HJEMMELAVET PASTA I GUDHJEMS GAMLE BONDEGÅRD

Christina Schwartz ved indgangen til sin nye restaurant. Hunden er en Border Collie og hedder Casey. Foto©JørgenKoefoed.

For længe siden var Madsens Bondegård fyldt med køer – nu bliver de ersattet af blandt andet hjemmelavet pasta. Foto©GudhjemArkiv.

Sådan så kigget ud ind til gårdspladsen i Familien Madsens Bondegård i forne tider. Det er i bygningen til højre, der nu kommer restaurant. Foto©GudhjemArkiv.

Gårdspladsen med den store lade mod øst. Schwartz Kitchen åbner i huset til højre. Foto©GudhjemArkiv.

FRU MADSENS BONDEGÅRD, der er placeret lige efter svinget i Brøddegade, er meeeeeget langsomt ved at blive restaureret. Og nu så meget at en ny restaurant – SCHWARTZ KITCHEN – kan åbne i den sydlige længe 1. juni.

I skrivende stund – her primo maj – mangler der ‘bare’ toiletter, køkken og indlæggelse af el og vand. Men den kommende ‘chef de la cuisine’ Christina Schwartz, som flyttede fra Sjælland til Gudhjem sidste år, er fortrøstningsfuld. Som hun siger med hævede øjenbryn: “Jeg SKAL i gang 1. juni.”

BLOGGEN: Jeg har hørt rygter om, at det bliver et suppe-køkken?”

CHRISTINA SCHWARTZ: Ja, det overvejede jeg på et tidspunkt. Men efter at min kæreste Tom er blevet sendt tilbage til England, må jeg gøre det mere enkelt og blot starte med morgenmad, frokost og kaffe-kage.

BLOGGEN: Hvad bliver det så for en slags frokost?

CHRISTINA: Jeg regner med en fast varm frokostret, der skifter hver uge. Det kan fx være Hjemmelavet Pasta med Tomsatsovs eller med fisk, Kylling med Asperges …

BLOGGEN: Altså ligesom i Paris, hvor man jo også spiser dagens varme Plat du Jour til frokost?

CHRISTINA: Netop!

BLOGGEN: Du kommer fra medicinalindustrien. Hvordan tager man sådan et spring?

CHRISTINA: Jeg elsker at lave kager og at bage. Så jeg har drømt om, at lave et kagested. Det bliver så udvidet med morgenmad og frokost.

BLOGGEN: Bliver der også udeservering?

CHRISTINA: Ja, jeg har købt borde, stole og parasoller. Der bliver vel plads til tyve gæster i den hyggelige gård. Inden for bliver der plads til omkring femten.

BLOGGEN: Der er efterhånden åbnet mange spisesteder i Gudhjem – alene i år udvider Restaurant 3760 med Open-Air-Grill i haven til den gamle bagerforetning. Nedenunder komme der brødudsalg og smørrebrød. I alt kan jeg tælle til i hvert fald tretten steder, der byder på mad og drikke. Er der gæster til det?

CHRISTINA: Ja! Når der er så mange, vil folk bare sige: “Vi tager til Gudhjem, der er altid et sted, man kan spise”.

Det var heftigt i Gudhjem sidste år. I år bliver det endnu vildere. Hvad ender det med?

Som det fremgår, bliver SALAT et af de store slagnumre. Blandt andet også som take-away. Foto©Jørgenkoefoed,

Her driver Emil Vesterdahl et hold køer fra græsmarken oppe ved Gudhjem Museum eller fra Vippebakken mod Melsted ned gennem byen til Familien Madsens Bondegård i Brøddegade. Det er faktisk kun omkring 55 år siden, at bondegården var intakt med køer og høns med mere. Foto©GudhjemArkiv.