DRÆBER-GOPLEN INDTAGER GUDHJEM
DET VAR TO UNGE forskere – Magnus Heide Andreasen og Marie Helene Birk Miller – der torsdag 8. februar bød velkommen til 34 tilhørere på Gudhjem Museum. Byforeningen havde inviteret til et møde om, hvordan Østersøen har det for tiden.
Som de fleste ved, ser det ikke for godt ud. Der er masser af iltsvind og dermed fravær af de især store fisk som torsk, laks og ørred og de lidt mindre som sild og brisling.
FØRSTE HALVLEG: ILTSVIND OG DRÆBER-GOPLEN

Forskeren Magnus Heide Andreasen undersøger havmiljøet og ikke mindst den nys ankomne Dræber-gopel. Foto©JørgenKoefoed.
Magnus fortalte om den forskning, han er med til at foretage på DTU – Danmarks Tekniske Universitet. Men først slog han fast, at Østersøen er et meget specielt havområde. Faktisk findes der ikke noget lignede i hele Verden. I den ene ende – Den Botniske Bugt – var der ferskvand, som kom strømmende fra de mange floder fra blandt andet Rusland og i den anden ende ved Bornholm, var der saltvand, der strømmede ind fra bælterne. Og midt i mellem de to ender var der enten meget, ikke så meget eller slet ikke salt. Det gav et meget specielt havvand.
Men det var ikke dét, der gav dårligt havmiljø. Det er dels udledning af urenset spildevand fra både Rusland og Østlandene og dels – men især– kvælstofudledninen fra landbruget. Det står for 70% af forureningen … og det hele startede omkring 1950.
Magnus har stadig et håb om, at havmiljøet kan rettes op, men det kræver først og fremmest et fuldstændig stop for udledningen fra landbruget. Så … det er ikke noget, der vil ske lige rundt om hjørnet.
Men et andet problem er opstået.
DEN STOR-ÆDENDE GOPEL
Den amerikansk ribbegople – populært kaldet Dræbergoplen og med mærkatet ’Verdens Ældste Dyr’ – har spredte sig hurtigt og stort set upåagtet i de danske farvande fra sommeren 2013. Og er de senere år også blevet observeret ved Nørresand ved Gudhjem. De har samme konsistens som vandmænd, er ganske ufarlige for mennesker, men de er meget sultne, og der er mange af dem. En enkelt gopel lægger 20.000 æg i døgnet, hvoraf 4-5% overlever og lynhurtigt vokser sig store – til omkring 10 cm i længden. Herefter spiser de fiskeæg og vandlopper i kolossale mængder. Magnus har på DTU målt et 1 minuts gopel-måltid består af 10 vandlopper. Gang alle disse tal med hinanden og forstå, hvorfor fisk kan have det svært med at overleve, når der ud over mangel på ilt i vandlagene også er fattigt med mad.
Men Magnus fortalte også, at årsagen til manglen på fisk i Østersøen ikke er entydig. Da stort set alle fisk forsvandt fra Sortehavet, troede men i første omgang, at det var udelukkende på grund af de mange Dræbergopler, der have indtaget området. Men en brutal overfiskning var også en medvirkende årsag.
Laboratorieundersøgelser har vist, at Dræbergoplen har stor tolerance over for lave ilt-koncentrationer i vandet, hvilket øger dens muligheder for at overleve og konkurrere med plankton-ædende fisk i iltsvindsplagede havområder. Derimod er goplen begrænset af temperaturer under 2°C; men med de senere års mange milde vintre må man forvente, at den vil overvintre i de danske farvande og måske fremover udøve en betydelig negativ effekt på fiskeæg og -larver.
ANDEN HALVLEG: IVANDET

Marie Helene Birk Miller: “Hvis det var vores firbenede venner, der på landjorden lå med benene i vejret og gispede efter ilt, havde politikerne helt sikkert handlet – men ikke når det drejer sig om vores gællede havdyr”. Foto©JørgenKoefoed.
I anden halvleg tog Miller ordet. Hun er sprunget fra forskeriet på DTU, fordi hun blev træt af at tælle tanglopper og andet småkravl under de mange forsøg. I stedet har hun sammen med Magnus oprettet ivandet.dk. Projektet er støttet af Velux Fonden med 3.500.000 kroner over en tre-årig periode.
ivandet.dk arrangerer blandt andet havoplevelser for børn og unge. De bliver udstyret med waders og ved hjælp af hav-briller, kan de studere livet i havet. Det giver en langt mere indsigtsfuld oplevelse af, hvad der egentlig befinder under den havoverflade, som alle kender. En havoverflade, som ser rask og sund ud. Der er bølger, måske lidt skum på toppen, glinsende solpletter og et par måger der flyver lavt. Idyl som på ingen måde giver indtryk af den død og ødelæggelse lige neden under.
Hvis du går ind på ivandet.dk kan du se, hvornår der arrangeres ’vandture’. Det sker fra Vestkajen 7 i Tejn Havn, hvor man holder til på Isværket, som man deler med Café Kalas.