MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

De 53-årige norske forfatter Karl Ove Knausgård i sin lille bog HVORFOR SKRIVER JEG?: Spørgsmålet om hvorfor jeg skriver forekommer simpelt, men simpelheden er et bedrag, for nu har jeg i tre dage siddet her ved mit skrivebord i Sydsverige uden at komme nogen vegne med det. Det første jeg kom til at tænke på, var et interview med en forfatter, jeg så i fjernsynet for mange år siden: Forfatteren var på vej ind i studiet, mens han sagde, ”jeg skriver fordi jeg skal dø”. Der var ingen tvivl om, at han havde tænkt længe over spørgsmålet og måske ligefrem mente, hvad han sagde, men hans sweater var stoppet ned i bukserne, og kontrasten mellem de højtidelige ord og den ubehjælpsomme påklædning gjorde det svært at tage ham alvorligt. Jeg kan huske at jeg lo ad ham, men nu hvor jeg sidder her med det samme spørgsmål, indser jeg, hvor svært det er.

Forfatteren Benn Q. Holm med bøger som ’Hafnia Punk’ og ’Album’ i 60 års fødselsdagssamtale med Kristeligt Dagblads Liv Høybye Jeppesen om, at han er gået fra hund til kat: Katte er sådan nogle, der sidder og kigger ondt og underligt på én. Den er meget kærlig det ene øjeblik og i det næste det stik modsatte. På en måde minder katte meget om kvinder.

Forfatteren Benn Q. Holm i 60 års fødselsdagssamtale med Kristeligt Dagblads Liv Høybye Jeppesen om at være forfatter: Det kræver afsavn. Er du parat til at sidde og skrive fredag aften, hvor vennerne er til fest? Og lørdag aften, hvor familien sidder og hygger sig? … Til gengæld kan du få et fantastisk liv, hvis det lykkes. For det er et liv i frihed. Jeg føler mig utrolig privilegeret. Jeg må indrømme, at det gør mig lykkelig at kunne sidde hjemme. Og slippe for at sidde i en kantine og høre på kollegernes brok.