EN STENBRO DRENGS HISTORIE [42:61] – FLYTNING

Peer Søndergård flyttede til Rønne i 1997 og har boet der lige siden. Han blev født 23. november 1933, og voksede op i Sydhavnen i København og gjorde som udlært maskinmester verdenshavene usikre.

På et tidspunkt blev han pustet af Gud. Det førte ham ind i Jehovas Vidner. Her er han stadig aktiv samtidig med, at han har fået den dille at lave en lampe næsten hver dag af genbrugsmaterialer. Lamperne kan ses & købes i hans nyåbnede GALERIE JE T’AIME – SANS ÉGAL [’Jeg elsker dig – uden lige’] … her taler han om sine lamper!

En standerlampe med mange modstridende elementer. Lad os kalde den ‘Den Cocacoliske Danse-lampe’. Foto©JørgenKoefoed.

I 2007 skrev han sine erindringer EN STENBRO DRENGS HISTORIE. Dem har Bloggen fået lov til at offentliggøre styk- og drypvis hen over de næste år. 

KAPITEL 42: FLYTNING

I MELLEMTIDEN VAR Lizi blevet gravid igen, og denne gang var det også en pige. Vi havde lidt svært ved at finde et navn til hende, så hun blev kaldt Keke, men efter lang tid blev vi enige om, at kalde hende for Mette med mellemnavnet Melina.

Det var en god disposition. Der var gået tre år siden vi fik Tina, så hun trængte til en lillesøster. Vi har altid haft den holdning, at børn ingen hindring er for at tjene Jehova, så de har været med lige fra bittesmå og det er nok også derfor, at de elsker Sandheden …

TILBAGE TIL VALBY

Samtidigt med at vi flyttede lejlighed, fik vi en større i Absalonsgade på fire værelser og flyttede således tilbage til Enghave Menighed. Det var jeg godt nok noget ked af. Det var faktisk en svær tid. Jeg havde nogle problemer med Menighedstjeneren, bror Alex Hansen. Man kan vist godt sige, at vi ikke passede kemi sammen. Han var bankmand af den gamle skole og, jeg var arbejder. Han elskede papir-arbejde, og jeg var mere resultatsøgende med mere praktiske og enkle midler. Det var virkelig en tid, der gik mig hårdt på, men jeg har altid talt med min far i himmelen, og en dag blev problemet løst. Det var bror Edvin Frost, der gjorde det mere tåleligt og kort tid efter blev det fuldstændig løst. Vi rejste nemlig til Hirtshals.

Den bøn jeg havde bedt på min cykel på vej ud til Prøvestenen på Amager, havde Jehova hørt, og nu skal I bare høre hvordan!!!!!!

Forsættes …