GUDHJEMS ENE SPØGELSESHUS SOLGT

Køberne fik hjælp til at fjerne urskoven omkring Magisterens Hus af deres datter, søn og svigedatter, som gik til den med en meeeget stor motorsav. Foto©JørgenKoefoed.

MELSTED LANGGADE 51 er blevet solgt. Det var her at Steen ‘Magisteren’ Hansen boede indtil sidste år, hvor han flyttede til en beskyttet bolig i Svaneke. Han døde for nogen tid siden, men det blev først sat til salg, da hans mor døde for nylig. Det var hende, der ejede huset.

Et ægtepar fra Tåsinge – med feriebolig i Feriebyen en stenkest derfra – har købt det stærkt forfaldne hus. Lige nu bliver huset gravet frem fra den omkringvoksende urskov. Senere skal hele huset tømmes. Alt skal fornyes undtagen murene, som ser sunde ud. Det kommer til at pynte på byen, at dette forfald nu rettes op. Så bliver de spændende at se, om helårshuset skal bebos fast eller blot skal benyttes som sommerhus.

Ikke meget kan bruges af det indre – og slet ikke gulvet, hvor en del er faldet ned i kælderen. Foto©JørgenKoefoed.