BAREJER POUL FRIIS AFSLØRES PÅ MADVIG I EFTERMIDDAG

LISA HØYRUP holder portrættet af POUL FRIIS tildækket indtil det bliver afsløret i dag kl. 15:30 på Madvig. Foto©JørgenKoefoed.
DET ER I EFTERMIDDAG, det sker. Ejeren og stifteren af det litterære vandingshul MADVIG i Svaneke – POUL FRIIS – vil fra klokken 15:30 blive blottet af Gudhjems Portrætmaler Lisa Høyrup. Ikke forstået på den måde, at Lisa hiver tøjet af ham, mens han danser can-can på bardisken. Nej, hun river bare lagnet af det maleri, som hun har malet af Friis.
Det blev oprindeligt malet til Carlbergsfondets PORTRÆT NU, som er en censureret portrætudstilling for alle kunstnere i Danmark, Norge, Sverige, Ålandsøerne, Finland, Island, Færøerne og Grønland. Udstillingen pågår hvert andet år på Frederiksborg Slot, som i forvejen rummer en permanent udstilling af kändis-portrætter.
Lisas portræt kom ikke gennem nåleøjet her, og heller ikke til Svanekegaardens censurerede udstilling, som havde fernisage i går. Men publikum incl. den portrætterede får nu mulighed for at stifte bekendtskab med Poul Friis i Olie. Alle er velkommen til at overvære seancen.
Hvis du ikke når Madvig i løbet af Langfredag, kan du se det på Bloggen fra i morgen 8. april.
FAKTA OM FRIIS og HØYRUP OG MADVIG

Poul Friis har forladt sin plads bag baren og slapper af i Madvigs bløde sofa – og ja, loungen er ikke røgfri!!! Foto©LisaHøyrup.
Poul Lohmann Friis
Født 16. april 1957.
Søn af direktør Mogens Lohmann og Else Marie Friis.
Handelsuddannet. Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole.
Formiddagsredaktør og debattør i Bornholms Radio.
Senere og sidst vært i et meget aflyttet samtaleprogram, som blev sendt på P1.
Efter DR åbnede Poul Friis 16. april 2017 kl. 12:00 – på sin 60 års fødselsdag – pubben og loungen MADVIG i et lille lokale med gårdhave i Postgade i Svaneke.
Lisa Høyrup

Lisa Høyrup med sit portræt af nu afdøde chefredaktør på Politiken Tøger Seidenfaden. Maleriet opholder sig på Resaturant Venezia i Gudhjem. Foto©JøegenKoefoed.
Født 29. juli 1941 i Bagsværd.
Datter af snedker Anders Andersen og kontorassistent Adda Høyrup.
Uddannet som reklametegner på Kunsthåndværkerskolen i København i 1961.
Arbejdet på reklamebureauer. Egen grafiske tegnestue 1990 – 2000.
Debuterede som maler 1998 på Kunstnernes Efterårsudstilling (KE) på Den Frie i København.
Boet i Bagsværd, København, Charlottenlund og Hellerup – fra 2004 i Gudhjem.
Malet portrætter af blandt chefredaktør Tøger Seidenfaden, chefredakør Carsten Juste, Morgenavisen Jyllands-Posten, chefredaktør Karsten Madsen, JyskeVestekysten, Berlingske, Valbybladet, chefredakør Lisbeth Knudsen, Berlingske Medier, 11 pressefotografer der har betyde og betyder noget for dansk pressefotografi, holdet bag Sol over Gudhjem 2013, de tre royale søstre Margrethe II, Benedikte og Anne-Marie og deres familier – 31 portrætter malet i 2005. Udstillet i Dronningelogen i Scala Gudhjem. Kan beses ved kontakt til Jørgen Koefoed 2782 0241.
Statsanerkendte censurerede udstillinger:
2003 Charlottenborgs Forårsudstilling, København
2001 Kunstnernes Påskeudstilling, Århus
2000 Kunstnernes Sommerudstilling, Tistrup
1998 Kunstnernes Efterårsudstilling, Den Frie, København.
Andre censurerede udstillinger:
2009 Bornholms Forårsudstilling, Svaneke, Bornholm
2000 Galleri Kaffeslottet, Gudhjem, Bornholm.
Johan Nikolai Madvig
Født 7. august 1804 i Storegade 10 i Svaneke.
Død 12. december 1886. Begravet på Assistens Kirkegård i København
Søn af byskriveren Poul Anthoni Madvig og hustru Margrethe Benedicte, f. Kofoed.
Efter opvækst i byskrivergården drog den kun 13 år gamle dreng i 1817 mod København for at læse til student og fortsætte studierne på Københavns Universitet.
Med sig til København tog Johan Nicolai først og fremmest sit gode hoved – og en ægte bornholmsk udtale, som aldrig forlod ham.
Som 22-årig fik han sin magistergrad, to år senere den filosofiske doktorgrad, og 25 år gammel blev han udnævnt til professor i latinsk sprog og litteratur.
I 1830’erne publicerede han en lang række videnskabelige værker om især latinsk sprog og litteratur. Men også i det oldgræske gjorde han sig gældende, ligesom han mestrede sprogene hebræisk, arabisk og sanskrit.
Forfatter til skolebøger, først og fremmest Latinsk Sproglære (1841), der ligesom Græsk Ordføringslære (1846) blev oversat til tysk og senere til en række andre sprog og har været i brug helt op i nyere tid.
Blev i 1833 medlem af Videnskabernes Selskab og var selskabets præsident fra 1867 til sin død.
I 1848 valgtes han på Bornholm til den grundlovgivende forsamling. Efter at have deltaget i skoledebatten og været medlem af den grundlovgivende forsamling udnævntes Madvig til Kirke- og Kultusminister i 1848.
Madvig forlod dog regeringen i 1851 i vrede, da han ikke kunne komme igennem med synspunktet om delingen af Slesvig efter sproggrænsen, som i øvrigt senere blev en realitet ved demokratisk afstemning i 1920.
Madvig var undervisningsinspektør for de lærde skoler fra 1848-187. Medlem af Folketinget 1849-53, derefter af Landstinget indtil 1874.
Kong Frederik VII opfordrede Madvig i 1860 til at blive konseilpræsident [statsminister], men han afslog. Var en overgang formand for Folketinget, og i en del år præsident for Rigsrådet
Madvig interesserede sig også for samfundsforhold og har forfattet Danmarks borgerlige vielsesritual, der stadig anvendes i en let omskrevet form.
Blandt hans talrige politiske æresposter og udnævnelser kan her nævnes nogle stykker : Etatsråd 1852, Konferensråd 1856, Geheimekonferensråd 1881. Han var formand for Carlsbergfondets direktion fra 1867 til 1876.
Madvigs ry som sprogforsker var kendt ud over landets grænser. Han var medlem af videnskabelige selskaber i mange europæiske lande og modtog talrige æresbevisninger herfor.
Var i fem perioder rektor for Københavns Universitet bl.a. også i 1879 da Universitetet fejrede sit 400 års jubilæum. Ved denne lejlighed blev han slået til Ridder af Elefantordenen, en ære der kun er overgået få personer uden for kongefamilien og statsoverhoveder.
På sin 70-årsdag i 1874 deltog Madvig i afsløringen af busten, som er anbragt inde i det lille anlæg i Svaneke. Bronzebusten blev udført af billedhuggeren Vilhelm Bissen efter portrætbuste fra 1857 af H. W. Bissen.
Johan Nikolai Madvig var en af sin tids bedst begavede og mest indflydelsesrige personer.
Den 6. oktober 1873 blev han udnævnt til Svanekes første æresborger.