DEN FØRSTE LILLE MILLION UDDELT TIL BORNHOLMSKE PROJEKTER

VED ÅRETS FØRSTE ansøgningsrunde modtog den LOKALE AKTIONS GRUPPE [LAG] 4 ansøgninger, der alle endte med at blive indstillet positivt over for Erhvervsstyrelsen:

PARKGOLF BORNHOLM blev indstillet til at modtage ca. 9.000. kr. til etablering af ny virksomhed inden for oplevelser og udendørs-aktiviteter.

I HASLE arbejder Bytinget videre med at gøre området mellem havn og hav endnu mere indbydende. Indstillet til 150.000 kr. til et projekt, hvor de vil indrette et rekreativt område med legeplads.

Topscorer i denne runde blev dog PEDERSKER. Her arbejder lokale sammen med kommune og BOFA på et stort projekt, der betyder styrkelse af lokalsamfundet via socialt og bæredygtigt samlingssted ­– øget genbrug, nemmere adgang til lokale natur- og kultur-tilbud mm. Indstillet til 250.000 kr. ud af en forventet samlet indsats på ca. 2 mio. kr.

Inden for det maritime indstilledes ARNAGER Ø-HAVN til at modtage 490.000 kr. til slutarbejdet med byens karakteristiske bro. Broen anses som klar forudsætning for en fremtidig virksomhedsplan for havnen, hvor der forhåbentligt kan genopstå forskellige former for småvirksomheder.

HERUNDER LAGs NYHEDSBREV LETTERE BESKÅRET:

Bio-økonomi versus lokal økonomi: 16. januar var LAG-Bornholms koordinator Hans Jørgen Jensen, inviteret til et temagruppemøde i det Europæiske Netværk for Landdistriktsudvikling (ENRD). Mødet foregik i Bruxelles, og opdraget var at præsentere forsamlingen for LAG-Bornholms tilgang til bio-økonomi – set ud fra et helt og aldeles lokalt økonomisk og beskæftigelsesmæssigt perspektiv.

Præsentationen tog udgangspunkt i den bornholmske varmeplan fra 2013, hvor der er udarbejdet en række beregninger over økonomi og beskæftigelse sat i relation til økonomien for Bornholm. I følge varmeplanen fra den gang er det forudsagt at den store fjernvarme-investering vil generere rigtig mange nye lokale arbejdspladser samt en markant styrkelse af Bornholms økonomi. Nu – 5 år efter – og med udrullet fjernvarme i klippebyerne, ville det være særdeles interessant, at få analyseret det faktuelle resultat.

Selvforsyning: I tidligere nyhedsbreve har man kunne læse om øens fødevareudvikling, der trods et flot brand reelt har en utrolig lav selvforsyningsgad (estimeret 5%); samt perspektiver ved lokal proteindyrkning i øens landbrug – og også her ville det være spændende at få analyseret de såkaldte ‘dynamiske effekter’ ved øget selvforsyning.

Når man flytter et forbrug fra noget, man tidligere har importeret til noget, der produceres på øen, så må det nødvendigvis være positivt for den lokale økonomi og beskæftigelse. Ud over økonomi og beskæftigelse kan der være store miljømæssige gevinster at hente.

Miljømæssigt kan der også være udfordringer og negative sider. Fx kan det gå ud over biodiversiteten, hvis den øgede efterspørgsel af flis reelt betyder rydning af en lang række levesteder for øens vildt, fugle, bier m.m.

LAG-Bornholm vil forsøge at presse på for at finde finansiering til ovennævnte analyse-arbejder for at skabe nogle pejlemærker i den videre udvikling af øens bio-økonomi. Et område, som man anser for at have et meget stort udviklingspotentiale.

STÆRKT FÆLLESSKAB
De delegerede i Landdistrikternes Fællesråd har på et ekstraordinært årsmøde 23. november 2018 valgt at oprette en ny medlemskategori for de 29 lokale aktionsgrupper i Danmark. LAG-Bornholms formand Jørgen Hammer har i lang tid arbejdet for at dette skulle falde på plads – ikke mindst for at styrke et fælles talerør, der rækker langt ud over LAG’ernes interne linjer.

DET SVÆRE FISKERI


Ingen på Bornholm kan være i tvivl om, at øens fiskere har det meget svært. De sidste 30 år er det med ganske få undtagelser kun gået ned ad bakke for fiskerne i Østersøen. De fleste af de overlevende erhvervsfisker e henter da også en stor del af deres indkomst udenfor Østersøen ved fiskeri i Kattegat og Nordsøen. Fiskere, forskere og politikere slås om årsagerne. Går vi tilbage til før midt-80erne lå de årlige landinger af torsk på godt 200.000 tons, sild var der nok af, og laksen talt i styk rundede de 100.000 pr. år.

