GUDHJEM KORT OG GODT [4]
HVAD SKAL KÆDEN BRUGES TIL?
FLERE FORBIPASSERENDE langs kajen på Nørresand Havn har sikkert undret sig over, hvorfor der ligger en meget stor og lang jenkæde på havnen. Er den hevet op fra havsens bund eller er det en bornholmer, der skulle af med jern-skrald? Nej, slet ikke! Kæden skal ned på bunden på tværs af havnen. Der ligger en magen til i forvejen, men den er ved at ruste op, så den bliver erstattet. Kæden kan bruges i forbindelse med fortøjning af de både, der ligger til kaj. Foto©JørgenKoefoed.
DET ER IKKE HÆRVÆRK
DET SER LIDT sjusket ud, at der ligger en stor, gammel vaterliste på kajen, lige hvor man skal gå. Den er brutalt revet fra sin plads ved vandlinien, så voldsomt, at man kunne forledes til at tro, at nogle hærværksmænd havde været på spil. Men det er såmænd bare håndværkere, der er i gang med at foretage udskiftning af de sidste vaterlister på havnen. Havnekoordinator Aron Kjøller fortæller, at det ikke er de kraftige storme, der har forsinket arbejdet, men blot at håndværkerne laver ting og sager alle mulige andre steder også. De har travlt! Foto©JørgenKoefoed.
SIDSTE: I skrivende stund er der blev ryddet op. De gamle, rådne vaterlister er blevet skåret op og lagt til side, så man nu frit kan spadsere på havneområdet. Det eneste der mangler nu er, at de nye lister bliver monteret. Foto©JørgenKoefoed.
ODE TIL GUDHJEM SAUNA
SVEDEKASSEN PÅ Nørresand Havn åbner igen kunne Bloggen berette om i sidste måned. Det skete søndag 14. februar under stor festivitas ikke alene med vådt og tørt, men også med en sang. Den var forfattet af formanden af den nye sauna-klub Sigga Eythórsdóttir. Mens Bornholms Tidende fotograferede, og TV2/Bornholm filmede, løftede de mange fremmødte de tyve verselinjer til vejrs til glæde de de tilstedeværende naboer, ændre og svaner. Du kan klikke på dette link for at læse om saunaen og om hvordan, man kan benytte den fremover: SÅ ÅBNER SVEDEKASSEN IGEN.
HVIS MAN BOR I SIN HELÅRSBOLIG
EN HUSEJER på Nørresand har sat et skilt i vinduet, der fortæller, at vedkommende faktisk bor i sit helårshus. Det ville måske være en god idé på resten af Bornholm. Så kunne man spotte de mange ’pirater’, der bruges deres helårshuse som feriebolig. Foto©JørgenKoefoed.
IKKE KUN HUNDE DER ER POPULÆRE I GUDHJEM
HUNDE I ALLE STØRRELSER er med til at befolke Gudhjem-Melsted. Men andre dyr er tilsyneladende også populære. En ko, en slange og en isspisende grævling huserer også. Fotos©JørgenKoefoed.
EN VASKEBJØRN EFTERLYSES
GUDHJEMS portrætmaler Lisa Høyrup har mistet sin vaskebjørnshue med tilhørende hale. Den burde have ligget i hendes hvide plasticindkøbskurv. Mens hun var på indkøb i Spar stod den på den lille el-stander ved indgangen til Købmandsgården. Din Blogger stod på afstand og holdt øje med indkøbskurven, men åbenbart ikke godt nok. Da Lisa skulle bruge den lune pelshuse dagen efter, var den pist forsvundet. Forinden havde Lisa købt ind i Brugsen. Her kunne den være glemt, men på overvågningsvideoen kunne det konstateres, at huen var blevet lagt oven i kurven inden butikken blev forladt. Den er blevet efterlyst på Facebook et par gange uden held. Mange holder øje med den specielle pelshue, men den er ikke blevet spottet på nogens hoved endnu. Blot har Lisa for nylig set et foto af Putin med sådan en pelshue på sin skaldede isse. Kunne det være ham? Foto©JørgenKoefoed.
HVAD HEDDER DAMEN EGENTLIG?
JØRGEN LETHS LIVLÆGE – der har feriebolig i et helårshus i Grevens Dal har åbenbart flere navne. Hvad der er det rigtige har i hvert fald bladet DET GODE SENIORLIV ikke helt styr på. I følge Tinglysningsbogen hedder hun Bente Pedersen. Fotos©JørgenKoefoed.