DET ER SKET FØR, at Bloggen anonymt har modtaget en lydfil. Sidst var en samtale mellem daværende museumsinspektør Kjærulf og en amerikansk arkitekt. Den var på engelsk. Denne nye fil er på russisk og har derfor været igennem Googles oversættelsesprogram. Derfor kan Bloggen ikke garantere 100% for, at oversættelsen er hel korrekt.

Samtalen foregår tilsyneladende mellem to mænd. Deres navne fremgår ikke umiddelbart, men undervejs kalder de hinanden for henholdsvis Putte og Gozze. Hvad de beskæftiger sig med er ikke helt klart, men det virker som om, at de har noget med militæret at gøre.

Her kommer den:

GOZZE: Fint nok! God idé! Men hvordan får vi russerne og ikke mindst de unævnlige nazister til at bide på krogen? Normalt plejer du jo at hælde store mængder arzenik i hovedet på dem, der ikke er patrioter. ’Fluerne’ som du kalder dem. Nu vil du bare forvise mig og min W-gruppe til Bela.

PUTTE: Det har jeg selvfølgelig også tænkt på. Men på den anden side, hvem hat lyst til at bo i Bela? Jeg ville betakke mig … og sikkert også andre med mig. Så det er faktisk en værre straf end at smage Novichok. Men hør her: Jeg sender en udtjent kamphelikopter ned til dig. Den får besked på at sprede lidt hagl blandt de mest trætte af dine folk. Som modsvar får du lov at skyde den ned.

GOZZE: Det lyder meget snedigt. Så tror alle, at jeg er rigtig sur på dig. Men mangler du ikke helikopterpiloter?

PUTTE: Jo, men ham her skal lige strax på pension, så fint nok, at han brænder op. Så sparer vi også pensionen. Desuden har jeg tænkt mig at tilbyde et par oligarker, at de kan få en mulighed for at flyve med og flygte ud af landet og ned til deres palæer ved Rivieraen. Det er nemmere end at få dem lokket op i et højhus til et åbenstående vindue på 29. etage.

GOZZE: Slet ikke så dårligt. Jeg har altid ønsket mig at pløkke et par russere.

PUTTE: Hov, hov. Pas på, hvad du siger. Sådan en udtalelse kan sagtens koste 15 år bag tremmer uden vand og brød.

GOZZE: Rolig nu, Putte. Som du ved er jeg sadist, og det kan jeg jo ikke gøre for. Det var en fortalelse. Selvfølgelig tænkte jeg på vores nazistiske naboer.

PUTTE: OK, da. Godt ord igen. Altså du skyder helikopteren ned, og derefter smider du nogle af dine folk fra Brahms-gruppen ind i nogle lastbiler og begynder at køre nordpå. Du gør holdt i et par storbyer, som du holder i skak en time eller to. Jeg skal nok sørge for at byens politimand og den lokale hjemmeværnssoldat er sendt på førstehjælpskursus i Moskva.

GOZZE: Altså fri bane! Godt! Efter Kødhakkeren i B-byen er jeg ærlig talt også gået hen og blevet dødtræt af det modsatte. Hvornår får jeg så det gode tilbud fra Ko?

PUTTE: Jeg foreslår cirka 200 km før Moskva. Det er så tæt på, at alle mine patrioter i Kreml begynder at ryste i bukserne og benytter lejligheden til at tage til deres datja for at forny tapetet i soveværelset. Men også så langt væk, at ingen begynder at skyde. Du ved jo, at jeg ikke er så glad for blod.

GOZZE: Ja, ja! Det lyder fornuftigt! Hvordan kommer tilbuddet så til at lyde?

PUTTE: Jeg har sagt til Ko, at han skal ringe til dig. Har han for øvrigt dit mobilnummer?

GOZZE: Nej, heldigvis ikke. Men kan du ikke sende det til ham via en sms. Samtalen skal jo foregå, ellers finder både CIA og MI6 hurtigt ud af, at der er ugler i mosen.

PUTTE: Vent … jeg sender lige nummeret med det samme. [Der bliver en pause i samtalen kun afbrudt af en række klik-lyde]. Så e dejn klârad!, som de siger på vores klippeø ude i Østersøen.

GOZZE: Vel … men hvad bliver så Ko’s budskab?

PUTTE: Han vil tilbyde dig præsidentsuiten på Double Tree i Minsk.

GOZZE: Double Tree? Det lyder lidt for primitivt til mig. Undskyld mig, jeg er Ruslands mest succesrige hærfører, så …

PUTTE: Rolig, Gozze. Det er Hilton, for pokker! Det kan ikke blive finere og dyrere. Jeg har netop sørget for at hele hotellet bliver rømmet, så din Brahms-gruppe kan være tæt på dig.

GOZZE: Hvad med maden?

PUTTE: Det klarer ’Puttes Kok’ naturligvis … eller hva’?

GOZZE: Det er OK … jeg elsker at lave hakkebøffer lige fra kødhakkeren. Men hvornår tager vi så røven på ham nazi-baronen i det her land, som vi ikke må nævne navnet på, og hele banden af de nævenyttige, vestlige efterretningstjenester?

PUTTE: Den dato ligger ikke hel fast. Vi skal lige have samlet en ordentlig røvfuld missiler sammen. Jogge arbejder på sagen, men mon ikke vi har samlet til bunke inden for en måned. Det satser jeg på.

GOZZE: Det lyder godt. Når jeg har spist hakkebøffer i 30 dage trænger jeg til noget mere blodigt.

PUTTE: Koen sørger for masser af kampvogne, krudt og kugler, når tiden er inde til, at I rykker ind i den by, som vi har aftalt ikke må nævnes over mobilen. Fjenden lytter med, ved du nok! Men inden du går ind, har vi lagt byen øde med Jogges velsignede dødsraketter. Så det bliver meget let. Byen vil ligge i flammende ruiner, når du og hele din Brahms-kvartet rykker ind og skærer hovedet af de nazister, der endnu ikke er brændt op.

GOZZE: Pytte, undskyld Putte … planen er lige så enkel, som den er genial. Hele verden tror, at mit exil hos Koen ender med en åben vindues-plads øverst oppe. De skulle bare vide, alverdens fæhoveder. Det bliver sjovt!