EN STENBRO-DRENGS HISTORIE [61:61] – NYE EVENTYR?

Peer Søndergård flyttede til Rønne i 1997 og har boet der lige siden. Han blev født 23. november 1933, og voksede op i Sydhavnen i København og gjorde som udlært maskinmester verdenshavene usikre.

På et tidspunkt blev han pustet af Gud. Det førte ham ind i Jehovas Vidner. Her er han stadig aktiv samtidig med, at han har fået den dille at lave en lampe næsten hver dag af genbrugsmaterialer. Lamperne kan ses & købes i hans nyåbnede GALERIE JE T’AIME – SANS ÉGAL [’Jeg elsker dig – uden lige’] … her taler han om sine lamper!

Peer Søndergaard har lavet et utal af lamper i alle størrelse – kun af genbrugsmaterialer, som han finder hist og pist. Besøg hans galleri i Storegade 68 i Rønne. Lamperne kan både beses, men også købes med hjem. De vil hel sikkert skabe opmærksomhed, hver gang du får gæster. Foto©JørgenKoefoed.

I 2007 skrev han sine erindringer EN STENBRO DRENGS HISTORIE. Dem har Bloggen fået lov til at offentliggøre styk- og drypvis. Første kapitel kom på Bloggen 30. januar 2016 … 61. og sidste kapitel offentliggøres herunder.

I morgen bringes samtlige kapitler, hvis du missede en eller flere – eller bare kunne tænke dig, at læse Peer Søndergaards selvbiografi ud i en køre.

KAPITEL 61: NYE EVENTYR?

DER BOEDE en gang en smed på Græsted Vænge. Det gør han ikke mere, for han manglede penge … huset er solgt, og det er der meget sundt i. Dels skal man ikke gro fast, og dermed spærre vejen for nye oplevelser. Mit hjem er der, hvor min seng står. Som min Mor altid sagde, når hun puttede mig: ”Hvor er et dejligt at have en seng”. Skønt at have sådan en.

En anden god ting der skete, da huset blev solgt var, at der er kommet noget mere luft imellem os og noget mere bevægelse.

Egentlig håbede jeg på, at vi kunne rejse til Spanien. Drømmen om de varme lande har altid spøgt i mit sind, men i denne omgang blev det ikke til noget.

Livet er fyldt med kompromiser, og damer og spejlæg skal en mand jo have, så i denne omgang blev det ikke til noget. Men hvem ved. Måske en anden gang.

AFSTED, AFSTED

Nogle planter tåler ikke at blive plantet om. Så går de ud. Andre skal for ellers bliver jorden sur, og så går de også ud. Vi er nu draget ud på nye teokratiske eventyr, og tak til Jehova for det.

Vi sejled klokken syv med et lille, snolled skiv, og så peb deres næsefløje i den mellemste køje … Kærlig hilsen fra jeres Far … P.S.

SLUT