EN STENBRO-DRENGS HISTORIE [60:61] – TÆT PÅ OPGIVELSE

Peer Søndergård flyttede til Rønne i 1997 og har boet der lige siden. Han blev født 23. november 1933, og voksede op i Sydhavnen i København og gjorde som udlært maskinmester verdenshavene usikre.

På et tidspunkt blev han pustet af Gud. Det førte ham ind i Jehovas Vidner. Her er han stadig aktiv samtidig med, at han har fået den dille at lave en lampe næsten hver dag af genbrugsmaterialer. Lamperne kan ses & købes i hans nyåbnede GALERIE JE T’AIME – SANS ÉGAL [’Jeg elsker dig – uden lige’] … her taler han om sine lamper!

PERSIENNE-LAMPEN er faktisk kun til pynt. Skærmen minder om et skørt om en snurrende dansepige. Det er jo altid flot og yndefuldt. Foto©JørgenKoefoed.

I 2007 skrev han sine erindringer EN STENBRO DRENGS HISTORIE. Dem har Bloggen fået lov til at offentliggøre styk- og drypvis. Første kapitel kom på Bloggen 30. januar 2016 … 61. og sidste kapitel offentliggøres 28. oktober 2019.

KAPITEL 60: TÆT PÅ OPGIVELSE

JEG HAR DE SIDSTE ÅR måtte kæmpe mange kampe med mig selv og mine omgivelser. Jeg har grædt og lidt. Jeg har tryglet Jehova om hjælp. Det har været, som at få tæsk hver dag. Jeg har overvejet at give op. Opgive Sandheden for at få fred. Blæse det hele et stykke. Når man er død, mærker man jo alligevel ingenting. Jeg har overvejet at gøre mig fri af mit ægteskab. Det er meget nemt, men jeg kan ikke, fordi jeg elsker min Gud, og hvem ville få glæde af det? Vil du? Det er der kun een der vil, og den trumf skal han ikke få. A Winner never quit and a quitter never wins.

SOM EN VASKEMASKINE

Det er endens tid, og vi kan ikke forvente andet end kampe og problemer. Jehova laver ikke om på tiden, men giver os styrke til at komme igennem de forskellige etaper. Livet er som et vaskemaskineprogram. Hvert program tager sin tid, og når alle programmerne er kørt igennem, er tøjet rent.

Eller man kan illustrere livets vej som perioder med grønne vange, ørkenområder, dybe dale og kløfter, højdedrag, rønnevange o.sv., o.s.v., men fælles for alle landskaberne er, at du skal koncentrere dig ellers går det galt. Men du har en vejviser med – Livets Ord – og med den i hånden, når vi lykkeligt frem.

LIVETS PRØVELSER

Livsberetningerne i bladene er meget trosstyrkende, når man læser om brødrene. Hvordan de havde det i koncentrationslejrene må man virkelig beundre deres tro og mod, og så er det for intet at regne, det vi bliver udsat for. Det positive i prøvelser er, at Jehova tillader ikke mere, end vi kan bære. Så hvis vi prøves meget, viser det os noget om vor åndelige karat.

Forsættes …