3 SKARPE FRA CPH DECEMBER 2023: SLAGORD, KÄNDISSER OG VANDINGSHUL

AT KOMME FRA BORNHOLM til den store, stygge by ovre kan være lidt af en øjenåbner, hvis man altså husker at stille skarpt med mindst ét af sine to øjne. Det gjorde Din Blogger midt i december. Det var ikke småting der røg ind gennem hornhinden til nethinden:

TANKEFULD CAFÉBOGHANDEL’

PÅ HJØRNET AF Borgergade og Landgreven [det er dér, hvor Restaurant Koefoed er placeret i kælderen i nummer 3] ligger den meget hyggelige bog-café-handel TRANQUEBAR med sloganet ’Uden bogen ville livet miste mange sider’. Ud over, at de har fyldt de mange reoler op med bøger og en lille smule uldtøj fra hele verden, har man også mulighed for at slå sig ned ved det lange bord bagest i lokalet og få sig en kop kaffe, the eller andre drikkevarer med lidt flere 0/00’er.

På bordet har man mulighed for at kigge i nogen af de mest aktuelle bøger. Lige nu den efterspurgte 61 ORD OM DAGEN 1+2 af den 62-årige tidligere reklamemand Carsten Kaag, der leverer aktuelle og velskrevne texter à 61 ord til at blive klog på. Og apropos så ejer han faktisk også hele butikken. Det er også ham, der står bag de vittige sentenser, der er udstillet i stor størrelse i vinduerne. PS: Ind i mellem lukker Tranquebar også et par jazz-musikere og forfattere inden for dørene til almindelig fornøjelse og opbyggelighed. Fotos©JørgenKoefoed.

DE ER OVER ALT – KÄNDISSERNE

Din Blogger tager af foto af Frank Arnesen med hustru og venner efter middagen på FIAT. Foto©GitteRex.

Din Blogger i samtale med Frank Arnesen. Yderst til venstre Arnesens hustru Kate, som i 2021 udtalte til Tipsbladet: “Hvis du er rødstrømpe, kan du slet ikke leve i sådan et forhold. Vi lever faktisk på rigtig gammeldags manér, hvor konen direkte opvarter manden. Det er ham, det hele tiden drejer sig om. Det kan ikke være anderledes”.  De blev gift i 1976. Foto©GitteRex.

DER ER ET MYLDER af mennesker på gader og stræder – lidt mere end på Store Torv i Rønne. Og nogen fra mylderet skiller sig ud. Du kender dem, selv om de ikke kender dig: TV-værter, skuespillere, sportsfolk. Da Din Blogger med Lisa Høyrup og personaledirektricen Gitte Rex spiste middag på det attraktive, italienske trattoria FIATKongens Nytorv, sad der ved et andet bord en ældre herre sammen med fem andre personer. Han smilede venligt, da jeg passerede. Lisa Høyrup mente bestemt, det var den berømte fodboldspiller Frank Arnesen. Og det var ganske vist. Vi forlod restauranten samtidigt. Uden for bad én fra hans selskab, om jeg ville tage et foto af dem alle. Bagefter snakkede jeg med ham om blandt andet, hvordan det gik med hans ’tvilling-spiller’ Søren Lerby, som jeg fotograferede i Amsterdam i 60’erne til ’Levende Billeder’. Det gik godt for Søren. Men de boede i hver sin by. Han i nederlandske Eindhoven og Søren i Amsterdam. Arnesen stoppede som sportschef i Feyennoord i efteråret 2022 på grund af helbredsproblemer. Lisa Høyrup spurgte ham, om han stadig sang efter sin strålende Mick Jagger-ligende indsats i VM-sangen ’Re-sepp-ten’ under VM-slutrunden i Mexico i 1986: ’Vi er røde, vi er hvide’. Her var svaret: ’Jeg synger for mine børnebørn, men de holder sig for ørerne imens’.

ET DAGE DAGE EFTER var Lisa Høyrup ved at støde i Casper Christensen på hjørnet af Gothersgade og Grønnegade. Han kiggede sig forvildet rundt, som om han søgte efter en eller anden uden at se sig for. Lisa nåede lige at springe til side. Hvis det var kommet til et sammenstør kunne replikken have været: “Se dig for, Klovn!”

En dag eller to senere gik Din Blogger gennem til Kongens Have. Mens han beundrede August Saabyes [1823-1916] skulptur af H.C. Andersen [1805-1875], kom to mænd i deres bedste alder gående. Den ene talte hele tiden – eller snarere råbte. Han var meget, meget vred: ”Jeg finder mig simpelhen ikke i at blive behandlet på den måde” var en af replikkerne, mens de vandrede gennem parken. Den vrede var den prisbelønnede skuespiller Kim Bodnia – netop aktuel i Ole Bornedals nye film ’Nattevagten – Dæmoner går i arv’ – en slags forsættelse af ’Nattevagten’ fra 1994.

EN EFTERMIDDAG i ’Tranquebar’ med glögg og småkager [æbleskiverne var udsolgt] blev Nyboder-præsten Kathrine Lilleør observeret i en fodlang, sort minkpels. Meget præste-agtigt – kun den hvide pibekrav manglede. Hun købte to par af de dyre uldsokker fra Peru. De så meget varme ud. Sikkert velegnede til at holde fødderne varme under en lang julemesse i Sank Pauls Kirke.

SÅ HVIS du samler på underskrifter, er det en god idé, at have underskriftbog og pencil klar, når du går rundt i den store, stygge by.

VIGTIG OPLYSNING FRA KØBENHAVNSKE  VALBY

God kommunikation er guld værd. Tak til Valby Borger Kro. Foto©JørgenKoefoed.