DENNE DATO BLIVER DER FOLKETINGSVALG

Lars Løkke Rasmussen besøgte Ertholmene for første gang i sit liv 14. juni 2017. Her afholdte han det årlige rigsmøde med den færøske lagmand Aksel V. Johannesen og formanden for Det Grønlandske Hjemmestyre Kim Kielsen. Til folketingsvalget får Lars Løkke hårdt brug for de fire nordatlantiske stemmer, hvis han på nogen måde skal bevare nøglerne til Statsministeriet. Foto©JørgenKoefoed.

JOURNALISTER OG ANDRE MEDIEFOLK har det sidste år ikke snakket om meget andet end det ‘nært forestående’ folketingsvalg. Der har været sat adskillige datoer på forudsigelserne, men aldrig argumenteret seriøst for etn bestemt dato inden deadline 17. juni 2019.

Forleden kom det ultimative argument i Radio 24syv. Her kunne en unavngiven deltager i Martin Kongsteds program ’Bearnaise er Dyrenes Konge’ fastslå, at valget ville finde sted TIRSDAG 19. MARTS.

Hvorfor?

Jo, fordi først skal Lars Løkke gennem sin 10 ugers nytårsslankekur efterfulgt af en uges solbrunende ferie-cykeltur på Gran Canaria. Herefter ville Lille Lars fra Græsted være toptrimmet og lækker nok til den kommende benhårde valgkamp.

HVORDAN ENDER VALGET?

Bloggens gennemtyggede analyse peger på en flertalsregering bestående af – hold nu fast – Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF – med Mette Frederiksen som tovholder!!!