NY FILM I SCALA GUDHJEM: LITTLE RICHARD STØBTE FUNDAMENTET TIL ROCK ‘N’ ROLL

Der var ingen, der kunne rocke, som Litle Richard. Foto©ReelPictures.

 LITTLE RICHARD – I AM EVERYTHING:  Det er den sorte, amerikanske instruktør Lisa Cortes, der står bag filmen om Little Richard, som var en pioner inden for rock and roll. På trods af at han voksede op sammen med sine 11 søskende med forældre, der absolut ikke brød sig om rhythm- og blues-musik, skabte han sig en øredøvende karriere inden for musikken.

Filmen tegner et portræt af en af de mest ekstravagante og indflydelsesrige stjerner i rockmusikkens historie. Gennem et væld af arkivmateriale og optrædener, der bringer os ind i Richards komplicerede indre verden, udruller filmen Little Richards livshistorie med alle dens mange interessante modsætninger.

Alle de store navne lod sig inspirere af det skrigende total velsyngende rock-hovede. Superstjerner som Mick Jagger, Paul McCartney, Buddy Holluy, James Brown, Creedence Clearwater Revival, Otis Redding, Jimi Hendrix, Queens, Pat Boone og Elvis Presley indspillede hans numre. Det fortæller de også om i filmen.

I 1957 stoppede han sin karriere af religiøse årsager. I stedet blev han prædikant for syvendedagsadventisterne. Det var den religion, han var vokset op med.

[Little] Richard Wayne Penniman døde 9. maj 2020 af knoglekræft. Han blev 87 år. Han har sin egen stjerne på Hollywood Walk of Fame.

LITTLE RICHARD – I AM EVERYTHING
vises i Scala Gudhjem
fra torsdag 8. juni til onsdag 14. juni.
Hver aften kl. 19:15.
Biograf-cafeen åbner 45 minutter før filmstart.
Billetpris: 95 kroner.
Spilletid: 98 minutter.
Censur: 15+.

Anmelderne var for det meget meget glade:

Frederik Hoff, Filmmagasinet Ekko: Rørende dokumentar om rock- og queer-ikonet Little Richard argumenterer overbevisende for, at han er en af den moderne popkulturs vigtigste skikkelser. 5 sjerner ud af 6.

Sarah Iben Almbjerg, Berlingske: Ny dokumentarfilm forsøger at hylde en af rockens pionerer, men ender på overfladen af et kompliceret menneske. 3 stjerner ud af 6.

Katrine Sommer Boysen, Morgenavisen Jyllands-Posten: Dokumentarfilmen om Little Richard væver smukt hans historie sammen med amerikansk race- og seksualitetshistorie. 4 stjerner ud af 6.

Simon Lund, Politiken: Ny dokumentarfilm giver den gådefulde Little Richard al den hyldest og respekt, han aldrig fik, da han lagde fundamentet til rock’n’roll. 4 hjerter ud af 6.

Martin Gronemann, netmediet Soundvenue: Dokumentaren om Little Richard er mere end bare endnu en rockfilm om en af genrens grundlæggere. Den er relevant og vedkommende på et større menneskeligt og kulturelt plan. 5 stjerner ud af 6.

Film Fakta
LITTLE RICHARD – I AM EVERYTHING
Instruktion: Lisa Cortes
Medvirkende: John Waters, Billy Porter, Pat Boone, Tom Jone, Mick Jagger, Paul McCartney, Little Richard, Nile Rodgers og Nona Hendryx.
Musik: Tamar-kali.
Foto: Keith Walker og Graham Willoughby.
Klip: Jake Hostetter og Nyneve Laura Minnear.
Producere: Caryn Capotosto, Lisa Cortes, Roberts Fiedman, Liz Yale Marsh med flere.
Hår og makeup: Jessie D’Angelo, Achley DiSaro med flere.
Assistent til instruktøren: Destiny Blackwell.
Lyd: Andre Artis, Max Johnsom, Robert La Rosa med flere.
Visuelle effekter: Fons Schiedon.Arkiv researcher: Gideon Kennedy.
Produktion: Bungalow Media + Entertainment, CNN Films og Rolling Stone.
Dansk distribution: Reel Pictures.