BLOGGEN BRAGTE nedenstående Blog-indlæg 25. februar 2012 i forbindelse med Tonning Rasmussens store, retrospektive udstilling på Bornholms Kunstmuseum. Denne blog gentages her i forbindelse med meddelelsen om, at den 87-årige bornholmske Cobra-maler i dag er afgået ved døden.

Tonning Rasmussen sidder her sammen med museumsinspektør Lars Kærulf Møller foran luftfartsbillederne, der var inspireret af Gagarins rumfart i 1961. Foto©JørgenKoefoed.

Det første udendørsbillede, som Tonning Rasmussen malede var husvildebarakkerne på Nørre Torv i Horsens. Han husker, at han var iført sin fars træsko, mens han malede. Foto©JørgenKoefoed.

I 1971 er Tonning Rasmussen blevet mere forfinet og enkel i sine malerier. Her ses hvordan en SØNDAG I AMSTERDAM tager sig ud. Men der er stadig sorte streger i mellem elementerne. Da en bekendt opfordrer ham til, at lade farverne støde direkte op til hinanden, bliver det meget sværere. Præcisionen skal være 110%. Til gengæld sker der lige pludselig en hel masse med det maleriske udtryk. Stilen er bevaret den dag i dag. Foto©JørgenKoefoed.

DA KUNSTNEREN TONNING RASMUSSEN som ganske ung en gang havde malet en ko, og var på vej hjem fra marken på cykel, kom det ene staffeli-ben ind i forhjulet, så han væltede. I det samme kom den anerkendte abstrakte maler Maar Julius Lange fordi. Han kiggede på koen og henvendte sig derefter til knægten, der lå og rodede rundt på asfalten:

– Hvorfor i alverden laver du et maleri af en ko? En ko består af kød og blod – et maleri består af oliefarve og lærred. Mal dog noget abstrakt!

Det vidste den unge spirende kunstner ikke så meget om, men ikke desto mindre ændrede han sine motiver, der blev langt mere frie i sit fortællesprog. Og fortælle gjorde Tonning:

– Jeg er jo en beretter. Jeg bearbejder stadig, det jeg ser. En overgang var jeg fx meget optaget af rumfart. Det var på det tidspunkt, hvor russerne havde sendt Gagarin afsted i en rumraket. Så lavede jeg en masse luftfart- og rumraket-billeder.

Tonning Rasmussen er denne torsdag aften (23/2) indkaldt til offentlig samtale på Bornholms Kunstmuseum med museumsinspektør Lars Kærulf Møller. Anledningen er den store, retrospektive udstilling i anledning af den unge kunstners 75 års dag sidste år.

Alderen til trods er kunstneren stadig fit for fight – og kom med skarpe tilbageskud på ‘intelligente’ spørgsmål fra publikum:

KVINDELIG TILHØRER: Hvordan arbejder du? Er det sådan, at du arbejder på bestemte tider af døgnet?

TONNING RASMUSSEN: Er det en fræk aftale, du er interesseret i?

ANDEN KVINDELIG TILHØRER: Du fortæller, at dine figurer taler med hinanden. Hvad taler de om?

TONNING RASMUSSEN: Spørg dem!

EGO: Har du stadig gang i produktionen af dine meget minitiuøse malerier. Jeg mener, det er efter, hvad du selv siger meget ‘ondt-i-nakken-krævende’ at lave disse svævende, men præcist afgrænsede amøber?

TONNING RASMUSSEN (der ikke kan ikke lide spørgsmålet, da det jo hentyder til, at han er knap så ung, som han engang har været): Er du kunsthandler?

Ellers fortæller kunstneren om sine mange rejser sammen med hustruen, keramikeren og digteren Grethe Solhverv Rasmussen. Det er her, han har fundet inspiration til mange af sine billeder.

TONNING RASMUSSEN: Jeg laver aldrig skitser, når jeg rejser. Men Grethe noterer forskelligt og disse noter bruger jeg så, når jeg er kommet hjem. Fx så vi i Holland en gavl, der var fyldt med dukker. Det blev noteret, og senere har jeg så lavet nogle malerier ud fra denne oplevelse. Nu rejser vi faktisk ikke mere. Men vi bor jo i Sort Hat, som er et turist- og antivitetsfrit område på Bornholm. Vi bor i skoven og tæt på havet, så nu henter jeg min inspiration fra fuglene og planterne i området.

I sin københavnertid omgikkes Tonning alle de kendte kunstnere, og kunne bla fortælle denne morsomme anekdote om to af spidserne:

På et tidspunkt syntes Asger Jorn, at Richard Mortensen begyndte at efterligne ham temmelig meget. Det brød Jorn sig bestemt ikke om. Han følte det, som farlig konkurrence, så da de en dag mødtes, spurgte Jorn om Mortensen have hørt, at det nye og det der nu blev salgbart, var det konkrete maleri. Her spidserne Mortensen ører og kastede sig kort tid efter over konkretivismen – mens Jorn fortsatte med sin abstrakt-ekspressionisme – én konkurrent mindre.

TONNING RASMUSSEN: Jeg er blevet kaldt ‘Amøbemaleren fra Sort Hat’. Det hader jeg. Det skyldes, at da jeg boede på Nørrebro i København, var der en gadebande, der en dag råbte efter mig: ‘DIN ÅNDS-AMØBE’! Det brød jeg mig virkelig ikke om.

LARS KÆRULF MØLLER: Tonning, der ikke længere provokerende ting i dine billeder. Er du gået i kloster?

TONNING RASMUSSEN: Jeg ved ikke om jeg er gået i kloster. Det tror jeg ikke, jeg er. Men jeg er nok ikke så forslugen efter verden mere. Verdens dumheder gentager sig jo, og elendighederne forsvinder ikke, fordi de bliver gentaget i olie!

TONNING RASMUSSEN RETROSPEKTIV kan ses på Bornholms Kunstmuseum til og med 9. april 2012. Udstillingen er særdeles seværdig, da man får mulighed for at følge en kunstners udvikling fra ung knægt til ældre herre.