FÆRRE HAR LÆST BLOGGEN I 2023

Din Blogger er nødt til at besøge Paris mindst én gang om året for at leve op til Bloggens navn: ArkivParis. Her på venstre bred med Grand Palais i baggrunden. Foto©JørgenKoefoed.

DA RÅDHUSKLOKKERNE slog 24:00 den 31. december 2023 stod Bloggens klik-tal på 3.791.385. Tallet angiver antal klik siden Bloggen åbnede 1. maj 2010. Fratrækkes klik-tallet for 1 år siden rammer besøgstallet på 329.403. I 2022 var tallet 347.921.

Det gennemsnitlige døgn-klik for 2023 landede på 902. Det er 53 klik mindre pr. døgn end sidste år. Det går an, men det går nedad og når slet ikke klik-tallene i 2018 og 2019.

Sådan ser det årlige klik-tal ud for de sidste ni år:

2013 – 223.318 klik

2014 – 317.589 klik

2015 – 328.688 klik

2016 – 352.797 klik

2017 – 335.832 klik

2018 – 402.697 klik

2019 – 426.651 klik

2020 – 316.948 klik

2021 – 327.724 klik

2022 – 347.921 klik

2023 – 329.403 klik

I årets løb har der været 258 indlæg på Bloggen – 14 mindre end sidste år.

Heldigvis er Bloggen uafhængig af reklame- og sponsor-indtægter, så besøgstallets størrelse er måske mest interessant for Din Blogger – og nogle af læserne.