad La Paz. De er lige så flotte indvendige som udvendige. En øjenåbner af dimensioner. Tænke sig, så livgivne kan et hus altså udformes. Kan der ikke komme et par stykke af dem til København, som hele tiden fyldes op med kedeligt, gråt betonbyggeri. Måske en idé til de nye lejlighedskomplekser, man påtænker at opføre i Rønne. Populært kaldes arkitekturen for ’Psykedelisk Barok’, men hedder faktisk ’Neo-Andean’, idet Freddy har fået sin inspiration fra de folk, som lever gennem Andean-religionen, der tilhører den største amerindianske etniske minoritet i Bolivia. De lever i området omkring Titicaca-søen.

PRIMITIV GEOMETRI

EN ANDEN UDSTILLING på Cartier-museet hedder GÉOMÉTRIES SUD DU MEXICO À LA TERRE DE FEU oversat til noget i retningen af ’Sydlig Geometrier fra Mexicos Ildsted’. Det lyder lidt mærkeligt, men hvis nogen kan give en bedre oversæt, så send en mail strax. I hvert fald var det en stor oplevelse at se de mange geometriske former, som de ’primitive’ folk i Sydamerika udsmykkede deres kroppe, huse, beklædningsgenstande med samt brugte i deres billeder. De samme former som nutidens kunstnere – også vist på udstillingen – benytter sig af. Fotos©JørgenKoefoed.

IKKE BARE EN MUR

DEN TREDJE UDSTILLING på Cartier var et enkeltstående murværk, der ragede helt op til loftet. Det var så stort, at det må være muret på stedet. Bag det imponerende bygningssværk står arkitekterne Solano Benítez (født 1963) og Gloria Cabral (født 1982). De er begge fremstående arkitekter i Latinamerika. De bor i Asunción i Paraguay og var med på Biennalen i Venedig i 2016, hvor de fik tildelt den ’Den Gylde Løve’. Foto©JørgenKoefoed.

LOKALE KUNSTNERE PÅ RÅDHUSET

Mahind Herath: PONT NEUF. 93×60 cm. Foto©JørgenKoefoed.

Mahind Herath: ROSE. 93×60 cm. Foto©JørgenKoefoed.

Mahind Heralth: HÔTEL DE VILLE VI. Et maleri af det sted, hvor dette maleri biver udstillet. Det meget specielle ved Mahinds malerier er, at visse lyskilder fx vinduer, gade- og billygter bag lærredet er forsynet med elektrisk lys. Det har faktisk både en magisk og meget realistisk indflydelse på den i forvejen realistiske malemåde. Foto©JørgenKoefoed.

Charles-Henry Bainville: ‘HUMPFREY BOGART IN NEW YORK CITY 1957. Foto©JørgenKoefoed.

Jo Pesendorfer: JARDIN DU LUXEMBOURG. Det ligner et maleri, men er faktisk et foto. Foto©JørgenKoefoed.

DER ER ALTID store navne på plakaten her i Paris. Lige nu bydes der på verdensnavne som Klimt, Giacometti, Picasso, Caravaggio, Schiele, Basquiat og Miro. Alt sammen meget godt, men har man ikke ligesom set dem – op til flere gange!? Så er det faktisk sjovere at se noget nutidskunst af de lokale kunstnere. Et af byen Rådhuse inviterer områdets kunstnere til at udstille. Det er 19. gang, der afholdes BIENNALES DES ARTISTES DU VI ARRONDISSEMENT. Det er blandede bolcher, som ind i mellem byder på både sjove, originale og talentfulde værker. Hvis man havde plads i kufferten, kunne man godt have lyst til at få et par ting med hjem til de hvide vægge.

BRUG ØJNENE

PÅ SAMME RÅDHUS er der endnu et udstillingslokale. Her huserer lige nu den schweiziske kunstner ROSWITHA DOERIG, som bor i Man Ray’s gamle atelje i rue Ferou mellem Luxembourgh-haven og Place Saint Sulpice. Hun gør det i abstrakt med meget brede penselstrøg og skriver i et manifest på udstillingen: ”Vi oplever musik med vores ører. Maleriet, det ser man med øjnene”. Måske mener hun, at når man betragter hendes figurer, skal man KUN se. Ikke noget med også at slå hjernen til!?

DE SKÆVØJEDE INDTOG PARIS

Takeru Amano: FANTASISTA UTAMARO GOLD. 2018. 90×90 cm. Foto©Tokyoite-Paris+Tokyo.

Pinky Ibarra Urmaza: MEMORY KEEPER. 2018. Foto©VinylOnVinyl.MakatiCityFilippinerne.

Del Kathryn Barton: YOU WOULD SHOOT HER DOWN. 2018. 240×180. Foto©A3,Berlin+Singapore.