Så kom det massive overfiskeri, der på blot et par år fik fiskeriet til at kollapse. Så var der problemer med dioxin og tungmetaller. Dernæst kom fænomenet iltsvind, der medfører at torskens æg og yngel går til. Og da en ulykke sjælden kommer alene, har gråsælerne formeret sig voldsomt.

Hvis Østersø-fiskeriet var svært før, så er det snart helt umuligt. Østersøen er en kompleks størrelse med et øko-system, der helt tydeligt er ude af balance.

Østersø-fiskernes problemer kan ikke løses af Danmark alene. Der skal samarbejde til.

De seneste 3 år har det lokale LAG-sekretariat deltager i et årligt Østersø-fiske-seminar, der finder sted i Simrishamn. Her samles mellem 100 og 150 deltagende erhvervsfiskere, forskere, embedsfolk og politikere for at drøfte løsninger for fremtidigt fiskeri i Østersøen.

Svensk fiskeri er mindst lige så hårdt ramt som det danske. Af en aller anden grund er svenskerne mere løsningsfokuserede. På Bornholm hører vi mest om fiskernes årlige kamp for fiskekvoter kombineret med de senere års massive sæludfordringer. Svenskerne tager hele palletten vel vidende, at fiskeriet også var ved at uddø før sælernes hærgen.

FINSK DOKUMENTATION
Fra Finland koordineres et større fælles Fiskeri-LAG-projekt, hvor formålet er massivt og fælles dokumentation for sælernes skade på erhvervsfiskeriet. En finsk repræsentant var i november 2018 inviteret med til seminaret i Simrishamn for at fortælle om de foreløbige resultater af deres undersøgelse.

(F)LAG-Bornholm [F for Fiskeri] ville gerne have deltaget i projektet, men danske regler og manglende økonomi gjorde, at vi ikke fik lov, men til gengæld følges projektet tæt.

Efter at have samlet og sammenlignet de mange forskningsrapporter, der allerede ligger vedrørende sælskader, valgte man i første del af projektarbejdet, at gennemføre flere hundrede interviews med erhvervsfiskere i de 14 Østersø-fiskeri-LAG-områder.

Resultatet viser, at skader forvoldt af sæler varierer rigtig meget, men at de steder hvor sælerne er massivt til stede ligger de økonomiske skader typiske på ca. 50% af landingsværdien. I strategien for det videre arbejde vil man fokusere på tabet – ikke så meget blandt fiskerne (man ønsker ikke medlidenhed!), men meget mere på tabet af den kultur og de traditioner der forsvinder med fiskeriet.

REGIONALE FISKEKVOTER
Interessant var det også at høre ‘Länsstyrelsen for Skåne’, der ønsker en regionalisering af fiskekvoter – netop ud fra formålet om at genskabe små-skala-fiskeriet, kulturen, lokale fødevarer osv. Her konstaterer man blot, at det danske kvotesystem med omsættelige kvoter og den deraf afledte såkaldte strukturudvikling er ligeså ødelæggende for det lokale fiskeri som sæler, iltsvind, dioxin og tungmetaller!

BEKYMRING FOR SKOVENE

Når man taler om bio-økonomi og lokal-økonomi, kan man ikke komme uden om den bekymring, der i disse år breder sig på Bornholm vedrørende   øens skove.

Etablering af flis-baserede varmeværker i Åkirkeby og Hasle samt den nye flis-kedel på Østkraft har øget behovet for flis i en størrelsesorden, hvor de lokale skove ikke længere kan være med. Eller kan de? I 2015 sørgede LAG-Bornholm for, at forstkandidat Mads Frimann Olsen gennemførte et bachelor-projekt med titlen ‘Bæredygtig biomasse på Bornholm’. Fokus var alene en analyse af produktiviteten i de bornholmske skove. I følge hans analyse er der ca. 14.200 ha skov på Bornholm, svarende til en fjerdel af øens samlede areal. Heraf ejes godt 20% af staten, 15% af kommunen, og 65% er privat-ejet. Arealmæssigt fordeler det sig med ca. 60% løvtræer og 40% nåletræer. Den samlede vedmasse er opgjort til 3,5 mio. m3 træ, og den årlige tilvækst er beregnet til at være ca. 100.000 m3. Den årlige skovhugst er beregnet til ca. 90.000 m3, og heraf anvendes ca. halvdelen til flis. I følge samme analyse mangler der ca. 30.000 m3 flis før Bornholm bliver selvforsynende med biomasse.

Kigger man på øens skovdrift ud fra et klima- og bæredygtigheds-perspektiv er, er der yderligere grund til at se nærmere på udviklingen. Med tanke på Bright Green Island – de 8 Bornholmermål samt FN’s verdensmål, rimer det meget dårligt med store mængder af importeret flis.

Træ som byggemateriale er en af de allerbedste måder at binde CO2 på ­– og miljømæssigt sund fornuft. En rundspørge blandt nogle af nøgle-aktørerne tegner et billede af et manglende overblik og en mangel på enighed om, hvordan vi sikrer os en fremtid med en bæredygtig skovforvaltning.

