BAR-STØJ, FLYGTNINGE OG DØDSKØRSEL MED MERE

GUDHJEM ER EN MEGET idyllerisk by – på overfladen. Krattes der lidt med en kirurgisk skalpel i den pæne overflade myldrer det frem med det modsatte. Læs her, hvad Din Blogger har er erfaret, da han lagde øret til diverse vandrør:

STØJENDE HAVE-BAR:

SIDSTE ÅR GJORDE mangemillionæren, iværksætteren og hotelejeren Martin Thorborg byen usikker. Ikke så meget fordi han sammen med sin hustru – Jannie Buch Thorborg – havde erhvervet diverse hoteller og forretningslokaler i Gudhjem. Det er jo OK, men fordi han pludselig oprettede en bar i en privat have. Den stødte lige op til Peter Stange og Gina Posts have. De blev generet i voldsom grad af flaskeklirren, musik og råberi både dag, aften og nat. Peter Stange, der er medejer af Christiansøfarten og desuden sejler for Bornholmslinjen Rønne-Ystad holdt flere møder med hr. Thorborg om den utilstedelige støj. Thorborg var forstående, men mente at helårsbeboerne måtte finde sig i støj, når de var så dumme, at slå sig ned i en ferieby. Støjen forsvandt, da Bevillingsnævnet nægtede at give en spiritusbevilling.

Her sluttende miseren for Peter og Ginas part … men ikke for ægteparret Thorborg. Bloggen har erfaret, at Jannie Buch er blevet truet flere gange på sin bopæl i Gudhjem. Der er fx blevet sat en galge op, et dæk på hendes bil er blevet flænset, hundelorte er leveret til døren og så videre. Jannie Buch føler sig utryg. Man kan jo sige, at Thorborgs selv er ude om det. De startede balladen, men alligevel. Det er på ingen måde i orden at chikanere og true folk på denne anonyme måde. De ønsker ikke at melde truslerne til politiet, da historien vil ramme pressen og sagtens kunne ende på forsiden af både Se&Hør og Ekstra Bladet. Fotos©JørgenKoefoed.

UKRAINSKE FLYGTNINGE: Der befinder sig en del flygtninge på Bornholm. Både fra fx Uganda og Afghanistan, men især mange fra Ukraine. Flere af dem er indlogeret i Multihuset i Østerlars. Når TV2/Bornholm har været på besøg, har man kun talt med dem, som er taknemmelige over den måde, de er blevet taget imod på. Men der er flere, som er højst utilfredse med de forhold, de bliver budt. De vil ikke bo i Multihuset, de vil have deres eget hus!  Tonen kan til tider være lidt ubehagelig.

Desuden bryder ukranierne sig ikke om flygtninge fra andre lande. Således skulle der have været er slagsmål for nylig. En ukrainer farede i flæsket på en afghaner. Man skulle tro, at sådan en fremfærd ville føre til udvisning. Men, nej, sådan fungerer systemet ikke i Danmark.

Regionskommunen tiggede for nogle år tilbage diverse nordsjællandske kommuner om Bornholm ikke godt måtte overtage nogle af deres flygtninge. Disse kommuner var ovenud lykkelige. Borgmester Winni Grosbølls idé var, at så kunne man holde Sprogskolen i gang. Der kom omkring 25, som kommunen selvfølgelig regnede med, at Staten ville kompensere for de udgifter, der var forbundet dermed. Men, nej! Af uransaglige grunde modtager kommunerne flygtninge-tilskud efter hvor mange mennesker, der bor i kommunen. Ikke nogen fordel for denne ø.