Li Xia: (Titel på kinesisk). 2018. 150×150 cm. Foto©TongGallery+Procets.Beijing.

Davis Cahn: MIRROR. 2017. Porcelæn. 32x33x14. Foto©ArtSeasons.Peking+Singapore.

Udstillingsstedet er nabo til den japanske ambassade. Det gjorde, at der var et myldrer af exclusive japanske kvinder. High society hele vejen igennem. Der var ikke mange fattigrøve i området. Foto©JørgenKoefoed.

I ET FINT, GAMMEL HUS på Avenue Hoche – en af de fineste avenuer i Paris – pågår der med jævne mellemrum exclusive arrangementer på de nederste etager. De øvre er forbeholdt lejligheder eller kontorer. I den næstsidste weekend i oktober løb den årlige ASIA NOW af stablen for tredje år i træk. Det er virkelig et supermarked. Ikke mindre end 150 kunstnere er med – mest japanere og kinesere – fordelt på 51 gallerier fra små 20 lande – flest fra Beijing, Shanghai og Paris. Også den eneste danske gallerist i Paris – Maria Lund – var på messen, da hun har flere asiatiske kunstnere i sin stald. Der var blevet solgt rigtig mange værker. Ikke mindst Galerie Maria Lund havde en temmelig forrygende omsætning. Så kom ikke og sig, at kunsten er død. Tværtimod har interessen vist sjældent været større. Noget var skidt og kanel, men temmelig meget af god kvalitet. Asiaterne er også på dette felt ved at overhale det vestlige univers. Som det vides, har rigtig mange mennesker verden over rigtig mange penge. Hvor nogen af dem har dem fra, har  vi måske en anelse om?! Under alle omstændigheder vadede man her i 8. arrondissement i kunst til langt over sokkeholderne.

PETER MARTENSENs OPKALD

Et kig på Peter Martensens udstilling i Galerie Maria Lund. Foto©MarcAntoine Bulot.

UDSTILLINGEN – Call From Inside – MED danske Peter Martensen på det eneste danske galleri i Paris med samme navn som ejeren, MARIA LUND, slutter i dag efter 20 succesrige døgn. Omkring trefjerdedel af de udstillede værker er blevet solgt. Det er flot – ikke mindst når man ser på priserne. Peter er en efterspurgt kunstner i Danmark, men er åbenbart efterhånden også blevet det i Paris. Ved en hurtig hovedregning var der 20. oktober solgt for ikke under 750.000 danske kroner. Læs eventuelt Blog-indlægget fra 14. september: ’Paris kalder op indefra’ på http://www.lisahoyrup.dk/jk/paris-kalder-op-indefra/

KUNST FOR DEN STORE PENGEPUNG

I 1994 ÅBNEDE Gilles Dyan OPERA GALLERY i Paris. Det var det 13. i hans portefølje af extrem exlusive kunst-gallerier, som har spredt sig ud over hele verden: New York, Miami, Aspen, London, Monaco, Geneve, Zürich, Dubai, Beirut, Hong Kong, Seoul og Singapore. Gallerierne satser kun på, som mr. Dyan skriver på hjemmesiden, ”mesterværker af de mest signifikante kunstnere i det 20. og 21. århundrede”. Store ord må man sige, men når man ser galleriet i Paris, kæmpestort i flere etager på en af de mest exclusive adresser – rue du Faubourg Saint-Honoré i 8. arr. – har den gode mand jo noget at have det i. Om det så er verdenskunst i topklasse, som galleriet præsenterer kan diskuteres. Det mest bemærkelsesværdige værk var en rengøringsdame i tjenestepige-uniform med støvkost under armen. Hun stod lige ved indgangen og var så livagtig, at det var nødvendigt, at betragte hende i mere end et minut for at overbevise sig selv om, at hun ikke var af kød og blod. Den var gjort af den amerikanske kunstner MARC SIJAN og ifølge galleriets unge direktør koster den kun 65.000 euro [tæt på en halv million danske kroner]. Sijan er tydeligvis inspireret af sin amerikanske kollega, Duane Hanson, der i 60’erne og 70’erne imponerede verden med sine livagtige figurer, som blandt andet blev udstillet på Louisiana i 1975. Men Sijans figur er en tand mere livagtig. Foto©JørgenKoefoed.

KUNST PÅ GADEPLAN

Pludselig en dag dukkede der et kunstværk op på fortovet på Boulevard Raspail. Ligner det ikke Jean-Paul Belmondo? Foto©JørgenKoefoed.

DET ER FAKTISK slet ikke nødvendigt at gå på museer eller gallerier for at se på kunst. Tag en tur rundt på kirkegården på Montparnasse i 14. arr. Den bugner af kunst. Eller kig på husene og på gaderne. Du vil blive overrasket over, hvor mange kunstoplevelser du kan få her ganske gratis.