DA BEDSTEMOR TOG FUSEN BØRNEBØRNENE
DENNE HISTORIE er taget fra det virkelige liv. Den fandt sted sidste år.
Den evigt vandrende Merethe fra Høgebakken i Gudhjem rundede 80 år onsdag 25. september 2024. I den anledning inviterede hun sine børn, svigerbørn og børnebørn på restaurant til en frokost. Mellem retterne proklamerede fødselsdagsbarnet, at hun godt ville holde en lille tale.
Inden da skal det lige bemærkes, at bedstemor ved adskillelige lejligheder, havde tordnet i mod den omsiggribende mode for tatoveringer – både her og der. Basta! “Det var noget frygteligt svineri.”
I slutningen af talen lagde hun talepapiret fra sig, og krængede sin bluse ned over venstre skulder. Der gik et sus gennem selskabet, da den blottede overarm viste en tatovering.
Hvad pokker havde Besse gang i?
Da Merete forklarede, at de fire bogstaver L, H, M og X med hjertet i midten var en forkortelse af børnebørnene navne: Lauge, Haldan, Marius og Xenia brød jublen løs … og et par af de meget rørte børnebørn lod tårerne falde frit.
Det kan man da kalde kærlighed!