GUDHJEM-BO BAG EXTRAVAGANTE FERIEREJSER MED TOG SPECIELT HENVENDT TIL ET AMERIKANSK PUBLIKUM

Jesper Rovsing Olsen fejrer åbningen af SILVER-TRAY med et godt glas vin. I lommen er fingrene krydset for en god start. Foto©JørgenKoefoed.

HVIS DU i denne tid løber på journalisten og reklamemanden Jesper Rovsing Olsen et sted i Gudhjem kan det være, at han har to dybe rynker i panden. Det er ikke fordi, han møder DIG, men sikkert fordi han har satset ALLE sine sparepenge i et kæmpe-projekt, der lige er blevet søsat med stærkt fokus på amerikanske par 40+.

Ideen gå i al sin enkelhed ud på at sælge en togrejse-pakke rundt i Europa, som tilrettelægges af kunderne selv via projektets hjemmeside.

Her starter din europæiske togrejse på www.silver-tray.com.

Adressen er intet mindre end www.SILVER-TRAY.com. Forstået på den måde, at det hele bliver serveret på et sølvfad. Man skal blot markere fra hvilken by, man vil starte sin rejse og herefter prikke på de byer, som man vil besøge på sin tur rundt på det europæiske kontinent. Det geniale er, at der er tre faste dags-priser at vælge imellem, ligegyldigt hvilken by man besøger, og hvilken togstrækning man vælger: 150$, 300$ og 600$. Men mulighederne er tilrettelagt sådan, at du aldrig komme til at køre mere end fire timer i tog. Så starter du fx i Rom kan den næste by ikke være Madrid, men ’kun’ Sorrento, Napoli, Amalfi, Milano, Venedig, Bologna, Cinque Terra og Firenze. Og hver gang du vælger en ny by åbner andre byer sig.

Tager man extra dage i samme by, får man enten stillet en bil til rådighed eller kan vælger en to timers guided tur klokken 9, 11, 15 eller 19. Gratis naturligvis.

Du bestemmer selv om du vil tage toget videre om morgen eller om eftermiddagen, og du bliver afhentet på stationerne og hotellerne. Ligesom der er inkluderet free transfer fra den lufthavn, du ankommer til Europa i og igen til den lufthavn, hvorfra du rejser tilbage til USA.

I Rom bliver du installeret på det 4-stjernede Hotel Pantheon med mellem-pakken. Vælger du den billige tur-pakke kommer du ind på det 3-stjernede Hotel Colombia. Luxuspakken til 600$ kommer først op at køre lidt senere på foråret.

BLOGGENS RABAT-KODE

Når du har tilrettelagt din rejse og kommer frem til betalingen, kan du få rabat, hvis du i feltet REDEEM CODE skriver denne bid af Bloggens mailadresse: arkivparis. Rabatten er 1 dag gratis, hvis din rejse vel at mærke er på mindst otte dage. Det fungerer sådan, at du starter med at betale den fulde pris, hvorefter prisen på 1 dag tilbagebetales, når udbyderen har registreret og godkendt din rabat-kode.

Efter startsiden toner et Europa-kort frem. Klik på den by, du ønsker at starte din rejse fra.

Starter du i fx Rom og du vælger rejsen til 150$ pr. dag bliver du præsenteret for dit hotel.

Efter hotel-præsentationen kan du læse lidt om Rom.

DET STORE TOG-EVENTYR

BLOGGEN: Jesper, hvem har fået ideen til dette tog-eventyr?

JESPER: Det har jeg. Som ung boede jeg sammen med min mor og søster i Rom. Herfra kørte jeg ofte i tog til København. Det synes jeg var skønt. Samtidig med at det den gang var meget dyrere at flyve end at tage toget. I dag er det jo omvendt.

BLOGGEN: Hvad får dig til at tro på ideen? Jeg mener, gider amerikanerne at køre i tog rundt i Europa? Vil de ikke hellere flyve?

JESPER: Nej, amerikanerne vil meget hellere gøre Europa pr. tog. Tænk på hvor meget tid der skal bruges på ventetider i lufthavne; for ikke at tale om transporten til og fra byerne samt eventuel bortkommen bagage. Med vores tilbud bliver der ikke meget spildtid. Oven i hatten kommer det meget belejligt, at det nu er blevet klimatorisk ukorrekt at flyve.

BLOGGEN: Sandt nok, men har du afprøvet ideen over for rejse-experter?

JESPER: Ja, og de synes alle, det er en hamrende god idé. Min nære samarbejdspartner og medejer af projektet er Peter Rasmussen. Han har tidligere været salgschef for British Airways i Norden, Rusland og det øvrige Europa. Desuden er der en tredje medejer, som består af en en række personer inden for rejsebranchen, der har puttet penge i opstarten. Alle tre parter ejer en 1/3.

BLOGGEN: Der er ingen rejser til hverken Danmark eller det øvrige Norden. Hvorfor ikke?

JESPER: Alle togrejser er baseret på luxusiøse højhastighedstog som fx TGV i Frankrig, ICE i Tyskland og AVE i Spanien. Sådan nogle findes ikke på vores breddegrader.

BLOGGEN: Hvad med reklamebudgettet?

JESPER: Vi har koblet os på reklamebureauet CROWD i London. De er experter i worldwide kommunikation i blandt andet rejser. Lige nu kører vi små videoer på Facebook og Instagram hele marts og ind i april. En lille investering på en halv million. Hvis vi omkring 1. maj kan se, at der er interesse for projektet, vil investorerne løbende smide flere dollars i reklame-kanonen.

BLOGGEN: Hvilken erfaring har du selv med rejse-branchen?

JESPER: Jeg har tidligere i flere år været rejse-redaktør på Børsens Rejsemagasin. Gennem de senere år har jeg desuden som journalist foretaget mange rejser med krydstogtskibe i den dyre ende vel at mærke. Og her oplever man, at der er rigtig mange mennesker, der har et årligt rejsebudget, der vil få de fleste danskere til at blegne.

BLOGGEN: Kampagnen er målrettet amerikanerne? Hvorfor? Og må andre ikke spille med?

JESPER: Amerikanerne ER til tog … i hvert fald når det gælder Europa. Og jo, alle må gerne bestille en rejse … hvad enten man nu bor i Gudhjem eller i La Paz.