BLÆSTEN HOLDT DANNEBROG OPPE HELE NATTEN

Dannebrog kom til at ligne et vimpel, da flagmanden mistede grebet om flaglinen. Foto©JørgenKoefoed.

DET VAR ONSDAG AFTEN, det gik galt. Hele dagen var der vindstille i Gudhjem. Dannebrog på Bokul hang slap ned. Men efterhånden som jorden tippede baglæns, så solen forsvandt, blæste det en halv pelikan. Det gjorde, at flagnedhejseren mistede den ene ende af flaglinen. Gode råd var dyre. Ned ville flaget ikke, så den eneste løsning var at lade det blive hængende natten over og i mellemtidem sammensætte et hold af flagstangs-nedlæggere. De ankom næste morgen og fixede fadæsen. Stangen kom ned. Flaglinen kom på plads. Flagstangen kom op. Det gjorde Dannebrog dog ikke. Det blæste simpelthen for meget. Fotos©JørgenKoefoed.