Mads Frimann Olsen giver også et bud på en skovdriftsform, der optimerer gavn-, energi- og træ-produktion. Øget selvforsyning vil givet kunne styrke lokal-økonomien. Måske er det tid til at samle skov-folket samt andre interesserede i et fælles skov-projekt.

INSPIRATION FRA IND- OG UDLAND
2018 har været et år med deltagelse i mange seminarer/workshops og netværksmøder. Et helt centralt element af LAG- og FLAG-arbejdet er at udveksle erfaringer blandt de mange lokale aktionsgrupper i Europa. Med ca. 3.000 LAG/FLAG’er der alle arbejder ud fra samme metodiske tilgang – fokus er lokalsamfundets udvikling, nytænkning, netværk, samarbejde på tværs af sektorer som f.eks. fødevarer, kunsthåndværk og turisme; men også samarbejder på tværs af landegrænser eller blandt LAG/FLAG’er i de enkelte lande.

Når man drager ud, kan man komme til nærmest at føle sig som en ‘spion’: ”Er der noget her, der kan efterlignes i mit eget område?” Oplevelser med tangproduktion/-fiskeri i såvel Thy som Sankt Jean de Luz i Frankrig viser eksempler på småvirksomheder, der udvikles på baggrund af en lokal uudnyttede ressourcer, som vi også besidder omkring Bornholm. Ud for Vigo på den spanske vestkyst er det lykkedes at opbygge et fiske-brand baseret på lokalt, bæredygtigt fiskeri, hvor man ikke har været bange for at etablere marine-naturparker.

I et tæt samarbejde mellem lokalsamfundet, naturfredningsorganisationer og fiskerne har man fundet en vej til et marked, der vil betale ekstra for at være med til at sikre et bæredygtigt, kystnært fiskeri – og hundredvis af lokale jobs!

På Fyn kan man lave kvalitetsvin a la Sancerre, fordi man virkelig satser på viden og kvalitet. I Ungarn er et iværksætterpar ved at etablere en farm, hvor de i kælderplan dyrker fisk og i stueplan drivhus-tomater kombineret med insekter, der igen bruges som proteinfoder til fiskene. Man kan finde masser af spændende eksempler via de to europæiske netværks-hjemmesider: enrd.ec.europa.eu/_en, når det gælder landdistriktsudvikling og webgate.ec.europa.eu/fpfis/cms/farnet2, når det gælder udvikling af fiskeriområder.

NÆSTE ANSØGNINGSFRIST
Næste ansøgningsrunde har frist til aflevering af ansøgninger er 19. marts 2019. De indkomne ansøgninger vil blive behandlet på LAG-Bornholms bestyrelsesmøde 9. april 2019. Alle ansøgninger sker elektronisk via PROMIS. Find det via www.livogland.dk eller kontakt LAG-sekretær Hans Jørgen Jensen på 2042 3370 eller mail: hjj@lag-bornholm.dk.

På tiden er der ca. 530.000 kr. under landdistrikter og forventeligt ca. 450.000 kr. under det maritime til rådighed. Se www.lag-bornholm.dk for yderligere oplysninger Følg os på facebook: https://www.facebook.com/LAG-Bornholm-350231061808504/

HVAD ER LAG OG FLAG?
LAG og FLAG-ordningerne [F for Fiskeri] bestyres af Lokale AktionsGrupper, der er foreninger sammensat af en række interessenter fra lokalområdet herunder repræsentanter fra erhvervslivet, foreninger og offentlige myndigheder. Bestyrelsen for LAG’en eller FLAG’en ansætter en koordinator, der medvirker til at understøtte ansøgere og bestyrelsesmedlemmer i arbejdet med at søge om tilskud.

De lokale aktionsgrupper har udarbejdet deres egen lokale udviklingsstrategi, som er godkendt af Erhvervsstyrelsen.

Det er en forudsætning for tilskud, at projektet bidrager til at opfylde målsætningerne i udviklingsstrategien. Det er

LAG-Sekretariatet i Erhvervsstyrelsen, der på baggrund af en indstilling fra LAG/FLAG, foretager legalitetskontrol og træffer afgørelse om bevilling af tilsagn.

Hvad er LAG og FLAG midler?
Tilskudsordningerne for LAG og FLAG er udmøntet igennem Landdistriktsprogrammet og det danske Hav- og Fiskeriudviklingsprogram. Programperioden er for begge 2014-2020.

Formålet med ordningerne er for både LAG og FLAG-ordningen at fremme vækst og etablering af nye arbejdspladser i de udpegede landdistriktsområder og fiskeriområder.

For LAG-ordningen er formålet desuden at styrke rammevilkårene i udpegede landdistriktsområder, særligt med henblik på at fremme bosætning.