MAN HØRER SÅ MEGET. Nogen gange så meget at ørerne er ved at falde af. Og det er trods alt det sjoveste – eller det mest interessante:

Citat fra Hanne Vibe Holsts roman KRIGER UDEN MASKE om Sonja Ferlov Mancobas [Født 1911 i København. Død1984 i Paris] møde med Bornholm: ”Er her ikke pragtfuldt?”, gentager Bille [Ejnar Bille 1910-2004]. ”Har du nogensinde set så hysterisk blå himmel, sådan et hav, sådan nogle klare farver?”. Nej aldrig har hun [Sonja Ferlov] set så skyfrit et himmelsejl, aldrig så glitrende en havoverflade, som da de oppe fra Bokuls flade klippetop skuer ud over udsnittet af Gudhjems tegltage, skrånende terrasseagtigt ned mod Nørresand og Østersøen.

Trump ifølge journalisterne Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen i deres doku-bog: ’LEV MED DET – 181 scener fra Mette Frederiksens vilde tid ved magten’ omkring hans tilbud om at købe Grønland: Jeg så frem til at besøge Danmark, men jeg syntes, at statsministerens udtalelse om, at det var absurd – at det var en absurd idé – var væmmelig. Jeg synes, det var en upassende bemærkning. Det er jo noget der har været diskuteret i mange år. Harry Truman havde ideen med Grønland. Jeg havde ideen, andre har haft ideen. Det rækker helt tilbage til starten af 1800-tallet. De kunne bare have sagt: ”Nej eller vi vil helst ikke tale om det, men hun skal ikke sige: Hvor er det dog en absurd idé.

Claus Bundgård Christensen i sin biografi FØLG WILFRED – RADIKALISERING, REVOLUTION OG NAZISTISK SUBKULTUR om Wilfred Petersen, der i 30’erne og under Anden Verdenskrig var leder af det lille, nazistiske parti DSP [Dansk Socialistisk Parti], der skilte sig ud fra DNSAP [Danmarks National Socialistiske Arbejderparti], idet han ikke brød sig om Hitler, men heller ikke om jøder, og med held førte en latterliggørelse af den danske nazi-fører Frits Clausen – især for at forhindre ham i at blive statsminister: Det blev Wilfred Petersen som stod bag det, der blev besættelsestidens mest ikoniske satiretegning af Clausen: Et ark med DNSAP-føreren som en sprællemand, man kunne klippe ud, samle og hænge op. Når man trak i snoren, vinkede Clausen med en pølse i den ene hånd, hvor der stod Houlberg, hvilket var en reference til Houlberg A/S, hvor de to direktører og brødre Houlberg støttede DNSAP. I den anden hånd holdt han en pakke kaffeerstatning af mærket Rich’s. Helt i tråd med den linje, Petersen havde ført siden mellemkrigstiden om at repræsentere en ægte nordisk nationalsocialisme, skulle det udstille de andres nazisme som et inferiørt produkt og viderekolportere beskyldninger om, at Rich’s støttede DNSAP. Bag arket var der trykt en vise på melodien ’Jeg er Havren’. Den flugtede fint med de sædvanlige grovheder om Clausens fysik. I et af versene hed det: ”Frelsermanden er mit øgenavn. / Helt fra Skagen og til København / kender man mig på min fede krop. / Når man ser mig, må man kaste op.