SOM DET KAN SIGES [91] OM AT SIGE TINGENE LIGE UD, OM ANSVAR OG HASTIGHED … OG OM JORDEN UNDERGANG


MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante.

37-årige Sofie Jama, der voksede op som gedehyrde under borgerkrigen i Somalia, i interview med Daniel Øhrstrøm, Kristeligt Dagblad, i forbindelse med udgivelsen af hendes debutroman ’Et andet menneske, et andet liv’: Nu taler politikerne direkte om tingene, og folk tør tale højt om problemerne, og når man får lov til at sige tingene højt, er der ingen grund til at være indebrændt. Når jeg er i Sverige, og svenskerne siger, at det må være forfærdeligt at bo i Danmark som sort indvandrer, siger jeg: ”Nej, jeg er mere tryg i Danmark end her, hvor folk er overdrevne venlige, så det virker falsk”. Og selv om jeg ikke er enig med Dansk Folkepartis politik, kan jeg godt forstå deres mission. For det er jo menneskeligt at ville beskytte sin stamme.

YouTuberen Jasmin Lind fra Nyker på Bornholm med 62.000 følgere i interview med Marie Hofman, Bornholms Tidende: Næsten alle mine følgere er yngre end mig, så jeg føler, at jeg har et kæmpe ansvar. Jeg tænker altid over at holde en sober tone i mine videoer og ikke at dele alt for grænseoverskridende indhold.

Louise Byg Kongsholm, direktør i Pej-Gruppen – Scandinavian Trend Institute – til Kristeligt Dagblads Nanna Schelde: Fra vi vågner til vi går i seng, træffer vi i gennemsnit 2.000 beslutninger. Vi forsøger at stoppe 27 timer ind i 24 timer, og det er skruen uden ende, hvor vi hele tiden sætter hastigheden op, selv om vi burde gøre det modsatte og har lyst til en pause i stilhed. De markante tendenser i 2019 er udtryk for, at vi desperat forsøger at skabe balance i det højhastighedssamfund vi har skabt.

Forfatteren Kim Leine i klummen ’mellem os’ i Kristeligt Dagblad om klima-ændringerne: … men vi har bare hørt den plade så mange gange. Den har kørt i det samme hak hele vores liv. Derfor har i hvert fald jeg en tendens til at smile lidt ad klimaaktivister som den meget unge Greta Thunberg, når hun taler til FN og starter sin klimastrejker og er så velformuleret med en ikke helt lille snert af ungdommelig selvretfærdighed omkring Jordens snarlige undergang … men jeg sætter ikke mit kryds ved den kandidat, der forsøger at skræmme mig med Jordens undergang, for den har jeg altså hørt før.