DET TALENDE EXPRESTOG

Møllehave var en flittig mand. Han udgav langt over 100 bøger. Her er han på BOGFORUM i København 12. november 2010. Foto©JørgenKoefoed.

I DAG ER DET NØJAGTIG et halv år siden, at præsten og forfatteren Johannes Volf Møllegave [4. januar 1937-10. maj 2021] fløj til himmels. Mon ikke Sankt Peder har taget godt i mod og lukket ham ind. I så fald er det blevet lidt mere munter deroppe.

Ved hans død skrev forlagsmanden Hans Henrik Schwab mindeord i netmediet pov.international med denne indledning:

”I lang tid spekulerede rimsmeden Johannes på, om der dog ikke fandtes et ord, der rimede på fjordrejer – en af hans yndlingsspiser. Det lykkedes ham! En dag kom han løbende ind på mit kontor og bad mig tage notat, idet han deklamerede: ”Jeg holder så meget af fjordrejer/fordi jeg er en gammel orddrejer”. Jeg håber, der er fjordrejer på menuen, der hvor Johannes nu er! I dag græder søløven på Frederiksberg Kirkegård.”

HVAD HAN DOG SAGDE

Og ordekvilibrist var han om hals. Ud over en pæn bunke bøger strøede han om sig om utallige ’bon mots’. Her er et par stykker samlet af Kristeligt Dagblad:

Foto©JørgenKoefoed.

”Jeg gør mig ikke så mange tanker om Paradis. Det eneste, jeg håber, er, at der er et bibliotek, for det kan jeg ikke undvære”.
[Kristeligt Dagblad 2008]

”Jeg har ikke noget imod, hvis folk siger, at “han var skør”. Det synes jeg også selv, jeg er. Men jeg har noget imod, hvis de siger, at “han levede forgæves”.
[Kristeligt Dagblad 2016].

”Det eneste, jeg har fortrudt, er de kys, jeg ikke gav.
[Kristeligt Dagblad 2013].

”Der er altid nogen, der kalder, og det vigtige er, at man kommer, når der bliver kaldt.”
[Kristeligt Dagblad 2000].

Foto©JørgenKoefoed.

Men han kunne også godt lide at fortælle vittigheder af den gode, eftertænksomme slags. Hvad med denne her:

Præsten går sammen med en konfirmand på kirkegården. De standser op ved et nylig anlagt gravsted. På stenen står der blot: MOR FIK FRED. De er tavse et stykke tid. Så siger konfirmanden: ”Hvem er det egentlig, der er død?”.

Foto©JørgenKoefoed.

Johannes Møllehaves sidste ord:
“Imens I kigger på mig, er jeg blevet væk. Jeg findes ikke!