DA MASTODONTEN SAGDE FARVEL MED ET HAGLGEVÆR I MUNDEN
DEN AMERIKANSKE FORFATTER Ernest Miller Hemingway kommer til verden 21. juli 1899 i Oak Park – en idyllisk og selvstændig forstad til Chicago. Forældrene er lægen Clarence Edmonds Hemingway og musiklæreren Grace Hall. Hemingway er det andet barn i en søskendeflok på seks.
I dag for 61 år siden – 2. juli 1961 – forlader den verdenskendte forfatter denne verden. Det foregår således ifølge Bo Tao Michaëlis’ biografi HEMINGWAY – EN MAND OG EN MYTE således:
”Efter at have spist middag på en restaurant med hustruen Mary og endnu med paranoide forestillinger om at blive overvåget, vendte ægteparret hjem for at gå i seng. Det var den 1. juli 1961. De gik som altid i seng i hver sit soveværelse, hun i det forreste, han i det bagerste. Tidligt om morgenen, faktisk ved daggry klokken halv otte, hørte Mary så det dumpe brag, som kendetegner skud fra et haglgevær. ”Som lyden af skuffer, der bliver smækket i”, sagde Mary senere. Hemingway havde taget et dobbeltløbet haglgevær, kaliber 12, var gået ud i entréen, havde sat løbet i munden og trykket af. Da Mary fandt liget, var det meste af hans hovedskal skudt til rød støvregn og spredt ud over væggene – kød, hjernemasse, blod og tænder.”
Hemingway var datidens supermoderne forfatter. Mange forsøgte at efterligne hans korte og hårdtslående stil. Han skrev mange noveller og bøger, som blev oversat til et utal af sprog – og flere blev filmatiseret. Han døde velhavende, men hans legeme var til sidst plaget af diverse livsstilsygdomme – ikke mindst forårsaget af hans umådeholdne indtagelse af alkohol.
Flere af fyndige udsagn citeres i Bo Tao Michaëlis’ biografi, som blev udgivet på Gyldendal i 2016.:
”Det er dyrt at gå mod strømmen. Men det er prisen for ikke at rette ind. Faren ved originalitet er ydmygelse, som er et andet ord for at mislykkes.”
”Vi ofrer alle vore kroppe, og kun et fåtal er udvalgte. Det er de heldigste. Jeg er meget stolt og lykkelig for, at min krop blev udvalgt, men det bør ikke give mig nogen ekstra ære. Tænk på alle de tusindvis af drenge, som ofrede sig [i 1. og 2. Verdenskrig.red.]. Alle heltene er døde. Og de virkelige helte er forældrene. At dø er en meget enkel sag. Jeg har set døden og ved, at sådan er det virkelig. Hvis jeg var blevet dræbt, havde det været meget enkelt for mig. Helt sikkert det enkelste, jeg nogensinde havde gjort. Men folk derhjemme kan ikke indse det. De lider tusind gange mere. Når en mor sætter en søn i verden, ved hun, at denne søn en dag komme til at dø, og moderen til en mand, som er gået i døden for sit land, burde være den stolteste kvinde i verden, og den lykkeligste. Og hvor meget bedre er det ikke at dø i den lykkelige ungdomstid, med alle illusionerne i behold, at forsvinde i et hastigt opflammende lys, end at få sin krop nedslidt og ældet med alle illusonene bristet.” [Selectede Letters 1917-1961].
”Det, der gør en kvinde god i sengen, gør det umuligt for hende at leve alene. Men ikke de barske. De barske kan lide at leve alene. Selv når de lever med en mand, lever de alene.”
”Disse cubanske piger … når man ser ind i deres sorte øjne, er der hedt sollys i dem.”
”Jeg elsker Afrika, og jeg betragter det som mit andet hjem, og når en mand kan føle sådan uden hensyn til, hvor han er født, er det meningen, han skal være dér.”
Hemingway om sine vandhuller i Havanna i Cuba: ”My Mojito i La Bodeguita del Medio. My Daiquiri i El Floridita.
DE MEST BERØMTE
SOLEN GÅR DIN GANG.
Oversat af Inge og Klaus Rifbjerg. Lindhardt og Ringhof 1982.
FARVEL TIL VÅBENE
Oversat af Ole Restrup. Lindhardt og Ringhof 1936.
DØDEN KOMMER OM EFTERMIDDAGEN
Oversat af Michael Tejn. Lindhardt og Ringhof 1961.
HVEM RINGER KLOKKERNE FOR?
Oversat af Ole Restrup. Lindhardt og Ringhof 1941.
DEN GAMLE MAND OG HAVET
Oversat af Ole Restrup. Lindhardt og Ringhof 1952.
DER ER INGEN ENDE PÅ PARIS
Oversat af Mich Vraa. Lindhardt og Ringhof 2013.