EN FISKERS BETRAGTNINGER, ÅRGANG 1934 – [2:2]

Jens Frandsen, Bølshavn , har rundet de 85 år. Han har fisket på Bornholm siden han var 23 år – senest med kutteren BITTEN AF LISTED. Han stoppede sidste år og har i mellemtiden haft tid og lyst til at nedfælde nogle betragtninger om fiskeriet før og nu. Dem har Bloggen fået lov til at bringe.

Jens Frandsen sammen med hunden Gismo, som blot er i pleje. Foto©JensFrandsen.

ANDET AFSNIT: BEGRÆNSNINGER

OM LAKSEFISKERIET er gået tilbage, ved jeg ikke. Man kan da stadig fiske en række laksehoveder, når man sætter laksekroge.

Efter jul var der mange der riggede om til torskefiskeri med trawl eller kroge. Der var torsk nok på den tid, så vi forstod ikke, at torskefiskeriet skulle begrænses.

Jeg var med til et møde med Niels Anker Kofoed i 1974, som den gang var Fiskeri- og Landbrugsmininister.

Han gav os ret og sagde, at priserne på fisk på verdensmarkedet er faldende, men skal op igen ­– derfor har I fået begrænsninger. Det forstod vi, men siden er det gået ned ad bakke.

Vi fiskede med trawl med små masker. Så det gik ud over de små torsk, som vi smed ud med indvolde. Det så ikke godt ud, men det var nu ikke så slemt endda, for på bunden var der mange bænke-skrubber og vand-bænkebidere. Jeg kan ikke finde nogen i arkivet, der passer på bænkebidere, som er på størrelse med en halv lillefinger. De spiste de døde torsk og torsken spiste bænke-skrubberne. Ringen er sluttet.

I dag har man trawl med store masker, så torske-yngel slipper ud, mens resten kommer med i land.

LUFTSPEJLING

Jeg husker en dag på havet. Vi lå nede ved Polen, men kunne ikke se land. Havet var som et spejl. Vi så den polske kyst med byer i farver i en luftspejling. Det sker kun én gang i livet. Jeg glemmer det aldrig

SILDEN

Sildefiskeri med garn var også noget særligt. Når silden kommer ind til kysten for at gyde på 12-15 meter vand sidst på sommeren ­– hele øen rundt – og til sidst slutter om efteråret ved Listed.

Børge Andersen i Listed, som havde en mindre båd, spurgte min søn og mig, om vi skulle fiske sild sammen et par dage. Vi sagde ja tak,. Så sejlede vi til Snogebæk Rev og fyldte båden op. Vi havde nok at gøre med at holde os flydende. Jeg sagde til Børge: “Vi må nok sejle lidt langsomt”. Han svarede: Hvad der flyder i overfladen, bliver ved med at flyde”.

Og han gav den ‘fuld skrue’ med det resultat, at agterenden forsvandt under vandet og vi sejlede på styrhuset. Vi lå stille i lang tid og så kom den langsomt op igen. Han havde jo ret – og det gik hjemad i et helt andet tempo.

Det kredsløb, med gydende sild langs kysten, er gået stærkt til bage. Men det har ikke noget med sælerne at gøre – de kom lang tid efter .

Nutid: Christiansø har altid været et godt sted at fiske sild og torsk. Strømmen har slidt en dyb rende rundt om øen med det dybeste sted ved Østre skær på 120 m. Gydefeltet begynder der og strækker sig østpå til 42 mils-kanten. Der er mange vrag fra krigens tid i gydefeltet og dem skal vi være glade for. De store torsk gemmer sig i vragene og er så godt som fredede.

Hvis sælerne har ryddet vragene, hvad det tyder på, så har vi mistet vores bedste arveanlæg, og torsken vil så blive mindre og mindre, som det også er sket. Fiskebiologerne må finde ud af, om det er rigtigt, og melde klart ud, så vi kan forstå det.

STEMMEFISKERI

Jeg har altid beundret virksomheds ledere. De har den evne at stoppe op, når det går bedst for at se, hvad vej vinden blæser, men er med igen, når toget kører i den rigtige retning.

Politikerne gør i grunden det samme, når de får problemer med fiskeriet. De ser til begge sider for at se, hvor mange stemmer, der er i det og hvor mange aktivister og andre grupper, der er i mod.

Men det er ikke det, det handler om, men at man på tværs af parti-politik og i samarbejde med aktivister og andre grupper – biologer ikke at forglemme – samt hele verdens befolkning, at vi passer godt på vores fælles spisekammer: HAVET.