FØRSTE JULI 1961 skete der endnu et af dagligdagens mirakler i Sandringham, Norfolk, England. Et barn blev født. En pige som fik navnet Diana. Et liv i behagelig luxus udviklede sig til et mareridt, efterhånden som den unge, smukke pige voksede op. Ganske vist fik hun næsten kongen og næsten det halve kongerige. Det skete da hun blev viet til Dronning Elizabeth II’ søn Charles i 1981 og kunne besmykke sig med titlen ’Prinsesse af Wales’ og tiltaleformen ’Kongelig Højhed’. Herefter udviklede begivenhederne sig i den helt forkerte retning.

Charles, der ikke rigtig vidste, hvad han skulle tage sig til, begyndte at kede sig i den smukke kvindes selskab. Han foretrak den noget ældre Camilla – en kvinde som han faktisk frekventerede inden han blev gift med Diana. Ægteskabet endte med en global skandale. Efter skilsmissen fik Diana kun lov til beholde sin titel af prinsesse uden kongelig tiltaleform. Det skete i 1996.

Året efter kulminerede skandalen til intergalaktiske højder, da hun drog sit sidste åndedræt. Det skete for nøjagtig 25 år siden – 31. august 1997 kl. 04:00 på Hôpital Pitié-Salpêtrière i Paris efter en voldsom trafikulykke i Alma-tunnelen på højre bred tæt på Seinen.

MEN HVAD VAR DET EGENTLIG, DER SKETE?

Mohammed  al-Fayed er en ægyptisk rigmand, der bor i London. al-Fayed ønskede at komme ind i de bedre kredse i Europa. Derfor købte han bla det berømte stormagasin Harrod’s i London og det lige så berømte Hôtel Ritz i Paris. Det hjalp ham ikke så meget ­– snarere tværtimod. Ingen ved parnasset brød sig om, at en arabisk muslim overtog hæderkronede klenodier, som disse to europæiske pragt-institutioner. Derfor blev al-Fayed meget glad, da han erfarede, at hans ældste søn, Dodi Fayed, var begyndt at komme sammen med Lady Di. Selv om hun ikke længere havde adgang til det engelske kongehus’ indre gemakker, var hun stadig mor til en kommende kronprins.

OG SÅ TAGER BEGIVENHEDERNE FART

30. august 1997 – altså dagen før Diana dør ­– er hun og Dodi sammen i Paris. For den horde af paparazzier, der følger dem, er det simpelthen den største begivenhed siden Hitlers død. Det rigtige foto kunne udløse billedhonorarer i sværvægterklassen. Især den engelske tabloid-presse havde hvidt skum i mundvigene.

30. august 1997 16:35 svinger Dodi og Dianas sorte Mercedes op foran Hôtel Ritz på den eksklusive Place Vendôme. Da det celebre par stiger ud og går ind på hotellet, skriger fotograferne efter dem: ’Look here! Look here, Di! Dodi er vred og parret forsvinder hurtigt ind gennem døren og fortsætter op til La Suite Imperiale ­– hotellets flotteste suite – den tidligere Apartement nr. 1 eller slet og ret La Grande Suite. Tæt på midnat rekvirerer hotellets sikkerhedsvagt, Henri Paul, et køretøj fra kældergaragerne under hotellet. Det er en sort Mercedes S280 fra firmaet Etoile Limousines, der altid har mindst fem vogne parkeret klar til hotellets gæster.

31. august 1997 ca. 00:15  forlader Dodi og Di Ritz ad bagindgangen i et forsøg på at snyde de nærgående paparazzier. Henri Paul er chauffør. Ved siden af ham sidder Trevor Rees-Jones – Fayed-ansat bodyguard.

Det er måske muligt at narre én eller to paparazzier, men ikke 15 eller 20. Så da Mercedesen i høj fart tordner ned af den ensrettede Rue Chambon mod Place de la Concorde knalder de første blitzlyn fra de forfølgende paparazzi-motorcykler.

Vognen kører med 150 km/t og sætter kun farten lidt ned, da den nogle minutter efter kører ned i Alma-tunnelen. Ved søjle nummer 13 mister Henri Paul fuldstændig magten over den store, tunge bil og den rammer søjlen med et øredøvende brag, mens den krøller sig sammen om den solide betonpille.

Chaufføren når ikke at registrere ret meget. Samtidig med braget borer ratstammen sig gennem airbag’en og ind i hans bryst. Han dør på stedet. Trevor Ree-Jones bliver reddet af sin air-bag, selv om han pådrager sig adskillige brud på arme og ben og hans hovede er tæt på at blive skilt fra kroppen.

