DET SIDSTE HJERTESKÆRENDE FOTO AF DEN KÆMPENDE SVANE-MOR

1. PINSEDAG SØNDAG 31. MAJ 6:44 – Havet har slynget reden op mod muren og kun efterladt ét æg. Svane-mor står i lagunen med vand til bugen for at modstå det voldelige angreb – forgæves! Foto©GerdaJensen.

DET HELE STARTEDE 27. APRIL, hvor Bloggen havde observeret, at en svane havde bygget rede tæt på busholdepladsen ved havnen i Gudhjem. I starten var der kun é æg, så blev der senere observeret fire og til sidst seks, som er det normale antal for en svane.

Bloggen fulgte Svane-mor dag for dag, og så frem til, at rugetiden blev overstået, så de seks ’grimme ællinger’ kunne komme på forsiden af Bloggen.

Det skete desværre ikke.

Løndag 30. maj begyndte det at blæse voldsomt op fra nordøst; det vil sige direkte ind mod reden, der lå i det lave område lige ud til vandet. Ved midnatstide så det faretruende ud. Mon reden og de seks klækningsklare svane-æg ville overleve, hvis det blæste endnu mere op med en vandstigning til følge? Din Bloggen frygtede det værste.

Og desværre skete der det, der ikke måtte ske. Havet havde i nattens løb og i de tidlige morgentimer til l. juni oversvømmet reden og havde slugt alle æggene. Svane-mor svømmede dagen efter rundt i lagunen for af finde dem, men forgæves. De var væk!

Gudhjem-boen Gerda Jensen, der også havde fulgte den rugende svane i de fem uger, var ved reden meget tidlig søndag 31. maj og tog ovenstående hjerteskærende foto, hvor Svane-mor står i vand til bugen og reden er slynget op mod muren med kun ét æg tilbage.

Dette er formentlig det sidste kapitel i den sørgelige historie om Gudhjems Svane-mor anno 2020.

LØRDAG 30. MAJ 23:28 – Natten er mørk og alligevel var Svane-mor vågen. Måske på grund af den stigende vandstand. Vinden er faldet lidt fra 8,6 m/s til 7,5 m/s, men vil stige i de tidlige morgentimer til tæt på 11 m/s. Hvis det samtidig bliver højvande, kan det give alvorlige problemer for Svane-mors seks uklækkede ællinger. Foto©JørgenKoefoed.

Her kan du læse alle de mange Blog-indlæg

DYRENE OVERTAGER BYERNE
Mandag 27. april 2020

DER RUGES STADIG
Mandag 4. maj 2020

SVANE-MOR OPDATERET TIL FIRLINGER
Tirsdag 5. maj 2020

SVANE-MOR TRYLLER IGEN
Torsdag 7. maj 2020

VANDET STIGER FARETRUENDE MOD SVANEREDEN
Mandag 11. maj 2020

DER RUGES STADIG PÅ LIVET LØS – OG DOG
Torsdag 21. maj 2020

MENS VI VENTER PÅ SVANEUNGERNE
Mandag 25. maj 2020

BLIVER DET MON PINSE-BØRN?
Lørdag 30. maj 2020

DET FRÅDENDE HAV SLUGTE DE SEKS UFØDTE ÆLLINGER
Søndag maj 2020

HVOR ER SVANE-MORS ÆG?
Tirsdag 2. juni 2020