BAT KAN BARE DET DER MED AT KOMMUNIKERE

BAT er eksperter i at mod-kommunikere med deres kunder. Afskaffelsen af køreplanerne ved stoppestederne var det første store step, siden er det gået slag i slag. Det skal nok lykkedes dem, at komme af med de sidste ihærdige bus-brugere. Foto©JørgenKoefoed.

PÅ BATs hjemmeside bekjendtgøres her til morgen denne meget informative oplysning:

På grund af løb kører rute 7 og rute 8 ikke til Dueodde tirsdag mellem kl. 09.00 og indtil afspærringen ophæves.

Jamen, hvornår ophæves spærringen? Dumt spørgsmål! Det ved da alle og enhver!!!

Bloggen indstiller hermed BAT – Bornholms Amts Trafikselskab – til årets kommunikationspris!