EN STENBRO-DRENGS HISTORIE [32:61] – IND I EN NY VERDEN

Peer Søndergård flyttede til Rønne i 1997 og har boet der lige siden. Han blev født 23. november 1933, og voksede op i Sydhavnen i København og gjorde som udlært maskinmester verdenshavene usikre.

På et tidspunkt blev han pustet af Gud. Det førte ham ind i Jehovas Vidner. Her er han stadig aktiv samtidig med, at han har fået den dille at lave en lampe næsten hver dag af genbrugsmaterialer. Lamperne kan ses & købes i hans nyåbnede GALERIE JE T’AIME – SANS ÉGAL [’Jeg elsker dig – uden lige’] … her taler han om sine lamper!

Peer Søndergaard med sin ‘Dinner-lampe’. Foto©JørgenKoefoed.

I 2007 skrev han sine erindringer EN STENBRO DRENGS HISTORIE. Dem har Bloggen fået lov til at offentliggøre styk- og drypvis hen over de næste år.

KAPITEL 32: IND I EN NY VERDEN

DET VAR LIDT TOMT med det bogstudie. Jeg var sulten, men de snakkede også om et møde om søndagen.

’Må jeg også komme der?’

’Ih, ja, det må du da.’

Jeg glædede mig helt vildt. De sagde, at der lå en Rigssal på Kløverbladsvej i Valby. Det blev så søndag. Det var jo forår, så jeg tog mit nyvaskede Kaki-tøj på. Det gik vi altid i på frivagten til søs. Jeg tror nok, de gjorde store øjne, da jeg entrede salen. De andre havde pænt tøj på med jakke og slips og damerne nydeligt klædt.

NU MED MUSIK OG SANG

Mødet begyndte med sang og bøn. Nu begyndte det at ligne noget. Der var jo musik og sang. De havde deres egen sangbog. Straks var der en, der gav mig sin. Jeg sang med, så godt jeg kunne. Det var jo ikke ’Vor Gud han er så fast en borg’ eller ’Nu titte til hinanden, de favre blomster små’ eller ’Nu kommer Jesus din små, til Betlehem vi sammen gå’. Her var der sange, der var relevante, som passede til emnet, der blev talt om.

Da foredraget var forbi, tog de et blad frem. De spurgte, om det var noget jeg ville være med til????? Ih, ja, det ville jeg da gerne. En anden mand begyndte at stille spørgsmål, og de kaldte hinanden for brødre og søstre. Mødet sluttede med sang og bøn. Det var pragtfuldt.

Bare sådan nogle små møder og så, så meget forståelse. Det var sandelig noget andet end det, de sagde i kirken.

MIT NYE LIV

Jeg var glad og lykkelig for mit nye liv, men jeg syntes stadig, at der manglede noget. Der var langt fra tirsdag til søndag. Jeg havde behov for mere. Den åndelige sult plagede mig mere, men så en dag ved bogstudiet, talte de om, at nogen havde opgaver på torsdag. Mine ører drejede en kvart omgang.

’Hvad var det for noget? Er der også noget om torsdagen?’

’Ja, det er der. Har du også lyst til at komme til det?’

Jeg blev ærlig talt lidt smågal over, at de ikke havde nævnt det før.

Der var teokratisk skole og tjenestemøde. Det lød spændende, og det var det.

Det var dem, der sad ved siden af mig, der havde indlæggene. Hvor var de dygtige. Tænk, hvis jeg også kunne være med til det engang.

Da min Mor så og hørte min begejstring, begyndte hun også at blive interesseret. Det glædede mig meget. Men hun var mere tung i det. Mens jeg fór af sted med mit nye liv, gik det langsomt med hende …

GUDS HUS I VIRUM

Ved møderne om torsdagen blev der talt om Betelhjem, som de var ved at bygge. Hvis vi havde mulighed for at være med, så var vi hjertelig velkommen. Det var en bygning, som lå på Kongevejen i Virum.

Da jeg den gang levede af mine opsparede penge, havde jeg god tid. Så hvor ikke? Jeg tog S-toget til Virum. Der mødte jeg en masse mennesker, som var i færd med at færdiggøre et stort hus. ‘Betelhjemmet’, Guds hus, fortalte de mig.

Der var en leder, der spurgte mig om min profession?

’Jo, jeg var smed og maskinarbejder.’

’Nå, så kan du hjælpe én, der hedder Aksel Bøtcher.’

Han var pioner og var ved at fremstille et cykelstativ, så ham skulle jeg hjælpe. Han var en sød fyr; han fortalte mig en hel masse om organisationen, så det var en god investering.

Aksel kendte en hel del brødre.

’Hvor kender du dog mange, Aksel.’

’Det kommer du også til.’

Og det måtte jeg jo give ham ret i.

Aksel var sød til at tage sig af mig. Han losede mig ind i organisationen, som de kaldte Selskabet. Det syntes jeg var underligt, indtil jeg fandt ud af, det var en forkortelse af Vagttårnets Bibel og Traktat Selskab.

Fortsættes …