DEN LYSSKY KOMMUNE

NEDENSTÅENDE TEXT er et læserindlæg fra Bloggen til Bornholms Tidende – afsendt 1. maj kl. 17:11. Måske finder det vej til spalterne.

Gårsdagens leder i Bornholms Tidende var forfattet af kunst-elskeren Tommy Kaas. Som han bla skriver: “… det er noget sludder, at der skulle være tale om en rundkirke. Havde medierne oprigtigt interesserede sig for kunst og kunstnerne, ville de vide, at hensigten ikke har været at lave en model af en af de kendte bornholmske kirker” Ja, det skrev han!!! Foto©JørgenKoefoed.

DET ER ÅBENBART ikke alt, hvad kommunen har gang i, der tåler dagens lys. Således blev det smukke lindetræ i Vibegårds Runddel skåret i stykker natten til Arbejdernes Kampdag. Så kunne det vist ikke blive mere u-timet.

I 1. maj-udgaven af Bornholms Tidende er bladets nye medlem af chefgruppen blevet sat til at forsvare ikke alene fældningen, men også det bygningsværk, der skal erstatte træet.

Tommy Kaas er en meget flink og venlig person, men desværre blevet bidt af en meget farlig kunst-tæge. At sammenligne den famøse fældning med de mellem 136 og 272 træer, der ifølge ham selv dagligt bliver fældet i de bornholmske skove, viser at hr. Kaas ikke har fattet en dyt. Det er tragisk – både for ham selv, men i særdeleshed for avisen!

Senere i lederen forsvarer Kaas det værk, der skal rejses til minde om det smukke træ. Det ligner en rundkirke, men det er det ikke, forklarer Kaas til de måbende og uvidende læsere. Det er nemlig en skulptur!

’Skulpturen’ ligner faktisk en rundkirke, men i virkeligheden kommer inspirationen et helt andet sted fra. I den sydlige del af Zimbabwe bor befolkningen i sådanne nogle hytter. Så altså ikke en rundkirke, men blot en negerhytte … og dem er der absolut ikke for mange af her på øen.

Den internationalt berømte og feterede kunstnerduo ’Randi og Katrine’ er selvfølgelig blevet inspireret efter en udflugt til det sydlige Zimbabwe. Foto©CoBrorFilm.