4. CORONA-ÅBNING ISÆR OM SOGNE-NEDLUKNINGER + EPOKEGØRENDE CORONA-NYHED + DØDSTAL VERDEN RUNDT
SÅ LETTES der igen lidt på restriktionerne. Et politisk flertal lemper fra i dag reglerne for automatisk nedlukning af sogne og kommner. Det betyder, at der må være lidt højere smitte på skoler, fritidsinstitutioner og i kultur- og idrætsliv, før der lukkes ned. Fremover skal et sogn eller kommune lukkes ned, hvis smitten overskrider et incidenstal på 500 (før 400), en positivprocent på over 2,5% (før 2,0%) og hvis der er flere end 20 smittede inden for en uge. Skoler og institutioner uden smittetilfælde skal have lov til at genåbne, hvis et af tre nøgletal falder under grænseværdierne.
Incidens er hyppigheden hvormed en sygdom optræder hos en befolkningsgruppe i en given periode. Under corona-epidemien har man brugt et incidenstal, som er antallet af nye sygdomstilfælde pr. 100.000 indbyggere i kommunen de seneste 7 dage
Positivprocent angiver, hvor mange procent, der er testet positive ud af dagens antal test.
EPOKEGØRENDE NYHED
I TIRSDAGS kunne man på amerikanske CNBC TVs hjemmeside læse journalist Berkeley Lovelace Jr.s opsigtsvækkende nyhed: ‘Pfizer’s new at-home pill to treat Covid could be available by end of the year’. Altså en pille man kan tage, hvis man viser tegn på Covid-19-smitte på linje med, hvis man mærker en hovedpine i anmarch og snupper en Pamol Flash. Forsøgene gik i gang i sidste måned, og går de godt og midlet bliver godkendt af lægemiddelmyndighederne, kan det komme på markedet inden udgangen af året, fortæller Pfizers administrerende direktør Albert Bourla til tv-stationen.
7 NEDLUKKEDE SOGNE pr. 29. april 2021
Skjoldhøj Sogn, Assens Sogn, Taastrup Nykirke, Gellerup Sogn, Hvirring Sogn, Ravnsbjerg Sogn og Fredens Sogn. Der er 2.158 sogne i Danmark – heraf 22 på Bornholm.
DØDE 28. APRIL 2021
[i parentes 19. april / 12. april / 4. april 2021] – indbyggerantal i millioner:
Norge 17 [0/4/0] – 5,4
Danmark 2 [4/3/1] – 5,8
Bulgarien 96 [217/201/82] – 7,0
Ungarn 188 [197/291/211] 9,8
Sverige 2 [37/39/33] – 10,3
Grækenland 63 [78/76/78] – 10,7
Tjekkiet 66 [106/110/78] – 10,7
Belgien 36 [35/30/39] – 11,6
Rumænien 150 [149/113/97] – 19,2
Polen 636 [101/60/204] – 37,9
Spanien 88 [121/197/0] – 47,3
Italien 344 [316/358/326] – 60,0
Storbritannien 29 [6/15/10] – 65,1
Frankrig 315 [447/385/157] – 67,1
Tyskland 263 [301/296/50] – 83,2
Tyrkiet 341 [341/243/185] – 84,3
Mexico 371 [177/364/136] – 128,9
Rusland 380 [339/270/350] – 145,9
Brasilien 3.163 [1.346/1.480/1.240] – 212,6
USA 948 [473/455/222] – 332,6
Indien 3.647 [1.761/880/275] – 1,339 mia
Verden i alt 3.147.016 [3.029.811/2.944.771/2.845.625] – 7,7 mia