Politikerne kunne således for nylig konstatere, at der fra den betrængte kommunekasse skulle bruges op mod halvanden million danske kroner til flygtningene. Dertil kommer de exsorbitante tandlægeregninger, som især ukrainerne efterlader. De venlige bornholmske bisiddere har fortalt dem, at når man er på bistand, kan man få lavet sine tænder gratis … og ifølge pålidelig kilde i tandlægeverden har vores venner fra øst MEGET dårlige tænder. Ganske vist er mange af ukrainerne i arbejde lige nu, eftersom der er stor mangel på ufaglært arbejdskraft til restauranter og hoteller her i højsæsonen. Til efteråret vil de fleste formentlig blive arbejdsløse. Det vil sende tandlægerne på overarbejde! Selv om flygtningestrømmen fra krigen er standset, kommer der hele tiden nye ukrainere til øen takket været en bestemt person i Østerlars. Han mener åbenbart, at der ikke er nogen ende på, hvor mange flygtninge Bornholm kan kapere. Man skulle tro, at det var noget de bornholmske politikere bestemte. Det er det ikke.

Lad os håbe på, at nogen får overbevist Putin om, at det er bedst, hvis han snarest forføjer sig ud fra et højtliggende vindue, så flygtningene kan vende tilbage. Øst vest hjemme bedst!

DØDSKØRSEL:

TO UNGE, sortklædte drenge med lukkede styrthjelme kan godt lide at køre rundt i byen. Måske har du lagt mærke til dem. De holder blandt andet af at fræse ned ad Holkarenden. Det er ikke ufarligt. Dels vil de dræbe dem, der kommer gående nedefra, og dels kan de skade sig selv så meget, at samfundet skal forsørge dem resten af deres liv. En beboer på stedet har sagt, at der vil ske en anmeldelse til politiet, hvis de fortsætter deres dødskørsel. Nogen tid efter blev boltene på vedkommendes bils ene forhjul løsnet. Automekanikeren mente bestemt, at det IKKE var noget, boltene havde gjort af sig selv. Men hvem gjorde det? Fotos©JørgenKoefoed.

‘CIVILBETJENT’ SLOG TIL:

FOR ET PAR UGER SIDEN kørte Lasse fra Kirkestien ned ad Brøddegade, da han mødte en modkørende bil. Ikke så godt, da vejen er ensrettet. Det ville han ikke finde sig i, så han kørte sin bil på tværs. Den modkørende måtte standse. Lasse steg ud af bilen og gik over til færdselssynderen: ”Der er ensrettet!”. ”Det ved jeg da godt, men jeg skal altså denne vej”, var svaret. ”Det kan du ikke komme til. Du må vende om og følge ensretningen”. Lasse gik tilbage til sin bil, rullede vinduet ned og tændte sig en cigaret. Der havde efterhånden samlet sig en vis menneskemængde, der fulgte det højspændte drama. Efter omkring 12 minutter kapitulerede synderen. Han bad Lasse om at flytte sin bil, så han kunne vende. Det ville Lasse ikke: ”Så smutter du bare forbi. Du har vel kørekort, så du kan bakke.” Manden bakkede, vendte bilen og kørte hurtigt videre ned ad Brøddegade – med ensretningen. Forsamlingen jublede, og der blev klappet af den ’civile færdselsbetjent’. Desværre er der rigtig mange, der kører mod ensretningen – både ad Brøddegade og Serpentinervejen. Foto©JørgenKoefoed.

ÆLDRE HERRE HÆLDT UD: Denne sandfærdige historie er tragisk, så er det sagt på forhånd. Det drejer sig om et par, som har boet og levet sammen i 42 år i Gudhjem på den anden side af landevejen. De var hverken gift eller havde skrevet testamente – i hvert fald ikke den kvindelige part. Da hun så døde i starten af året, regnede hendes 88-årige mand med, at kunne blive boende de resterende år af sit liv. Men, nej … sådan virker arveloven ikke. Kvindens søn var enearving. For nylig tømte han huset for møbler og satte det til salg – uden at orienterer den ældre herre. Så han måtte bare flytte ud, og er midlertidigt flyttet til Melsted. Denne ulykkelige historie bør også ses som en advarsel til samboende uden papirer. Det er børnene, der arver, hvis ikke …!