DEN SJETTE MASSEUDDØEN er på 368 sider og vejer 836 gram. Foto©JørgenKoefoed.

“I LØBET AF det sidste halve milliard år har der været fem masseudryddelser, hvor mangfoldigheden af liv på jorden er faldet pludseligt og dramatisk. Forskere verden over registrerer i øjeblikket en sjette udryddelse af arter, der spås til at blive den mest omfattende siden asteroide-nedslaget på Yucatánhalvøen i Mexico for 66 millioner år siden, hvor dinosaurerne blev udslettet. Men denne gang kommer katastrofen ikke udefra. Det er os, der skaber den: Menneskeheden.”

Sådan skriver den amerikanske videnskabsjournalist Elizabeth Kolbert på bagsiden af i sin bog DEN SJETTE MASSEUDDØEN, der blev udgivet i 2014 og nu ligger nummer 1 på avisen Guardian’s 100 BEST NONFICTION BOOKS OF ALL TIME.

ET PAR PLUK FRA BOGEN:

DEN MEGET VARME OG VÅDE KRIDTTID: “På vej gennem New Jersey kom vi forbi en parade af små indkøbscentre og bilforhandlere … til sidst drejede vi ind på en parkeringsplads ved siden af en baseballbane, ikke så langt fra Princeton University. Vi mødtes med en geolog ved navn Matt Garp … Inden længe nåede vi til en lavvandet bæk. Dens bredder var dækket af rustfarvet slam. Matt Garp standsede op og forklarede: “I den sidste del af kridttiden havde hele dette område i kilometers omkreds altid under vand. Den gang var verden meget varm – selv på Nordpolen voksede der frodige skove – og havniveauerne var meget høje. Det meste af New Jersey var en del af den kontinentalsokkel, som nu udgør det østlige Nordamerika, men som dengang lå betydeligt tættere på vore dages Europa, idet Atlanterhavet var langt smallere.”

ASTEROIDE-NEDSLAGET: “Det katastrofale ved asteroiden, eller for at bruge den mere uspecifikke betegnelse, boliden – var støvet. Boliden kom fra sydøstlig retning, i en relativ spids vinkel i forhold til jordoverfladen – altså ikke direkte fra oven og ned, men mere fra siden, som et fly der mister højde. Da den hamrede ind i Yacatánhalvøen, bevægede den sig med en hastighed af henved 70.000 kilometer i timen, og på grund af dens bane gik det særlig hårdt ud over Nordamerika. En umådelig sky af skoldhed damp og itusprængt materiale hvislede ud over kontinentet, hvor den fortsatte med at udvide sig, mens den brændte alt ned på sin vej. Som en geolog har beskrevet det for mig: “Hvis du var en Triceratops [i familie med dinosaurerne] oppe i det sydlige Canada, havde du rundt regnet to minutter til at komme væk, før du selv fordamper”.

KORALREV: “Rev bliver ofte sammenlignet med regnskove. Med tanke på den ene og skære mangfoldighed af livsformer er det en passende parallel. En australsk forsker flækkede engang et stykke koral på størrelse med en volleyball og fandt ud af, at der levede mere end 1.400 børsteorme fra 103 forskellige arter inden i den … det anslås, at mindst en halv million og muligvis helt op til ni millioner arter tilbringer i hvert fald dele af deres liv på koralrev.”

JORDENS TEMPERATUR: “Gennem de sidste fyrre millioner års tid har Jorden generelt være inde i en fase med afkøling. Det står ikke helt klart, hvorfor det forholder sig sådan, men en af teorierne går på, at Himalayabjergenes hævning eksponerede enorme stenmasser for kemisk forvitring, hvilket fik mængden af kuldioxid i atmosfæren til at falde. Ved starten af denne lange afkølingsfase, i sen eocæn [55,8 – 33,9 millioner år siden], var verden så varm, at der næsten ikke var noget is nogen steder på planeten … for tre millioner år siden var temperaturerne efterhånden blevet så lave, at også Arktis frøs til og en permanent iskappe lagde sig over området. Men for omkring to og en halv million år siden, i begyndelsen af pleistocæn, bevægede verden sig så ind i en periode med tilbagevendende isninger. Vældige isdækker bredte sig over den nordlige halvkugle for så at smelte bort igen hundrede tusind år senere.”

Bogen er udgivet af IMPACT PRESS, Rentemestervej 52, 2400 København NV – www.impactpress.dk. Den kan købes i boghandlen, købes på saxo.com formedelst 300 kroner … eller lånes på biblioteket.