AFBRYDENDE NYHED: MARTIN THORBORG MÅ IKKE LÆNGERE GENERE GUDHJEMBORGERE MED MUSIK, LATTERBRØL OG FLASKEKLIRREN [RETTET 6/7/22 17:44]
BLOGGEN MODTOG fra en af sine stringere i går klokken 22:35 meddelelsen om, at Martin Thorborg ikke kunne få en spiritusbevilling til sin udendørsbar MINIPENNY i Brøddegade i Gudhjem Downtown. Nu kan naboen glæde sig over, at han ikke længere vil blive generet af bar-støj.
Årsagen til, at MiniPenny ikke kan videreføre bevillingen fra sidste år skyldes, at Penyllan Brewery i Tejn har trukket sig fra baren, og at det nu er Martin Buch Thorborg, der skal stå for udskænkningsstedet. Det er, hvad han har forklaret Bloggen på spørgsmålet omkring den ‘mistede’ bevilling.
Det er gode nyheder for os, der bor i denne pittoreske by. Og hermed vel også en opfordring til kommunen om at stoppe fremtidige tilladelser til åbning af grillbarer, cafeer, værtshuse og restauranter rundt omkring i byens private gårde og haver.
BLOGGEN OG MARTIN THORBORG PRÆCISERER:
Det var forkert, at Bloggen tidligere på dagen skrev i en billedtext, at der var indført en klausul for de ejendomme i Brøddegade, som Peter Stange havde solgt til Jannie og Martin Buch Thorborg.
Klausulen går ud på, at det ikke må være café eller restaurant i den ene bygning, som er en erhvervsbygning. Og det er heller ikke her, at hr. Thorborg indrettede sin udendørsbar sidste år. Det er i gården ved siden af den anden ejendom, som er en beboelsesejendom.
Bloggen blev kontaktet af Martin Thorborg efter han havde læst ovenstående indlæg på Bloggen.
MARTIN BUCH THORBORG: Jeg er ikke ude på at genere nogen. Peter Stange klagede sidste år over bas-støj fra barens musikanlæg. Det gjorde jeg noget ved. Jeg købte en ny soundbox, hvor bassen kunne skrues ned. Efterfølgende tjekkede jeg musikken med Peter Stange, som sagde OK for lydniveauet. Senere klagede han over, at der var én, der grinte højt.
BLOGGEN: Nuvel, Thorborg. Det er rigtigt, at du rent juridisk ikke har gjort noget forkert, da klausulen rent faktuelt kun drejer sig om erhvervsbygningen. Men … du må da kunne regne ud, at når hr. Stange ikke ønsker støj fra et eventuelt serveringssted fra den erhvervsejendom, han netop har solgt til dig, gælder det jo støj fra hele din matrikel … selv om det ikke fremgår af klausulen.
MARTIN BUCH THORBORG: Hvis Peter Stange ikke ønsker støj, kan han jo lade være med at slå sig ned i den mest turistprægede by i Danmark.
BLOGGEN: Flot bemærkning til en mand/familie som har boet i Gudhjem gennem flere generationer.
Og her er den dokumentation, som Martin Thorborg har fremsendt til Bloggen omkring etablering af et serveringssted:
Jeg forventer at indlægget bliver slettet eller omskrevet nu, da det er forjeret og skader vores renome og er injurierende.
Martin
Den 6. jul. 2022 kl. 13.15 skrev Martin Thorborg <martin@thorborg.dk>:
Hej Jørgen
Hyggeligt at snakke med dig forleden.
Jeg har set din historie her: Og du må gerne have din subjektive holdning til hvad du synes om os og vores bar.
Men du skriver at vi har en aftale med Peter Stange om at der ikke må være bar i haven og det er direkte forkert.
Vi har en aftale om at der ikke må være restauration i erhvervsdelen af bygningen og det er der heller ikke.
Så er du rar at rette til med det samme?