AFBRYDENDE NYHED: HØJMESSEN PÅ SØNDAG [22/12] ER AFLYST

Gudhjem Kirke. Foto©JørgenKoefoed.

HVIS DU VIL til gudstjeneste på søndag – den 22. december – kan det ikke ske i Gudhjem. Her har Bloggen ad forskellige kanaler fået at vide, at den er aflyst. Der henvises til Østerlars Kirke, hvor der afholdes gudstjeneste, som planlagt klokken 9:00.

Hvad årsagen til aflysningen er, har det ikke været muligt at få opklaret. Hverken præsten eller graveren tager telefonen, ligesom der heller ikke er noteret noget om aflysningen på gudhjemkirke.dk.

JULEAFTEN er der gudstjeneste i Gudhjem Kirke klokken 15:30 – halvanden time efter at der har været julekalender-åbning foran kirken, hvor der serveres glögg og småkager.

I ØSTERLARS KIRKE starter julegudstjenesten klokken 14:00.

SIDSTE:
Klokken 14:10 modtog Bloggen denne sms fra vores præst Tina Ravnsbjerg Damholt:

“Jeg er lige blevet sygemeldt, da jeg er nødt til at trække stikket for en tid.”