Tre gamle drenge: Djorn Juni, Karsten Madsen og Din Blogger. Det er påsken 2014. De er glade: En god frokost venter! Foto©LisaHøyrup.

Djorn Juni for ti år siden – april 2014 – ved det veldækket påskebord på Balka hos vennerne Karsten Madsen, tidligere chefredaktør på Berlingske Tidende og Karina Topp, tidligere redaktionschef på B.T. Når Djorn ser lidt ulykkelig ud skyldes det formentlig, fordi han ikke kan finde den hjemmelavede portvinssky til foie gras’en. Foto©JørgenKoefoed.

DJORN JUNI BOEDE DE SIDSTE mange år i Arnager – den lille by med den lange bro ud til havnen lidt syd for lufthavnen i Rønne. Han var temmelig afkræftet på alle leder og kanter, da han udåndede fredag klokken 3:20, 93 år gammel.

Djorn var en meget flittig mand. Han levede i forne tider i en snes år som smykkekunstner ­ – ellers brugte han resten af sit liv ved skrivemaskinen – ja, det var før computeren! Det blev til 16 år som journalist på dagbladet BORNHOLMEREN. Forinden startede han nyhedsavisen ØSTBORNHOLM sammen med bogtrykker Gornitzka. I rigtig mange år skrev han hver dag et lille firelinjet digt. De blev bragt på hans hjemmeside, men en overgang også publiceret i Bornholms Tidende og på Jydske Tidende. Derudover blev det til forskellige små bøger, fx ’En digter på spanden – 47 muntre digte fra det lille hus’ på Forlaget Junivers i 2003. I forordet kunne man blandt andet læse denne hilsen fra forfatteren:

”I vor travle vestlige verden, hvor hvert minut måles i penge, hvor vi alle jager håndgribelige værdier, og hvor stress er en folkesygdom, er lokummet, dasset, det lille hus, toilettet, WC’et – ja, kært barn har mange navne – snart det eneste sted, hvor vi mennesker har et naturligt krav på nogle minutter i ophøjet fred og ro.”

”Lokum er i øvrigt det latinske ord for ’sted’, og antagelig har poesien blomstret på ’stedet’, lige siden den latinske betegnelse blev officielt sprogbrug.”

”Foruden mit arbejde som journalist, forfatter og visedigter har jeg sideordnet – i snart tre årtier – dyrket denne fandenivoldske genre med stor fornøjelse. Denne bog – min fjerde udgivelse af slagsen – byder på 47 poetiske indfald af både ældre og nyere dato. God fornøjelse!”

Her er bogens første lokumsdigt:

Lokumsdigte – lige til at hænge op på rette sted. Portrættet er tegnet af  Bent Kaas. Foto©JørgenKoefoed

GODT RÅD

Desværre er mange
af denne formening,
at lokumsdigte
er ren forurening.

Jeg vover en påstand:
Såfremt sproget flugter
så mærker man ikke,
at digtene lugter.

Og findes der folk
som er sarte af væsen
kan digtene læses
med klemme på næsen.

Djorn Juni døde i sin seng i huset i Arnager. Han var omgivet af sine tre børn Sys, Bo og Maj og hustruen, fundraiseren og forhenværende turistchef Kirsten Juni.

Bisættelsen foregår i Kapellet i Rønne lørdag 8 juni kl. 11:00.

EXTRA

Forhenværende chefredaktør for Bornholmeren Søren Wolff, der døde juli 2022, skrev i november 2021 på sin hjemmeside omkring hans genmøde med Djorn Juni:

“Jeg husker tydeligt, da han som smykkekunstner var kommet til Bornholm først i 1970’erne og jeg blev præsenteret for ham af vores fælles gode ven, fotografen Ruben Jensen, i Nexø. Lidt senere kom hans unge hustru, Kirsten, til, og husker jeg ikke meget galt bosatte de sig tidligt på Balka. Da var Kirsten et års tid lærervikar på Svaneke Skole. Senere i rigtig mange år en respekteret turistchef for Nexø-Dueodde.”

“Efter at Djorn, der havde klare evner som journalist, havde været lokalredaktør på Østbornholm nogle år, blev han lokalredaktør på Bornholmeren, og vi arbejdede sammen i omkring 15 år. De første år var jeg redaktionssekretær, og jeg husker ikke så meget om den periode. For der var aldrig problemer med Djorn. Han udfyldte sin rolle med en sikkerhed, som ikke ret mange andre lokalredaktører, jeg har kendt. Hans manuskripter var altid i orden. Ligesom hans sprog. Det var i top. Og så var han poetisk. Hvad man bl.a. bemærkede med hans udgivelser af lokumsdigte, som sangskriver og i det hele taget som den poet, han var og er!”

“Det blev til godt og vel 11.000 såkaldte Junivers, før Djorn holdt op med at betjene pc’en, da synet svigtede ham. Så nu digter han videre i hovedet, uden at det bliver sat på papir.”

“Der var så meget, jeg kunne fortælle om Djorn. Som det hjertevarme og højt begavede menneske, han er. Men det vil jeg overlade til andre. Efter mødet i Arnager, som Kirsten og han flyttede til for 22 år siden, betragter jeg ham ikke kun som en god kollega, men som en virkelig god ven, som jeg allerede længes efter at mødes med, så vi kan sidde overfor hinanden og mindes de gode gamle dage.”