DER ER BILLEDER PÅ TAPETET
DU ER INVITERET til fernisage i morgen – lørdag 29. april kl. 15:00-17:00. Det sker i Galleri Banken, Brøddegade 6 øverst oppe i Gudhjem.
Det er galleriejeren Jo Dam Kærgaard, der udstiller en række af sine naturbilleder. Hun har erindringer om forår, om frugt og om nødder.
De udstillede værker er originalerne til de TAPETBILLEDER, som Jo gennem de senere år har creeret til Hotel Green Solution House ved Rønne … og som hotellet havde fernisage på i torsdags. Her er de vist i noget større størrelser end originalerne. I ’Iglorummet’ er der ét meget stort billede med titlen ’Erindring’, i restauranten 17 værker med titlen ’Frugt og Nødder’ og i ’Rum 6’ syv værker med titlen ’Forår’ samt et Haiku-digt.
Det er reklamefotografen Claus Sonne, der har affotograferet. Det store værk er delt op og fotograferet i otte dele og derefter sat sammen, simpelthen for at få opløsningen extrem høj. Det betyder ren teknisk, at billedet kan trykkes i meget stor størrelse uden at pixelere. En tapetfabrik i Sverige har trykt værkerne på tapetpapir, hvor alle materialerne er økologiske.
Værkerne han beses på hotellet – især hvis du bestiller bord i restauranten.
FAKTA
Fernisering lørdag 29. april 15:00-17:00.
Udstillingen har åbent 29. april til 14. maj
onsdage, torsdage, lørdage og søndage kl. 14:00-17:00.
+ Store Bededag fredag 5. maj.
Der er gratis adgang.