Kaffeslottet har trapper, flere etager og ikke mindst udsigt til både Ertholmene og Østersøen. Foto©JørgenKoefoed.

… og så er Kaffeslottet udstyret med to gyldne løver, der bevogter ‘Den Spanske Trappe’. Foto©JørgenKoefoed.

FOR ÅR TILBAGE, da Kaffeslottet øverst over Gudhjem blev sat til salg i 2006 af fru galleri-ejer Ann-Sofi Beck, talte flere om, at slottet burde indkøbes og foræres til Prins Henrik. Han kom jo en del på Bornholm i forbindelse med nedlæggelse af vildt – dyrevildt! Desuden ejede han ikke selv personligt et slot. Sørgeligt nok!

Det blev ikke til noget. I stedet blev det på et tidspunkt købt af seks håndværkere, som satte slottet i total stand – indvendigt som udvendigt. Så flot at huset modtog den årlige forskønnelsespris fra Gudhjem By- og Museumsforening.

Fem af håndværkerne solgte deres andel, så den sjette til sidst sad med det hele.

Det blev åbenbart for meget for kort tid efter, blev det købt af clairvoyanten, forfatteren, underviseren og foredragsholderen Rikke Hertz. Hun har anvendt ejendommen som familiesommerhus og ikke mindst som kursussted – perfekt med sine 16 sovepladser.

Det er Bornholms luxusmægler – Bruun & Löwe – der står bag salget til 15 millioner kroner for de 302 slots-m2. Grunden er på 2.280 m2, og det er godkendt som sommerhus.

Hvem kommer først? Kronprins Frederik eller hans lillebror?

KAFFESLOTTETS HISTORIE I FØLGE NANNA LÖWE

Ejendommen, der i folkemunde går under navnet Kaffeslottet, blev opført i 1915 af kaffegrosserer Christian Sahl fra København. Med sine mange m2 fordelt på fire etager troner Kaffeslottet 100 meter op over havets overflade, og det hvide slot står sammen med Gudhjem Mølle, som byens vartegn og kan ses fra milevid afstand.

Kaffegrossereren havde sans for bevaringsværdi og opkøbte og genanvendte i stor stil materialerne fra den gamle Hovedbanegård i København, og forsatte den arkitektoniske ’rundbuestil’ på Kaffeslottet.

Hovedbanegården blev tegnet af den kendte arkitekt J.D. Herholdt i 1864. Således er det hvælvede, hvidpudsede loft, det hvide balustre gelænder op til de tre øverste etager, de to bornholmske granitsøjler og granitstuk i hallen, direkte genanvendelser fra Hovedbanegården.

Udendørs ses de gamle bygningsdele blandt andet som granitindramninger ved den buede terrassedør og hoveddøren, balustre om terrassen og terrassebærende jernbanesveller. Gipsløverne for foden af en miniatureudgave af Den Spanske Trappe og relieffet på facaden stammer også tilbage fra hovedbanegården.