HÆRVÆRK PÅ GUDHJEM MUSEUM
GUDHJEM MUSEUM HAR VÆRET udsat for hærvæk. Det er gået ud over to skilte. Den ene var et større skilt. Det sad ved drejeskiven over for museet på den anden side af Gudhjemvej. Skiltet var et foto, der viste, hvordan lokomotivet blev vendt i forne tider, da der gik tog fra Øserlars til Gudhjem. Nogen har hoppet på skiltet, så det er knækket midt over.
Det andet skilt er blev vredet fra den pæl, den var monteret på. Skiltet stod nede ved søen i Sommerfuglemarken lige ved den lille indgang fra gangstien langs Melstedvej mod Melsted ind til søen.
Hærværket er ikke blevet udført på samme tidspunkt. Det første blev opdaget for 3-4 uger siden. Det andet er formentlig udført omkring 27. maj.
Selv om museets forsikring formentlig ikke dækker skaden, vil man alligevel foretage en politianmeldelse. Det kan være, at de hærgende idioter slår til andre steder omkring Gudhjem og nærmeste omegn.
Observerer du noget, så ring til formand Ole Stigemo på 2396 5002 – eller til Bornholms Politi 5690 1448.
PS: MÅSKE HAR DE HÆRGENDE også været forbi havnen på Nørresand. Bloggen kunne 27. maj vise billeder af et større anker og en lang træpæl, der var blevet fisket op fra havsens bund og lagt op på den yderste havnemole. Mellem mandag 29. maj kl. 9 og tirsdag 30. maj klokken 9 er genstandene blev smidt tilbage i havet. Pælen så uheldigt, at den nu ligger i klemme inde bag ved den stige, som benyttes af de badende.