Tv-journalisten Jes Dorph-Petertsen sagde nej til TV2’s hold-kæft-bolche og gik i stedet til pressen med sin opsigelsessag, som han mente var stærkt uberettiget. Foto©JørgenKoefoed.

 DIN BLOGGERS KOMMENTAR:  Kvinder på mange arbejdspladser har i denne tid travlt med at fortælle om alle de overgreb fra mænd, de har været udsat for på deres respektive arbejdspladser. Både dem der er foregået sidste år, men også dem der fandt sted for en snes år siden.

Sagerne om tv-værterne Jens Gaardbo og Jes Dorph-Petersen er to at de mest kendte af slagsen, som ruller netop nu for åbne vinduer – især den med Jes Dorph.

Hvad der nøjagtig er foregået er ikke helt klart. Men det problematiske ved Dorphs ene sag er, at den kvindelige journalist-praktikant, der besøgte Jes i privaten, kommer med en anklage om voldtægt … hvorefter hun efterfølgende fortæller til de undersøgende advokater, at hun efter ugerningen røg en cigaret og talte med misdæderen. Efterfølgende sov de sammen og havde frivillig morgensex dagen derpå samt flere gange dage, uger eller måneder senere. Ren umiddelbart en usædvanlig opførsel for en voldtagen. Ugerningen har rumsteret i hendes hoved i 20 år, før hun lader den slippe ud til offentligheden, og får således hugget hovedet af sin ‘voldtægtsmand’. Hvorfor?

Fint nok, at man fra nu af trækker en streg i sandet og gør mænd opmærksom på, at tiderne er skiftet, og at der ikke længere tolereres ufrivillige ’gramserier’ – verbalt som fysisk.

DET GIK OGSÅ UD OVER MÆNDENE

Layout-chefen på ‘expres’ blev udsat for denne form for sex-chikane. Foto©arkivparis.

Mens jeg arbejdede som layouter på Politiken, hjalp jeg også til på Aller-koncernens mandeblad ’expres’. Det var et blad, som skulle forestille at være lidt mere slibrigt end ’ugens rapport’ – hvad det slet ikke var – og startet for at lukke et hul for eventuelle konkurrenter, som Allers guldæg ’ugens rapport’ gav anledning til.

Modsat på ’ugens rapport’ var der hverken meget druk eller sex på dén arbejdsplads, men tjek lige forsiden på den personale-folder, som bladet lavede over deres faste medarbejdere. Det var bladets layout-chef Røde Axel – med kælenavnet Nullermanden – der blev nødt til at lægge krop til denne meget sexistiske episode med en liderlig kvinde uden tøj sluppet løs i redaktionslokalet. Ren sex-chikane som sagtens kunne anmeldes i dag. Det er trods alt kun omkring 40-45 år siden.

DER VAR OGSÅ SEX-CHIKANE PÅ DAGBLADET POLITIKEN

I ti år – 1968-1978 – arbejdede jeg som layouter på Politiken. Her blev der ikke alene drukket pænt, men sex stod også højt på programmet. Sikkert også med en del sex-chikane.

Jeg husker en episode, som var meget ubehagelig. En ganske almindelig arbejdsdag , som startede klokken 15, blev jeg ringet op kort tid efter af en af bladets kvindelige journalist-elever. Hun spurgte mig, om jeg ikke kunne komme op på hendes kontor og bolle hende! Jeg måtte melde fra. Jeg var ikke vant til sex i arbejdstiden. Men sådanne ting var andre ved layoutbordet, og måske også mænd ved andre borde, af og til udsat for dengang i tresserne, halvfjerdserne og firserne.

Det lyder lidt voldsomt i dag, men tiden var en anden.

SOM TIGER UDTRYKTE DET

Tidligere chefredaktør for ugens rapport Kurt Thyboe også kaldet ’The Tiger’ talte i en tv-dokumentar for et par år siden om tiden den gang i 1970’erne og 1980’erne, da ‘ugens rapport’ havde sin storhedstid, og der var sex, hor og sprut på tapetet:

”Der var en anden kultur – en anden livsstil. På en gang mere uskyldsren og mere fri end i dag. Jeg synes, vi i dag lever i en meget stram, puritansk tid. I dag bliver man strammet ind i grusomme, mentale spændetrøjer”.

NYTTIGE LEDESÆTNINGER OM DE FARER DER LURER PÅ SMUKKE OG/ELLER RIGE MÆND:

Journalisten og forfatteren Jørgen Leth i Andreas Fugl Thøgersens biografi ‘Jeg har Lyst til at vende Tilbage til Alting’: “Der er noget, der hedder kvindelist. Det findes!”

Udpluk af Koranen i Kåre Bluitgens oversættelse i ‘De Skyggefulde Haver’: Ude i byen sladrede fem kvinder, så alle hørte det: “Skatmesterens hustru [Zalikha] forlanger at ligge med sin unge tjener [Josef]. Da Zalikha hørte deres sladder, inviterede hun de fem kvinder til en festmiddag. Hun gav hver af dem en skarp kniv og forlod dem. Så sagde hun til Josef: “Gå ind til mine gæster!” Gæsterne sad på hynder med frugter i hænderne, og de skar sig forfjamset i fingrene, da de så, hvor smuk Josef var. Og de udbrød: “Du gode Gud, det er ikke et menneske, men en engel!”. Zalikha: “Det er ham, som fik jer til at sladre om mig. Ja, jeg ville forføre ham, men I ville have forsøgt det samme. Men hvis han ikke gør, som jeg siger, så skal han blive kastet i fængsel.” Josef bad til Gud: “Min herre,  jeg vil hellere i fængsel frem for at begå den forbrydelse, som kvinden vil lokke mig til. Men hjælper Du mig ikke, må jeg give efter for det, alle unge vil.”