FARVEL TIL EN AF GUDHJEMS ALLERSIDSTE ORIGINALER

Der var blomster overalt, da Per Oskar Bendtsen blev bisat fra Gudhjem Kirke. Det er graver Rikke forrest i billedet. Foto©JørgenKoefoed.

Flot nok var der et foto, af den levende Per oven på kisten. Foto©JørgenKoefoed.

Per blev båret ud af kirken til Lis Sørensens ‘Verden er i Farver’ om det hav, som Per havde et professionelt forhold til. Forrest bar to af hans gode venner: Restauratør Martin Berg Nielsen og kunsthandler Jimmy Bauerle. Foto©JørgenKoefoed.

Vejret var koldt, men flot, da Per blev båret ud. Dem, der så op mod himlen registrerede, at skyerne et kort øjeblik åbnede sig og dannede et hjerte. Foto©JørgenKoefoed.

Det lignede en hel folkevandring, da kirkegængerne fulgte rustvognen. Foto©JørgenKoefoed.

HELDIGVIS VAR DER sat løse stole op, da Per Oskar Bendtsen blev bisat fra Gudhjem Kirke i torsdags. Ellers skulle en del have stået op. Så mange var mødt op for at følge Per det sidste stykke.

Kort sat: Kirken var stuvende fuld, da klokkerne bimlede klokken 11. Der var mange i kirken, ja, men der var faktisk endnu flere blomster. De fyldte ikke alene hele gulvet fra kiste til indgang, men der lå også buketter ved hver eneste bænkerække, på alle afsatser og til sidst på døbefonden. Det var ganske overvældende. Men måske ikke så mærkeligt. Per var en afholdt og hyggelig fætter, altid klar med en spøjs kommentar, når kan kørte rundt i byen på sin meget gamle Vespa-scooter – som i øvrigt en af hans  venner har arvet!

Bisættelsen blev foretaget af præsten Nana Schiøtt Hansen, som Per havde haft nogle lange snakke med, da han var indlagt på Sønderbo i Rønne.

Ind i mellem salmerne ‘I Østen Stiger Solen Op’ og ‘Du Som Har Tændt Millioner Af Stjerner’ fortalte Nana Schiøtts om Per og det liv, han havde ført. Et liv, som han havde levet i frihed, da han aldrig havde foretaget sig noget, han ikke havde haft lyst til. Lige fra sine ungdomsår som tømrer på Thule Basen i Grønland til samarbejdet med Erik Noe omkring opbygningen og driften af Café Klint på havnen i Gudhjem.

Efter Erik Noes tragiske død ville Per ikke forsætte på Klinten, så han købte – sammen med to andre –  Eriks værksted ved Grevens Dal, som hed ’Halvvejen’ [halvvejen til hvad, vides ikke]. Det blev et samlingspunkt for især visse af byens mandfolk.

’Halvvejen’ var en slags genbo til det hus, hvor Vibeke Crüger boede. Per og hende havde åbenbart kigget hinanden dybt i øjnene i et stykke tid, og lige pludselig så meget, at Per solgte sin stråtækte idyl i Melsted og flyttede ind til ’genboen’. Det var vist dét, man kalder kærlighed.

Sidste år blev Per angrebet af en form for kræft. Efter diverse behandlinger blev han rask, men kræften havde ikke hel forladt hans krop, så den slog til igen. Det tappede livet ud af ham. Han døde omkring midnat 5. januar – få timer efter, at han fik at vide, at han var blevet ’bedstefar’. På den måde kunne Per tage afsked med livet i bevidstheden om, at han netop var blevet erstattet af et nyt lille liv – ved navn Eva.

Per var til Rom – altså Kraken Rom, den med blæksprutten. Per havde et par flasker med på Sønderbo, som både han selv og gæster nød et glas eller to af. Per efterlod et par flasker, som gravøl-gæsterne kunne smage på. Rommen var lige så sød, som Per! Foto©JørgenKoefoed.

Efterfølgende blev der efter Pers ønske arrangeret gravøl med smörrebröd og kringle. Det foregik hos Jon på en total fyldt Restaurant 3760. Her blev den 80-årige afdøde hyldet og mindet til den store guldmedalje.

Hvor er det godt, at der stadig er nogen efterladte, der arrangerer gravøl. Det giver et par gode timer til afsked med et afholdt menneske.