SOLVEIG ANDERSEN holdt årets BÅL-TALE Sankt Hans Aften ved P-pladsen i Gudhjem. Der var ganske vist ikke noget bål, men til gengæld masser af kærlighed til hendes by.

Her kommer den:

DENNE MIDSOMMER-TALE, skal være en hyldest til Gudhjem – Danmarks eneste klippeby, med havne og hav, høj horisont og velsignet med, som der står i Jobs bog, MORGENRØDENS ØJENVIPPER og Danmarks mest magiske solnedgange. En by med stier, der fører mod sagnomspundne historiske steder, med myr og skov og Holkadal – og over den, en bro der hører ‘Dårernes By’ til.

Lidt mere end et halvt tusinde sjæle bor der her i Gudhjem. Og fremmede og genbesøgende venner kommer hertil i tusinde tal og spørger:

”Hvordan man kan leve her, når solen ikke skinner?”

Svaret må være: Når solen ikke skinner, så viser havet tænder, vinde fejer håret i alle retninger og kinder blusser. Nogen vinterbader og skaber lyd i tidlige mørke tyste morgener, sneen knirker under såler og i december åbner der hver aften en låge i Gudhjem Julekalender med fællessang og sødt til ganen.

På alle årets dage kan vi lukke os ind i bygningen med vores universitet og gå på vores eget bibliotek. Vi kan gå i svømmehal og spille fodbold, Match Padle og petanque. Vi kan trygt sende vores børn i vuggestue og skovbørnehave hos vores fantastiske pædagoger. Vi har plejehjem og ældreboliger. Vi kan tanke vores bil, hvis vi vil andre steder hen. Og hvis bilen ikke vil køre, kan vi kalde på vores automekaniker. Hvis stakittet eller muren falder sammen eller malingen skaller af, kan vi få hjælp af byens håndværkere.

I byens kirke kan vi gå til nadver, sige farvel til vores kære, blive gift og få døbt og konfirmeret vores børn, høre korsang og oplæsninger. Vi kan bestille mad til fester eller stille sulten med take away eller besøge de restauranter, der holder åbent, også når solen ikke skinner. Vi kan gå til fællesspisning og høre søndagsjazz eller gå i biografen og se film eller opleve musikarrangementer.

Tak, tak, tak, til alle byens aktive musikere.

Tak, tak, tak til alle jer unge der laver musik og larmer på så mange passende upassende tider på døgnet og giver os alle sammen kaldenavne, som vi nok ikke selv lærer at kende. I er byens aktiv, det er er en fornøjelse at se jer tilbage i jeres eget habitat om sommeren og tjene til det I gør ovre, og vi glæder os til, at I kommer helt hjem igen!

Og så har vi har en fiskebil med flere, der besøger os jævnligt og i år har Layans kaffebil været helt ekstraordinær tålmodig i ydersæsonen. Jeg ville ønske, jeg drak lidt mere kaffe! Vi har både en Brugs og en Spar at handle i, hvor vi kan hente pakker og apotekervarer eller sende og modtage rensetøj. Og vores eksklusive bageri ”Café Rosa/ Maya/ Hopla-pletter og køer”, bager også til os uden for sæsonen.

Vi kan gå på jagt, lede efter fortidsminder og fiske i åer. Vi kan samle svampe og sanke bær og grønt til hverdagsbrug, som fører restauranter til Michelin-stjerner.

Og så kan vi fastboere hele året komme med Ærten til Ærteholmene og hvis ikke med Ærten så med Peter.

Når solen skinner, kan vi huse alle jer der kommer ude- eller ovrefra med overnatninger på hoteller, vandrehjem, campingpladser og ferielejligheder. Man kan svømme i havet fra klipperne eller vores sandstrande ved Melsted og i Salene Bugten.

