BLOGGEN HOLDER FERIE

Aaah … endelig lidt ferie for én gangs skyld. Foto©LisaHøyrup.

FOR FØRSTE GANG i over 14 år, har Din Blogger besluttet, at holde ferie. Nul nye blogindlæg og nul nye fotografier på Mellem Gudhjem og Paris i 5 uger. Ferien starter 1. september og varer frem til og med 6. oktober. Altså tilbage igen mandag 7. oktober.

Det er fra dette hus, Din Blogger observerer, hvad der kommer af flygtninge og amerikanske milliardærer sejlende ind til Symi. Foto©JørgenKoefoed.

Men det bliver ikke kun fridage. De 14 dage på Bloggens græske favorit-ø SYMI, skal blandt bruges til at opsamle en række historier fra den paradisiske ø, hvor det viser sig, at en kendt gudhjemsk sømand også er begyndt at holde ferie.

Kristian Zarhtman malede i 1914 dette portræt af et medlem af  van Hauen-familien. Det er i øjeblikket til salg formedelst 26.00 kroner i Gudhjem Kunsthandel. Foto©JørgenKoefoed.

Yderligere 14 dage skal bruges til et fortsat ‘På Sporet af Kristian Zahrtman’. Den startede sidste år med besøg i de italienske byer Porto Fino og Pistoia, hvor han har gjort to interessante malerier: MIT FROKOST BORD I PORTO FINO og DET MYSTISKE BRYLLUP I PISTOIA – og LUCCA, hvor han gemte sig for pressen og vennerne, da han fyldte 70 år.

Serien slutter i Civita d’Antino, hvor Zahrtman tilbragte mange somre med besøg af de danske guldaldermalere og dannelse af en kunstskole. Den gode maler har her også fået opkaldt en plads efter sig.

Kristian Zahrtman kom til verden 31. marts i Rønne, hvor han også voksede op. Han døde på Frederiksberg 22. juni 1917.

Bornholms Kunstmuseum har lige nu udstillingen MOD, FRIHED OG FARVEN LILLA – ZAHRTMAN OG HANS ELEVER. Det er en fast udstilling. Den åbnede 10. juli, og vil vare op til 1,5 til 2 år.

Din Blogger i byernes by – heldigvis nu helt uden sportsatleter. Foto©JørgenKoefoed.

Ferien slutter af i Din Bloggers favoritby PARIS, hvor han skal have et gensyn med monsieur Carl og en kendt grafisk designer med feriehus lidt nord for Svaneke.

På genhør 7. oktober 29024!

Her kan du læse de tre første blogs om Kristian Zahrtman:

PÅ SPORET AF KRISTIAN ZAHRTMANN [1:4]: DET BERØMTE FROKOSTBORD
17. juli 2023

PÅ SPORET EFTER KRISTIAN ZAHRTMANN [2:4]: IN COGNITO I LUCCA
6. august 2023

PÅ SPORET EFTER KRISTIAN ZAHRTMANN [3:4]: DET MYSTISKE BRYLLUP I PISTOIA
14. august 2023