GUDHJEM KORT&GODT [47]: DET BLEV REPARERET – VICEBORMESTEREN UNDGIK BØDE … DET GJORDE DIPLOMATIET OGSÅ – LÅG PÅ MADKASSERNE – GUDHJEM BLEV LIDT MERE KONGELIG – OG SOLEN GÅR SIN GANG
HAN NÅEDE DET LIGE
OKTOBERSTORMENS RASEN ødelagde temmelig meget på de østvendte havne – ikke mindst i Gudhjem. Her blev en del at betondækningen på Glaciet smadret, slæbestedet ligeså plus den også ødelagde de sten, der lå på skråningen ved det gamle busstoppested. Havnens koordinator lovede i foråret, at det hele nok skulle blive udbedret inden Sol Over Gudhjem – det krævede blot, at han kunne finde pengene. Det tvivlede Din Blogger på, men det lykkedes åbenbart alligevel at fremtrylle de mange tusinder kroner, som det må have kostet. I hvert fald blev både Glaciet og bus-skråningen fixet, men ikke Slæbestedet. Så bravo til havnens Aron Kjøller!
HAN NÅEDE DET OGSÅ
DET VAR IKKE alle de politiske partier, der nåede at få deres valgplakater ned fra lygtepælene i tide. Loven foreskriver, at de skal være fjernet senest otte dage efter valgets afslutning. I modsat fald kunne Vejdirektoratet fremsende en bøde på 524 kroner pr. nedtagne plakat. Som bekendt blev EU-valget afsluttet søndag 9. juni. Det betød, at plakaterne skulle være væk fra gadebilledet inden tirsdag 18. juni. Det nåede de fleste – også Enhedslisten på Bornholm.
BØDE-REGNEN UDEBLEV
ENHEDSLISTEN fik deres valgplakater ned i tide, derfor var der ingen bøde til dem. Men denne automobil stod faktisk til en bøde, da politiet greb den i at køre mod ensretningen i Åbogade. Men bøden udeblev, da pladerne var blå, det vil sige en bil fra diplomatiet. De får nogen gange en bøde, som de ikke behøver at betale. Denne her fik bare en reprimande med ordene: ”Vend bilen og kør den rigtige vej”. Ak!, hvem ville ikke gerne eje en bil på diplomatplader?! Foto©JørgenKoefoed.
MADSKÅLENE ER BLEVET LUKKET
MÅGER, RAVNE OG RÅGER må have en særdeles veludviklet lugtesans. I hvert fald tømte de ofte de små affaldsspande, der hænger på busstanderne. De havde spottet en halv burger i bunden, derfor lå indholdet ofte ud over hele fortovet. Det er nu blev forhindret. Der er kommet låg på ’madkasserne’. Foto©JørgenKoefoed.
NU KONGELIG HOFLEVERANDØR
DANSK-AMERIKANSKE Jimmy Bauerle, der både har kunsthandel i Gudhjem og i den fashionable Bredgade i København K, fik for nylig uventet besøg. Pludselig stod Dronning Mary i det lille lokale. Hun ville gerne købe en eller flere af hans udstillede krukker. Rygtet sagde, at det var en Axel Salto vase/krukke. En herre, der også har huseret på Christiansø, og som man skal gribe dybt i lommeforet for at erhverve. Bruun Rasmussens Auktioner solgte i 2013 en af hans stentøjsvaser for – hold nu fast – 1.200.000 kroner. I december 2022 gik det endnu vildere for sig. Her røg endnu en stenstøjsvase af Salto for 1.500.000 kroner … læg dertil 25 % til autionshuset. Men, nej, nej, det var ikke Salto, men til gengæld de meget efterspurgte Kähler-vaser. Hvilket beløb, der skiftede hænder under Dronningens besøg vides ikke.
BONUSVIDEN: Kähler Keramik er en dansk keramisk virksomhed startet i Næstved 1839 af Joachim Christian Herman Kähler. I dag foregår produktionen i Portugal og Kina. Kähler Keramik startede med produktion af kakkelovne og køkkentøj. Siden 1880’erne har firmaet fremstillet kunstkeramik.
OG SÅ TIL NATUREN