GUDHJEM – NU MED SPEJLKABINET

HELE TIDEN popper der nye ting op i Gudhjem … og det aller sidste nye er dukket op på Nørresand. I nummer 11 har Mogens Wind fået indsat en ny dør til sit kontor i stueetagen. Da der åbenbart foregår ting her, som ikke tåler dagens lys, er den gamle glasdør udskiftet med en spejldør. Genialt! Nu kan du lige løbe hen til Nørresand og se dig selv i fuld figur, for at se om fx smokingen eller den lange selskabskjole sidder, som den skal. Men husk: Spejldøren er gennemsigtig indefra, så Mogens Wind kan uden at blive set lure på, hvad du foretager dig med dit spejlbillede. Fotos©JørgenKoefoed.