Gudhjem var engang en kunstnerkoloni, det er rigtigt, og vi holder af historien, men det helt rigtige er, at Gudhjem er fyldt med aktive kunstnere, nu og her, og vi har i perioder mere end ti åbne gallerier og mange butikker med professionelt kunsthåndværk. Vi har to kunstmuseer, det ene med en vidunderlige klippehave, det andet med en skulptur- og sommerfuglemark.

Man kan også opleve fortidens landbrug og nutidens madeksperimenter på det de så gerne vil have os til at kalde ’Gaarden’, det vil sige ’Melstedgård’ eller det, mange af os stadig kalder ’Landbrugsmuseet’, hvor der udover et væld af arrangementer, med snaps, Æblets dag, med meget mere – også arrangeres lokale guidede sanketure – so do it! – de er dog på dansk!

Vi kan alle sejle med Thor til Helligdomsklipperne eller tage på Cruise. Vi kan få glæde af vores nytilflyttede ”Nærvær”, der tager sig godt af vores krop og sjæl. Vi kan synge sammen med Havnekoret, når færgen om morgenen stævner mod de tre Holme i horisonten.

Og i vores by, der i sin tid mest husede fiskere og fiskerkoner, har vi stadig et røgeri, der ryger sine fisk, så det kan fornemmes i hele byen og huske os på, hvad vi er rundet af. Og så kan man i alle aldre deltage i det årlige Soft Ice løb og være publikum til kokkedysten ’Sol over Gudhjem’.

Når solen måske skinner inviterer vi i påsken til æggejagt og i efterårsferien til halloweenarrangementer og hø-balle-labyrint for børn og barnlige sjæle.

I september fejrer vi os selv med en byfest – husk det er 2. september i år, og man kan glæde sig, hvis man inden da er blevet en af byens tilflyttere.

Så kan man også få indsigt i Gudhjems rige og vidt omspændende foreningsliv og måske blive tildelt ’Gudhjem-Prisen’ for sit virke i byen. Man kan deltage i alskens arrangementer i Gudhjem Huset, hvis aktive formand også lægger et stort arbejde i de mere end 200 ukrainske flygtninge her på Bornholm.

I årets Kulturuge vil Gudhjem Banken blandt andet vise en udstilling med den unge ukrainske maler Sia Lebedy. Det kan vi også se frem til, mens vi tænker på og beder for dem der lige nu, og ikke langt fra os, så uretfærdigt og skammeligt må lide i en fuldstændig meningsløs krig.

En gal mands uforstandige og historisk malplacerede kamp om eget eftermæle, som der måske ikke vil være nogen tilbage til at huske. Tænk hvis han i stedet havde valgt, at kaste sig ind i klimakampen!

Lad os alle gøre vores lille og store for vores klode, vores fremtid, vores børn, børne- og oldebørn. Jeg tror på, at de gode tanker, alt det vi vil hinanden godt, kan løfte mere end vi aner. Lad os ublu holde af vores Gudhjem. Lad os ublu holde af livet. Lad os passe på hinanden.

I år fejer vi Sankt Hans uden bål, men en brand kan man opsøge i Oluf Høst store værk-katalog, som har inspireret en af Gudhjems tilflyttere, til den tekst jeg vil slutte af med.

Men inden da, vil jeg gerne takke Gudhjem Erhverv for at invitere mig til at holde årets midsommer-tale og ønske jer alle en rigtig dejlig Sankt Hans Aften.

Og her vender jeg så tilbage til begyndelsen af min tale med Steffens Brandts ord:

LOGBOG FRA NORRESÂN

Det er blevet juni måned og sommeren
har ramt Gudhjem. Gennem haven strømmer
en svag brise af letsind og lys
Gaderne er ensrettede og det er umuligt at kæmpe
sig imod strømmen af håbefulde børn på vej ud
i den store uendelige sommerferie
Høst og jeg smiler mildt overbærende
og trækker ind i skyggen
Herinde fra er der klar og tydelig udsigt til kølige
vintre med indsigt og glødende kakkelovne
Med fri adgang til fortiden
Uden krav til fremtiden.