Bagsædepassagererne slap heller ikke billigt. Da Lady Di kort efter sammenstødet kommer til sig selv, sidder hun med Dodis hovede i sit skød. Hans hals knækkede ved sammenstødet med bilens tag. Selv bløder hun fra næsen og ørerne. Hun er dødende.

31. august 1997 00:27 modtager Alarmcentralen et opkald fra en mobiltelefon, som forklarer, at der er sket en voldsom ulykke i Alma-tunnelen. Inden ambulancer og politi når frem til søjle 13 er 5-6 paparazzier ankommet til det rygende bilvrag. Uden hensyn til de døde og hårdt sårede passagerer passer de deres metier til fingerspidserne. Måske ryster nogen af dem lidt på hånden, men det er mere i ophidelse over de scoop-billeder, der i disse ekstreme minutter fæstner sig på deres lysfølsomme filmruller.

31. august 1997 00:33. Nu ankommer to betjente til fods. De prøver at genne de aggressive fotografer væk fra bilen – forgæves. Lidt efter ankommer den første ambulance efterfulgt af brandvæsenets pionerer, der straks begynder at åbne vraget med brækjern og metalsave. Flere betjente kommer til, og det lykkes dem at genne fotograferne væk.

31. august 1997 01:01 bliver Mohamed al-Fayed ringet op på sit landsted i Oxted. Her får han at vide, at hans søn og Lady Di har været udsat for en trafikulykke.

31. august 1997 01:18 ankommer den øverste politichef til ulykkesstedet. Han er klar over, at dette trafikuheld vil give genlyd verden over, og at franske og engelske politikere vil stille nærgående og deltaljerede spørgsmål. Efterforskningen af ulykken har tilsidesat al anden aktivitet. Et kvarter efter ankommer to andre topfolk inden for det parisiske politi – cheferne for henholdsvis Kriminalpolitiet og Politiets Eliteopklaringsenhed.

31. august 1997 02:09 ankommer ambulancen til hospitalet med Lady Di. Hendes tilstand er særdeles kritisk. Ikke alene har hun en del synlige læsioner i hovedet og på armene og benene, men hvad værre er, har hun indre blødninger, og er således udsat for et stort blodtab, der har bevirket at flere af hendes organer – incl. hjertet – har været uden ilt i for lang tid. Noget som ambulancefolkene ikke har taget højde for.

Tilfældigvis er fire af Frankrigs bedste læger tilstede, da hendes skamferede legeme køres ind på operationsstuen. De er rasende over, at der er gået så lang tid inden patienten er kommet i deres hænder. Opgaven med at redde hendes liv er faktisk allerede på dette tidspunkt umulig. Alligevel går de fire eksperter i gang med at standse blødningerne efter de har lagt hende i hjerte-lungemaskinen.

31. august 1997 03:31 ankommer Mohammed al-Fayed i sin helikopter til Bourget-lufthavn. Med sig har han otte livvagter.

31. august 1997 ca. 07:00 bliver den franske præsident Jacques Chirac vækket med den rædselsfulde nyhed, som nu er ude over hele verden. Ingen vovede at vække ham før!

MEN HVORFOR SKETE ULYKKEN?

Dodi’s far var klar over, at mange mennesker ikke brød sig om ham – derfor de mange livvagter. Han har senere udtalt, at det var et samarbejde mellem Prins Philip og den engelske efterretningstjeneste MI6, der ombragte Diana. Han mente, at England kunne simpelthen ikke rumme, at en muslimsk araber kunne ende, som en del af det engelske kongehus. Derfor måtte de begge dø. al-Fayed har forladt England og bor i dag formentlig i Schweiz. Han har kastet millioner af kroner ind i undersøgelser i det, han selv mente var bestilte mord.

En dansk journalist kom på sporet af en utrolig afsløring: Prinsesse Diana blev i virkeligheden offer for et djævelsk udtænkt attentat. Kilden – en dansk elitesoldat – var den eneste overlevende efter at dræber-teamet på 12 personer, var blevet likvideret efter den arrangerede bilulykke. Og når han ikke var blevet dræbt, skyldtes det en fatal brøler. Han var nemlig tvilling, så det var således hans bror, der fejlagtigt blev ryddet af vejen. I dag lever han i Sydafrika med nyt udseende og ny identitet.

Andre journalister og forfattere har også forsket i ulykken, og har deres egne konspirationsteorier. Men den endegyldige sandhed er aldrig komme frem. 18 måneder efter ulykken nedkom den franske undersøgelsesdommer med en rapport på ikke mindre end 6.800 sider. Her fastslår han, at ulykken i Alma-tunnelen skyldes en spirituspåvirket chauffør, der kørte med al for høj fart. Så der er ikke noget at komme efter. Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet – for nu at citere en kendt, danske politiker. Med mindre nye beviser dukker op fra dybet.